Hvad er træ uden overfladebehandling?

Når ubehandlet træ ikke er overfladebehandlet, betyder det, at det ikke har nogen form for træbeskyttelse. Det står helt råt.

Det kræver meget af træ at stå ubehandlet, og det er de færreste træsorter, der kan tåle det. Der er lavet mange forsøg, der bekræfter dette. Center for Bygningsbevaring har bl.a. undersøgt, om der er nogle træsorter, der kan anvendes udendørs uden overfladebehandling. Konklusionen var, at ingen træsorter kan tåle at stå ubehandlet i det danske klima. Dog med den undtagelse, at træspån har vist sig at være meget holdbare på tag og facader, hvis de monteres i den rigtige vinkel, som det fx kendes fra gamle møller. 

Typisk bruges ubehandlet træ på facaden, fordi det giver bygningen et helt specielt udtryk. Ubehandlet træ kan også bruges udendørs i store bjælkekonstruktioner inde under et tag af tagpap.

Kan du bygge udendørs med træ, der ikke er overfladebehandlet?

Det kan godt lade sig gøre at anvende ubehandlet træ udenfor. For at sikre, at det ikke-overfladebehandlede træ holder bedst muligt og ikke bliver angrebet af råd og svamp, skal træets naturlige egenskaber udnyttes bedst muligt. For at gøre det skal der tænkes i konstruktiv træbeskyttelse, når bygningsdelen skal konstrueres.

Der kan ikke angives færdige løsninger på, hvordan trækonstruktioner af ubehandlet træ skal se ud. Men skal man anvende træ, skal man tage højde for træets muligheder og begrænsninger.

Hvad skal du tænke på, når du vælger ubehandlet træ, til udendørs brug

Når du skal vælge træ uden overfladebehandling til udendørs brug, er der flere forhold, du bør overveje:

  • Træsort
  • Konstruktiv træbeskyttelse
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse.

Valg af træsort
Hvis udendørs træ ikke skal overfladebehandles med olie, maling eller træbeskyttelse, er det vigtigt at vælge en træsort, som indeholder stoffer, der har en beskyttende effekt mod biologisk nedbrydning. Som før nævnt er ingen træsorter stærke nok til at holde evigt uden at blive overfladebehandlet. Dog er der træsorter, der holder længere end andre.

  • Egetræ indeholder garvestoffer, der i kombination med træets opbygning og cellestruktur bidrager til en lang holdbarhed. Egetræ kan f.eks. stå ubehandlet i op mod 50 år, men er til gengæld så dyrt, at det aldrig bruges som facadebeklædning.
  • Tuja (western red cedar) indeholder svampehæmmende stoffer, der er så effektive, at træet holder længe uden overfladebehandling. Under et stort udhæng vil det kunne holde i op mod 50 år.
  • Amerikansk enebærtræ har en holdbarhed som svarer til western red ceder.
  • Skovfyr, lærk, gran og douglasgran har i træets kerne svampehæmmende stoffer. Beskyttet inde under et stort udhæng kan det holde minimum 40 år.

Når træ ikke bliver behandlet, vil det meget hurtigt efter monteringen begynde at miste farve og glød. Dets udseende forvandles på relativt få måneder. At træet mister farve er også et udtryk for, at det begynder at miste sin styrke og dermed holdbarhed.

Nogle træsorter har fra naturens side et stort olieindhold, som gør dem mere modstandsdygtige, og de vil se pæne ud i længere tid. Et godt eksempel er cedertræets meget smukke grå/sølvagtige farve, som dog heller ikke holder evigt.

Konstruktiv træbeskyttelse
Træet kan også beskyttes ved at bruge konstruktiv træbeskyttelse. Det vil sige, at de udvendige bygningsdele af træ bliver konstrueret, så træet skærmes mod sol og regn og holdes så tørt, at svampe og insekter ikke kan leve i det.

Et stort tagudhæng på et hus med facader af træ kan f.eks. forhindre regn i at nå ind til facaden, så den undgår at blive våd.

    Holdbarhed
    Træs holdbarhed reduceres mærkbart, hvis det er fugtigt eller i kontakt med jorden. Holdbarheden forlænges, jo bedre træet beskyttes mod regn, fugt og sollys.

    Hvis der bruges tilskåret, ubehandlet træ udendørs, gælder følgende tommelfingerregler:

    • Hvis træet ikke har forbindelse med jorden, holder et tyndt bræt bedre end et tykt.
    • Hvis træet har forbindelse med jorden, holder et tykt bræt bedre end et tyndt.
    • Tungere træarter som eg, bøg, ask, mahogni, ipé og teak er for det meste mere holdbare end lettere træsorter. Der er dog undtagelser, f.eks. er tuja let, relativt mørkt og har moderat holdbarhed (op til fem år). Amerikansk Enebærtræ har en meget høj holdbarhed også i kontakt med jord, seov om det er en lettere træart, mens elm er tungt, relativt mørkt, men er ikke særlig holdbart (under fem år).
    • Kerneved er mere holdbart end splintved. Veddet i træ er selve "kødet" i træet, og kerneveddet er det, der ligger længst inde mod kernen.
    • Ubehandlet træspån blev tidligere anvendt på mange bygninger. Man kender det i dag mest fra gamle møller. Den rigtige træart med den korrekte hældning kunne godt holde 80 år. 

    Trækvalitet, tværsnitsdimensioner (hvor tykt eller tyndt træet er), konstruktionens udformning og lokale forhold har også stor betydning for træets holdbarhed.

    Vedligeholdelse af ubehandlet træ

    Vedligeholdelse af ikke-overfladebehandlet træ sker ved, at man mindst en gang om året gennemgår trækonstruktionerne.

    Hvordan ser træet ud? Er der noget, der skal skrues eller sømmes efter? Er der brædder, der bør skiftes? Ved ubehandlet træ vil nedbrydningen ofte vise sig som mørke pletter. Hvis konstruktionen havde været malet ville dette ikke kunne ses, så i stedet ville det være nødvendigt at stikke i træet med et spidst instrument for at opdage nedbrydningen. Når du gennemgår det ubehandlede træværk på boligen, skal du se efter følgende:

    • Råddent eller svampeangrebet træ
    • Flækket eller defekt træværk

    Bør du bruge klassificeret træ til udendørs konstruktioner uden overfladebehandling?

    Træ svinder, revner og ændrer form, når fugt- og vejrforhold skifter. Træets struktur, celleopbygning og opskæring er afgørende for, hvor godt det holder sin form. Lærketræ vrider sig f.eks. forholdsvis meget. Det er derfor meget vigtigt at bruge klassificeret træ fra de bedste klasser til facadebeklædning.

    Når du skal vælge træ til eksempelvis facaden, skal du tage højde for følgende:

    • Træets sorteringsklasse. Den bedste klasse, dvs. kvalitet, er ofte meget kostbar sammenlignet med dårligere kvaliteter. Hvis træværket ikke skal behandles med nogen form for træbeskyttelse, er det nødvendigt at bruge gode kvaliteter.
    • Træets opskæring. Hvordan træet er skåret op, har også stor betydning for dets holdbarhed. Der er f.eks. såkaldt spejlskåret træ, som er en speciel opskæringsteknik. Det er en kostbar opskæring, men træet har stor styrke og holdbarhed.

    Det er aldrig rart at skulle arbejde med brædder, der vrider, svinder og revner ved selv de mindste påvirkninger. Det kan være svært at opnå god håndværksmæssig kvalitet, hvis materialernes kvalitet ikke er god nok. Et bræt, der vrider eller krummer sig, er vanskeligt at få til at sidde pænt i en facade.

    Sorteringskvaliteten er lige så afgørende som træsorten. Inden for den enkelte træsort er der stor forskel i styrke og udseende. Til udsatte konstruktioner bør der ikke bruges splintved, da det er den yngste del af træets ved, som har mindst styrke.

    Hvor længe holder træ uden overfladebehandling udendørs?

    Der er stor forskel på, hvor længe forskellige træsorter holder uden overfladebehandling. Ud fra tabellen ses det tydeligt, at der er nogle træsorter, der egner sig bedre end andre.

    Tabellen viser holdbarheden for forskellige træsorter i tre kategorier.

    • "Stadig tør" er træ brugt indendørs, der ikke er udsat for fugt.
    • "I det fri under tag" er udendørs trækonstruktioner under eksempelvis et tagudhæng (konstruktiv træbeskyttelse).
    • "I det fri ubeskyttet" er eksempelvis en facade uden udhæng eller anden form for beskyttelse.

    Hvis man sammenligner kategorien "i det fri under tag" og "i det fri ubeskyttet", ses det tydeligt, hvor vigtigt det er at beskytte f.eks. en facade.

    Konstruktiv træbeskyttelse i form af et stort udhæng vil beskytte facaden mod vejret, så træværket ikke bliver udsat for regn. En facade af lærk vil f.eks. miste betydeligt i holdbarhed, hvis den bygges uden udhæng.