Hvad er trykimprægneret træ?

Trykimprægneret træ er primært fyrretræ, der har været igennem en imprægneringsproces, der gør materialet mere modstandsdygtigt over for råd, svamp og insektangreb.

Trykimprægneret træ kan godt få skimmelpletter på oversiden. Men er ikke skadeligt for træet, det bliver ikke nedbrudt. 

Hvordan trykimprægneres træ?

Træet føres ind i store tanke, hvor man ved hjælp af vakuum først trækker både fugt og luft ud af træet. Herefter fyldes tanken med imprægneringsvæske, og de kemiske stoffer presses ind i træet under tryk.

Det er den letteste og mest sårbare del af træet, splintveddet, der mættes med imprægneringsvæske. For dels kan det tungere kernetræ slet ikke optage væsken på grund af sin tætte struktur, dels er det - netop på grund af sin tættere struktur - tilstrækkeligt holdbart uden imprægnering.

Er der kvalitetsforskel på trykimprægneret træ?

For at sikre, at træet imprægneres korrekt, er der både krav til imprægneringsvæskens koncentration, samt til, hvor længe og under hvilket tryk træet skal være i tanken. Hvis du vælger trykimprægneret træ, der er mærket af Nordisk Træbeskyttelses Råd (NTR-mærket), burde du være sikker på at få korrekt trykimprægneret træ med lang holdbarhed.

Der anvendes forskellige NTR-mærkninger, der hver for sig angiver, hvor modstandsdygtigt det trykimprægnerede træ er over for svampe og nedbrydning generelt. Mærkerne tildeles på baggrund af, hvor længe og under hvilket tryk træet har opholdt sig i imprægneringstanken, samt hvilken imprægneringsmetode og hvilke stoffer der har været anvendt i processen.

Kort sagt: Se efter NTR-mærket, når du køber trykimprægneret træ. Det er imprægneret efter, hvad træet skal bruges til.

Hvilken mærkning skal du gå efter til dit projekt?

NTR AB

Træet er anvendeligt til fx facadebeklædning, terrassebrædder og hegn, hvor regnvand kan løbe af, og materialet ikke har jordkontakt.

NTR A

Træet kan anvendes til konstruktioner med direkte jordkontakt. fx stolper til carporte og hegn.

NTR M

Træet har meget stor holdbarhed og kan holde til konstant kontakt med eksempelvis havvand. NTR M-mærket træ er således velegnet til konstruktion af badebroer, kajanlæg etc.

NTR Gran

Det er primært fyr, der imprægneres, men der er også en særlig imprægnering for gran. NTR Gran-mærket træ kan bruges til fx hegn og facader. Anvendeligheden svarer til træ mærket NTR AB, dvs. at materialet ikke kan holde til direkte jordkontakt.

Træ med NTR-mærket er imprægneret med midler, som er godkendt af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du som minimum anvender NTR-trykimprægneret træ, da denne imprægnering dels forlænger træets levetid, og dels er til mindst mulig fare for mennesker og miljø.

Du kan desuden købe DK-mærket trykimprægneret træ. DK-mærket angiver, at træet er behandlet i Danmark, hvor man stiller skrappere miljøkrav til produktionsformen end mange andre lande. DK-mærket træ vil tillige altid være NTR-mærket.

I byggemarkeder kan du både købe træ, der er imprægneret i Danmark, og træ, der er imprægneret i udlandet.

Dansk trykimprægneret træ

Træ, der er trykimprægneret i Danmark, indeholder kun stoffer, som er risikovurderet og godkendt af Miljøstyrelsen.

Importeret trykimprægneret træ

Importeret træ kan indeholde kobber- og borforbindelser, men i nogle tilfælde er der også anvendt krom- eller fosforforbindelser ved imprægneringen.

De anvendte kobber- og borforbindelser kan være sundhedsskadelige, hvis det endelige træprodukt anvendes forkert. For eksempel hvis det trykimprægnerede træ brændes af på uautoriseret facon, eller hvis stofferne bliver vasket ud og kommer i kontakt med fx fødevarer eller foderstoffer.

Desuden udgør navnlig krom- og fosforforbindelser en sundhedsfare under imprægneringsprocessen, men er i det endelige træprodukt ikke mere sundhedsskadelige end de stoffer, der anvendes til trykimprægnering i Danmark. Derfor må træ, der er trykimprægneret med fx krom, godt importeres, selvom tilsvarende produkter ikke må fremstilles herhjemme.

Det er typisk kobber- og borbaserede midler, der giver trykimprægneret træ dets karakteristiske grønne farve.

Hvad er bedst?

Om du vil anvende dansk eller udenlandsk NTR-mærket træ, er primært et holdningsspørgsmål. Ganske vist overholder produktionen af det danskbehandlede træ med sikkerhed de relativt skrappe danske miljønormer - det kan man ikke være sikker på, at de udenlandske producenter gør. Omvendt er det danskbehandlede træ hverken mere eller mindre sikkert at bruge og arbejde med end NTR-mærket træ fra udenlandske producenter.

Anvender du NTR-mærket træ er du under alle omstændigheder sikker på, at produktet er kvalitetsgodkendt af Nordisk Træbeskyttelsesråd.

Hvor kan du bruge trykimprægneret træ?

Trykimprægneret træ har været igennem en drøj behandling og er derfor fyldt med kemiske stoffer, hvoraf flere kan være sundhedsskadelige.

Der er imidlertid en lang tradition for at anvende trykimprægneret træ til stort set alle udendørs formål, selv hvor det strengt taget ikke er nødvendigt.

Skal du altid bruge trykimprægneret træ til udendørs projekter?

Du kan således sagtens anvende ikke-trykimprægneret træ til beklædning, rækværk, legehuse, terrassebrædder etc.

Her er det blot ekstra vigtigt at give materialet effektiv træbeskyttelse for at forebygge råd og andre fugtskader.

Desuden er det også her vigtigt at tage de rette konstruktionsmæssige forholdsregler som fx at sørge, for at regnvand kan løbe af, og at træet i almindelighed får en chance for at tørre, når det er blevet vådt.

Stolper og andre elementer, der er i hyppig eller konstant kontakt med jord eller vand, vil alt andet lige være mere udsat for nedbrydning på grund af råd og svampe. Derfor bør du her vælge trykimprægneret træ eller træsorter med en lang naturlig holdbarhed.

Lang holdbarhed er imidlertid også afgørende i andre tilfælde. Trykimprægneret træ kan således være oplagt at bruge som del af en bærende konstruktion, eller hvis det er svært at tilse og vedligeholde materialet efterfølgende.

Dette kan ofte være tilfældet med sternbrædder og vindskeder, hævede terrasser og udendørs trappekonstruktioner m.v.

Naturlig holdbarhed

Man antager sædvanligvis, at korrekt trykimprægneret træ har en udendørs levetid på 20-25 år.

En række træsorter har imidlertid så gode naturlige egenskaber, at de også kan anvendes udendørs uden at være blevet trykimprægneret.

At man med fordel kan give træet en efterfølgende overfladebehandling med olie, maling eller anden træbeskyttelse, er en helt anden historie.

Hvor holdbart er træ uden imprægnering?

Ved udendørs brug antager man sædvanligvis, at følgende træsorter uden trykimprægnering holder:

Mindre end 5 år:
Ask, bøg, birk, el, poppel

5-10 år:
Elm, rødgran, skovfyr, douglas

10-15 år:
Lærk, tuja, cypres

15-25 år:
Eg, teak, western red cedar

Man kan - som antydet - tage en række forholdsregler, så træet bedre modstår vejrlig og biologisk nedbrydning.

Det er fx altid en god idé at sørge for, at der kan komme luft til træet. Det sikrer nemlig, at træet kan tørre ud, når det er blevet vådt.

Ligeledes bør man skære alle lodrette konstruktioner såsom søjler eller pæle skråt af, så vandet hurtigere løber af.

Disse foranstaltninger kaldes konstruktiv træbeskyttelse.

Hvad skal du være opmærksom på ved arbejde med trykimprægneret træ?

Når du vælger trykimprægneret træ, der er NTR-mærket, er imprægneringsmidlerne godkendt af Miljøstyrelsen.

Du kan derfor håndtere træet og arbejde med det på samme facon som almindeligt træ.

Hvis du skal arbejde meget længe med det trykimprægnerede træ, eller hvis der udvikles meget støv undervejs, er det dog en god idé at sikre sig ved at anvende støvmaske og evt. handsker.

Træ, der er trykimprægneret i udlandet, kan indeholde en mængde krom, der ved langvarig kontakt kan give hudirritation og andre allergiske reaktioner.

Uanset imprægneringstype må trykimprægneret træ ikke komme i direkte berøring med levnedsmidler eller foderstoffer.

Du bør derfor heller ikke anvende det til højbede med krydderurter, grøntsager etc.

Ligeledes bør man undgå trykimprægneret træ i forbindelse med surbundsplanter, idet planterne ikke særlig godt tåler de kemiske stoffer, der er i træet.
 
På grund af den kemiske behandling skal du skaffe dig af med trykimprægneret træ under ordnede forhold.

Det skal som regel afleveres på genbrugsstationen, men nogle renoveringsfirmaer indsamler også trykimprægneret træ sammen med storskrald.

VIGTIGT!

Du må ikke brænde trykimprægneret træ, hverken på bål, i pejs eller brændeovn.

Der udvikles giftige dampe, og asken er giftig for både mennesker, dyr og planter.

Hvordan skal trykimprægneret træ behandles og vedligeholdes?

Eftersom trykimprægneret træ har fået en meget grundig behandling, behøver det ikke overfladebehandling i samme grad som andre træmaterialer.

Hvis brugen fordrer ekstraordinært lang holdbarhed og tilsvarende modstandsdygtighed over for vind og vejr, kan det dog svare sig at overfladebehandle træet alligevel.

Venter du, til træet er tørt, kan du overfladebehandle trykimprægneret træ på samme måde som ubehandlet træ, fx med træolie eller maling. Det vigtigste er, at træet er helt tørt, hvilket vil sige når fugtindholdet er under 15%. En almindelig indstiksfugtmåler kan ikke bruges, da salte i imprægneringen kan give udslag i målingen. I stedet kan nogle typer af kapacitetsfugtmålere bruges.

Trykimprægneret træ er ofte fugtigere end ikke-trykimprægneret træ. Årsagen til dette er, at det kan tåle at stå ude i regnvejr, hvilket det ofte gør på trælasten.  

Da fugtindholdet og kvaliteten af trykimprægneret træ kan variere, er det svært at give et præcist svar på hvornår du kan begynde en almindelig overfladebehandling, men i anvisninger står der, at beklædningsbrædder, i den tørre sommerperiode, normalt kan behandles 3-4 uger efter imprægnering. Men da det måske ikke er muligt at få oplysning om hvornår træet er blevet imprægneret, er det bedre at lade træet tørre en uge mere end en uge for lidt.