Udluftning og naturlig ventilation

Hvorfor skal du lufte ud, hvordan gør du det mest optimalt? Læs mere om naturlig ventilation og se fordele og ulemper ved at lufte ud i forhold til mekanisk ventilation.

Naturlig ventilation foregår uden brug af elektricitet og kan være en effektiv måde at udskifte indeluften

Naturlig ventilation foregår uden brug af elektricitet og kan være en effektiv måde at udskifte indeluften. Arkivfoto.

Hvad er naturlig ventilation?

Naturlig ventilation er udluftning af huset, som foregår gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder.

Naturlig ventilation kan både være tilsigtet og utilsigtet:

  • Den tilsigtede naturlige ventilation opnår du ved at lufte ud gennem åbne døre og vinduer eller have ventilationsventiler og andre ventilationsåbninger, som bidrager med frisk luft til huset. Det kan ske via større anlæg/kanaler, hvor der er udført beregninger for, hvor meget luften udskiftes, og med hvilken hastighed. Dette bliver hovedsagligt anvendt i større kontorbyggerier.
  • Den utilsigtede naturlige ventilation sker gennem utætheder i huset, som enten skyldes dårlig isolering eller revner og sprækker i husets ydervægge, tag eller gulve.

Mekanisk ventilation drives i modsætning til den naturlige ventilation ved hjælp af en eldrevet ventilator, sådan som man bl.a. kender det fra udsugningsanlægget på badeværelset og emhætten i køkkenet.

LÆS OGSÅ: Automatisk mekanisk ventilation

Hvorfor er det vigtigt med ventilation?

Du forurener indeluften, når du opholder dig i huset og foretager dig helt dagligdags ting. Luften forurenes fx med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys. Der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Selv når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger, når du trækker vejret. Det er vigtigt, at luften i huset jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis huset ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket. Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Hvis luften bliver for fugtig, stiger risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe. Er indeluften for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på husets materialer og i konstruktioner.

Hvordan virker den naturlige ventilation?

Den naturlige ventilation virker ved hjælp af vind, trykforskelle og temperaturforskelle, som driver ventilationen, så frisk luft udefra suges ind i huset, og "forurenet" luft indefra suges ud af huset.

Eksempelvis er det både vindkræfterne og trykforskelle, der driver ventilationen, når du laver gennemtræk ved at åbne vinduerne i to sider af huset. Vinden skaber et overtryk på vindsiden og undertryk på læsiden af huset, og det er disse trykforskelle, der gør, at luften bliver skiftet.

Trykforskellene gør luftskiftet så effektivt, at vinduerne kun behøver at være åbne få minutter for at få udskiftet den forurenede luft i huset med frisk luft. Det vil tage meget længere tid at skifte luften ud, hvis du kun åbner et vindue i den ene side af huset.

Skorstenseffekt

Også temperaturforskelle kan have betydning for luftskiftet. Det kan man udnytte i huse, hvor man vil optimere den naturlige ventilation. Her kan man få den såkaldte skorstenseffekt til at drive ventilationen.

Temperaturforskellen på inde- og udeluft kan bruges til at lufte ud vha. skorstenseffekten

Temperaturforskellen på inde- og udeluft kan bruges til at lufte ud vha. "skorstenseffekten".

Skorstenseffekten virker på følgende måde:

  • Frisk luft tilføres gennem udeluftventiler i husets ydervæg i stueplan.
  • Når den kolde luft varmes op inde i huset, stiger den til vejrs.
  • I toppen af huset er der bygget en slags "skorsten" med en ventilationsåbning i toppen.
  • Den varme luft stiger op gennem skorstenen og ud gennem ventilationsåbningen.
  • Der skabes luftcirkulation, som trækker luften op gennem huset, så der bliver luftet ud, uden at man behøver at åbne vinduer og døre eller have et mekanisk ventilationsanlæg.

I et almindeligt toetagershus kan du opnå en slags "skorstenseffekt" ved at have ventilationsåbninger både i stuen og på 1. sal. Du kan også benytte dig af skorstenseffekten, når du lufter ud, ved at åbne vinduer på begge etager samtidig. Det vil give et mere effektivt luftskifte.

Den totale luftmængde, som strømmer gennem huset, vil være afhængig af:

  • Ventilationsåbningernes størrelse.
  • Højdeforskellen mellem ventilationsåbningerne.
  • Temperaturforskellen mellem ude- og indeluften.

Huse, der alene udluftes med naturlig ventilation

Det er både muligt og lovligt at bygge nye huse, der ventileres næsten udelukkende ved hjælp af naturlig ventilation, dog med den undtagelse, at det er et lovkrav at have en emhætte i køkkenet med afkast til det fri. Det kræver omhyggelig projektering af det naturlige ventilationssystem, hvis det skal give et tilstrækkelig højt luftskifte.

Det er lovpligtigt at installere emhætte i køkkenet

Det er lovpligtigt at installere emhætte i køkkenet. Foto: Torben Klint.

Hvis den naturlige ventilation skal fungere, må der ikke være lukkede døre, som bremser luftcirkulationen. Problemet kan løses ved at lave huller, spalter eller andre åbninger i dørene, så luften kan komme igennem.

Det er praktisk, hvis det naturlige ventilationssystem projekteres, så den forurenede luft fjernes gennem aftrækskanaler i køkken og baderum, mens den friske udeluft kommer ind gennem vinduer og udeluftventiler i opholdsrummene. Så slipper man for at få mados og fugt ind i opholdsrummene.

Mange huse har et mekanisk udsugningsanlæg på badeværelset og en emhætte i køkkenet, men et sådant anlæg er ikke nok til at sikre, at luften i huset bliver udskiftet tilstrækkeligt ofte. Derfor er det i de fleste huse nødvendigt at supplere med en eller anden form for naturlig ventilation, fx ved at lufte ud gennem vinduer og døre.

Ifølge bygningsreglementet skal al luften i huset udskiftet mindst 1 gang hver anden time.

LÆS OGSÅ: Ventilation af boliger

Hvor stort er behovet for ventilation?

Hvor stort behovet er for ventilation i din bolig, afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange mennesker der bor i huset, og hvor stort huset er. Jo flere mennesker og jo mindre plads, desto større er ventilationsbehovet.

Det særligt vigtigt at ventilere  bade- og soveværelser
Det særligt vigtigt at ventilere  bade- og soveværelser

Det særligt vigtigt at ventilere bade- og soveværelser. Foto: Velux og Torben Klint.

Beboernes adfærd har også betydning. Hvis du f.eks. tager lange bade, laver mad i et køkken uden emhætte eller tørrer vasketøj i boligen (hvilket ikke kan anbefales), bliver ventilationsbehovet større.

Der er dog undtagelser. En del nye huse er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som automatisk sørger for at holde et behageligt indeklima med et godt luftskifte. Her behøver du ikke selv at sørge for udluftning.

LÆS OGSÅ: Genbrug af varme med varmegenvinding

Nogle huse er udstyret med mere avancerede former for naturlige ventilationssystemer, fx vinduer, der selv åbner på bestemte tidspunkter af døgnet og laver gennemtræk i bygningen.

Det kan virke som om man fyrer for gråspurvene, når der luftes ud. Det gør man også i en vis grad, men det er luften der udskiftes. Når en bolig opvarmes, anvendes en stor del af energien til også at opvarme de materialer, der er i boligen, gulve, indvendige vægge møbler m.v. Denne varme forsvinder ikke ved udluftning. Desuden er fugtig luft langt mere energikrævende at opvarme end tør luft.

Hvordan lufter du ud med naturlig ventilation?

Udluftning gennem vinduer og døre

I mange boliger sker hovedparten af ventilationen ved at åbne døre og vinduer og lufte ud. Generelt anbefales det at lufte ud med gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5 til 10 minutter ad gangen. Det kan fx være om morgenen, om eftermiddagen, når du kommer hjem fra arbejde og igen lige inden sengetid.

Du bør lufte ud på denne måde hele året, også når det er koldt eller vådt udenfor. På den kolde årstid er vi meget mere indendørs og forurener derfor luften endnu mere end om sommeren.

Det anbefales at lufte ud ved gennemtræk 2-3 gange dagligt

Det anbefales at lufte ud ved gennemtræk 2-3 gange dagligt. Foto: Tommy Verting.

Jo koldere det er udenfor, jo koldere er det også på de overflader, der vender mod det fri. Derved kan der opstå kondens. Den fugtige varme luft kondenserer på de lidt køligere overflader. Jo mere fugt der er i den varme luft, des større er sandsynligheden for skimmelsvamp. Og jo varmere luften er, des mere fugt kan den indeholde. Derfor er det vigtig at luften udskiftes for at undgå bl.a. skimmelsvampevækst. Når det er meget koldt udenfor, kan du dog lufte ud lidt kortere tid end normalt, men det skal være en mere kraftig udluftning med mange vinduer åbne, så møbler og overflader ikke bliver kolde.

Det er vigtigt at lufte ud, også selvom det giver et vist varmespild. Du spilder mindst mulig varme ved at lufte ud i et kort tidsrum med gennemtræk. Derimod bør du ikke have et vindue stående på klem i mange timer. Det betyder nemlig, at husets materialer og konstruktioner blive kølet ned, så det kræver meget energi at varme dem op igen. Desuden er der risiko for, at fugt fra indeluften sætter sig som kondens på de kolde overflader, så der kan opstå fugt- og skimmelproblemer.

Udluftning gennem ventilationsåbninger

I nogle huse kan det være en god idé at optimere den naturlige ventilation ved at forsyne boligen med en eller flere ventilationsventiler eller andre faste ventilationsåbninger. Ventilationsåbningerne bør være udformet så man kan lukke for dem.

Skydeventil
En smal, aflang ventil af metal med en masse sprækker eller huller, som kan åbnes, ved at man skyder et spjæld til side, så luften frit kan komme ind i rummet udefra. Den kan placeres i vindues- eller dørkarme eller i facaden. Luften afbøjes ikke.

 

Spalteventil
En smal, aflang ventil af hård plast eller metal, som man åbner ved at vippe eller dreje, så luften kan komme ind i rummet udefra. Er ofte placeret i vindues- eller dørrammen over glasset. Luften afbøjes enten nedad eller opad.


Tallerkenventil
En rund ventil af metal eller plast. Den åbnes og lukkes med et snoretræk, et kædetræk eller en skruefunktion. Den placeres normalt i ydervæggen. Luften afbøjes langs kanten parallelt med væggen.

 

Klapventil
En firkantet ventil af metal eller plast med en fjederbelastet klap, som kan holdes åben i forskellige vinkler, alt efter hvor meget luft man ønsker at få ind. Den placeres enten i loftet eller i ydervæggen. Luften afbøjes efter den vinkel, klappen står i.

 

Ventilationsventiler kan etableres med relativt små indgreb i huset. De bidrager alle til at få mere naturlig ventilation i boligen.

Den dyreste af de fire modeller nævnt i boksen er tallerkenventilen, da der skal bores et hul i ydervæggen for at montere den. Installering af en ventil vil koste omkring 1.300 kr. inkl. moms (2014 priser).

Det kan bl.a. være relevant at etablere ventilationsventiler i følgende situationer:

  • I huse med et særligt stort ventilationsbehov, fx hvor der bor mange mennesker på begrænset plads.
  • I tætte og velisolerede huse eller huse, der er blevet efterisoleret.
  • I badeværelser og køkkener (som supplement til mekanisk udsugning).
  • I soveværelser.
  • I fugtige kældre.
  • I sommerhuse.

Når ventilationsventilerne skal monteres, er det vigtigt at placere dem, så de ikke giver problemer med træk. Det er fx uhensigtsmæssigt at placere ventilationsåbninger, så luften suser lige forbi de steder, hvor man ofte sidder stille og arbejder eller hygger, fx lige ud for sofagruppen eller spisebordet. Det er nemlig oftest de steder, at træk vil give flest gener. Du lægger nemlig ekstra meget mærke til træk, når du sidder stille.

Du bør altid overholde de retningslinjer for monteringen, som producenten anbefaler.

Hvis der er ventilationsventiler i dit hus, bør du ikke stoppe dem til eller lukke dem med tape, da det kan nedsætte luftskiftet i huset for meget.

Tallerkenventil.

Tallerkenventil. Arkivfoto.

Spalteventil.

Spalteventil. Arkivfoto.

Hvilke fordele og ulemper har naturlig ventilation sammenlignet med mekanisk ventilation?

Fordele

  • Naturlig ventilation er lydløs.
  • Den består af få, enkle og billige installationer.
  • Der skal ikke bruges el til at drive ventilationen, da den drives alene med naturens kræfter, dvs. med vind, tryk og temperatur.
  • Den kræver næsten ingen vedligeholdelse og rengøring. Dog skal ventiler jævnligt ses efter, da de ikke må blive stoppet til med støv og skidt.

Ulemper

  • Det kan give problemer med træk og kulde, hvis ventilationsåbningerne er placeret uhensigtsmæssigt.
  • Naturlig ventilation kræver normalt, at du selv gør en aktiv indsats ved at lufte ud flere gange om dagen.
  • Der tabes varme ved udluftning og naturlig ventilation. Installationer til naturlig ventilation fås endnu ikke med varmegenvinding, dvs. med et system, som kan genbruge varmen i den luft, som luftes ud af huset. På DTU og Teknologisk Institut arbejder man på at udvikle et naturligt ventileringssystem med varmegenvinding.
  • Den naturlige ventilation er afhængig af vejr og vindforhold.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Indeklimahåndbogen" | SBi-anvisning 196 | Statens Byggeforskningsinstitut 2000
  • "Anvisning om Bygningsreglement 2008" | SBi-anvisning 216 1. udgave | Statens Byggeforskningsinstitut 2008
  • "Ren besked. Godt indeklima" | Forbrugernes Hus nr. 6, 2003
  • Seniorforsker Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut
  • Indeklimaportalen.dk

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab