Spørg Bolius

Typehus med "el-entreprise efter gælende reglementer" - hvad betyder det for hvad der er af el installationer i huset?

Vi skal bygge nyt hus og alle husfirmaer, tilbyder el entreprise efter gældende reglementer.

Findes der en nemmere oversigt, hvor man kan se hvad der er indeholdt i de gældende reglementer, antal stik, udtag m.m. reglementer er svær læsning og ikke helt som gennemskuelige.

Venlig hilsen Henrik

Hej Henrik

Her henvises der til det gældende Stærkstrømsbekendtgørelsen. Dette er dog ikke let tilgængelig læsning, da det er et reglement på flere hundrede sider.

Du kan finde den og afsnittene her: Sikkerhedsstyrelsen - Stærkstrømsbekendtgørelsen

Afsnit 6 er deri hvor de relevante bestemmelser står, herunder kapitel 801.53 (side 341) hvor det med antallet af stikkontakter står.

Beboelsesrum samt entreer, gange, grovkøkkener, bryggerser og hobbyrum skal have en stikkontakt for hver påbegyndt 4 m² gulvareal. Der kræves dog ikke mere end 8 pr. rum.

Køkkener skal have minimum have tre stikkontakter, kogenicher blot en enkelt stikkontakt.

Badeværelser skal haven en stikkontakt ud over eventuelle shaverstikkontakter (medmindre badeværelset er så lille, at bestemmelserne i kapitel 701 udelukker anbringelse af stikkontakter).

Du skal tage jeres plantegning, og så skal I forsøge at indrettet huset med møbler, (fjernsyn, sofaer, køkken-ting og deslige). Og så skal I lave en god el-plan, hvor I får placeret de antal stik som I ønsker. Husk også tv-stik, internetstik osv.

Held og lykke med det. Husk at kontrollere alle tegningerne MEGET grundigt, før I skriver under på dem. For så fanger bordet. Så laver I ændringer, så lav en tjekliste, så I kan tjekke og kontrollere at jeres tilvalg er kommet med. Der sker ret ofte fejl her, mellem de mange revisioner.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden