Udskiftning af lyspærer til LED pærer

Du kan spare mange penge i strøm ved at skifte traditionelle lyspærer til LED pærer, men du kan også få forringet lyskvalitet. Tjek din besparelse med vores beregner og få hjælp til at vælge de rigtige lyskilder til dine lamper.

LED-pærer findes i mange forskellige udgaver, og der kommer hele tiden nye produkter på markedet.

Nogle kan erstatte de traditionelle lyskilder og har sokler, som passer i de lamper, du har - det kaldes Retrofit pærer. Andre LED-pærer kræver en anden form for elektronisk tilslutning, end vi er vant til. Som noget nyt findes der også lamper, hvor lyspæren er indbygget. Så når LED-pæren ikke lyser mere, skal hele lampen udskiftes.

Lyset spredes forskelligt i LED-pærerne, og de forskellige typer passer til forskellige lamper. 3 eksempler på forskellig lysfordeling er en mat skærm, en klar skærm med en linse til at fordele lyset og en klar skærm med smalle LED-bånd, som kaldes filament LED.

Hvilke LED-pærer findes der?

Filament.

Hvordan kender jeg forskel på LED-pærer?

Linse.

Hvilket lys giver en mat skærm på LED-pæren?

Mat skærm.

Andre lyspærer er retningsbestemte: Lyset bliver sendt i en bestemt retning, og den kan være smalstrålende, fx 10 graders spredning på lyset eller bredstrålende.

Forskellige LED-pærer

Reflektor pære.

LED pærer

Reflektor pære, 12V. Fotos: Phillips

Hvordan passer lyspære og lampe sammen?

I nogle lamper er lyspæren synlig. Hvis lampen er designet til en glødepære, kan en LED-lyspære med filament anvendes. Hvis lampeskærmen er mat, spredes lyset fra lyspæren i skærmen. Det kan være en fordel at anvende en lyspære, som er mat, men du skal være opmærksom på, om lyspærens sokkel skærmer for lyset. Formår pæren at sende lyset i alle retninger? Hvis lampen har en lukket skærm, kan de fleste typer anvendes, da lyset reflekteres i skærmen og sendes nedad.

Hvilken LED-pære giver det bedste lys?

Klar, mat og lukket skærm. Fotos: Design by Us, Eglo og Paustian

LÆS OGSÅ: LED-lys i boligen

Beregn, hvad du kan spare ved at skifte til LED-pærer

Resultat

Se beregnerens forudsætninger

Den forudsatte el-pris er 2,2 kr. pr. kWh

Beregneren tager ikke højde for LED-pærernes anskaffelsespris

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til vores beregner, vil vi meget gerne høre fra dig. Send en mail til web@bolius.dk.

Hvordan kan du se forskel på LED pærernes kvalitet?

Prisen siger tit noget om kvaliteten på LED-pæren, men det er ikke altid, det passer. Det er en god idé at kontrollere farvegengivelsen, altså Ra-værdien. Dagslyset har en evne til at gengive farver på 100 procent, det vil sige, at en Ra værdi på 100 er det optimale. En gløde- eller halogenlyspære har en Ra værdi på 99, mens en LED lyspære typisk har en Ra værdi på 80-90. Enkelte har højere værdier. Jo højere Ra-værdien er, jo bedre lyskvalitet. Den forbedrede kvalitet kan dog også nogle gange betyde den dobbelte pris.

Der står mange informationer på lyspærens æske, og det er ofte kun få informationer, du har brug for at lede efter. Lumen, farvetemperaturen og farvegengivelsen er de vigtigste 3 egenskaber. Men også fordelingen af lyset fra lyspæren, levetid og energiklasse er værd at kontrollere.

En anden måde at bedømme LED-pærens kvalitet er at se på værdien MacAdam Color steps.  MacAdam er et tal, der beskriver variationer i farvetemperaturer i LED-lyspærerne. Hvis man køber 10 billige LED pærer af samme type, kan der være forskel i farven på lyset, så nogle er rødlige og andre er blålige. Disse vil have et højt MacAdam Color Step-tal, hvorimod LED-pærer i god kvalitet har et lavt tal, som garanterer, at alle har samme farvetemperatur. Et MacAdam Color step-tal på 2-4 garanterer en god kvalitet. Tallet 5-7 har en større farvetolerance, og farveforskelle vil kunne opfattes med det menneskelige øje. En glødepære ligger typisk på 1 MacAdam Color Steps.

Når LED-pærer ældes vil disse farveegenskaber også ændre sig, ligesom lysstyrken bliver svagere på grund af driftsvarmens nedbrydning af LED’ens fosforlag.

Hvor kan jeg bruge LED lyskilder?

LED-pærers lyskvalitet er efterhånden så godt, at de kan bruges de fleste steder. Energibesparelserne er også værd at tage med i betragtning. Ikke kun for privatøkonomien, men også i bæredygtighedens navn. Du sparer ressourcer på strøm, og du sparer ressourcer på fremstilling af lyspærer, da du skal bruge færre lyspærer pga. den lange levetid.

Der er dog stadig udfordringer med LED-lyspærer. Hvis du har en dæmper-funktion på din lampe, kan det være svært at finde den LED pære, der passer til dit system. Der kan også være forskel på, hvordan lyset dæmpes. Når en glødepære dæmpes, bliver lyset varmere. Lyset fra en LED-pære dæmpes ofte anderledes. Lysstyrken bliver svagere, men lysfarven ændres ikke. Ønsker du, at farvetemperaturen ændres, når du dæmper, skal du vælge LED-pærer med en dæmpningsteknologi, som gør lyset mere rødligt, når lyset dæmpes.

Nogle lamper er skabt til en lyspære med et bestemt design. Det kan gøre det svært at finde en LED-erstatning, som kan give den samme lysfordeling og har det samme designudtryk. Det er ofte i tilfælde, hvor lyspæren er blottet, eller hvis der kræves en speciel spredning af lyset fra lyspæren, som endnu ikke er udviklet til LED.

Eksempler på udskiftning af lyskilder i en bolig

Nedenstående eksempler stammer fra en bolig på 167 m², hvor de fleste lyskilder er udskiftet fra glødepærer og halogen til LED-lyspærer. Det har været målet at udskifte så mange lyspærer som muligt, uden at gå på kompromis med lyskvaliteten. Nogle steder, i fx gennemgangsrum, er der valgt en ringere lyskvalitet, en dårligere evne til at gengive farver, en anderledes lysfordeling eller en anderledes lysstyrke.

Pendel i køkken:

I dette køkken er en halogenstift byttet ud med en LED-stift i en pendel med en mat glasskærm. Lyset fordeles i skærmen på samme måde som før, og det er næsten ikke til at se forskel på lyset på de 2 forskellige lyspærer. Trods forskellen på farvegengivelsen er LED pæren en god erstatning for halogenpæren. Pendlerne giver den generelle belysning i køkkenet. En belysning med en højere farvegengivelse kan være et godt supplement, så maden som forberedes i køkkenet, gengives i de rigtige farver.

Ved at skifte 3 lyspærer og med et cirkaforbrug på 5 timer om dagen, vil man kunne spare omkring 200 kr. på strøm om året. På selve lyspæren vil man også kunne spare omkring 200 kr., hvis man tager levetiden i betragtning og sammenligner med, hvor mange halogenpærer der skulle investeres i for at opnå de 15.000 timers levetid på LED-lyspæren.

Hvordan får jeg det bedste lys over køkkenbordet?

Pendel i køkken. Foto: Mette Hvass

Hvilken type pære skal jeg vælge?

Stift halogen og stift LED. Fotos: Mette Hvass

SE VIDEO: Skift til LED-pærer i køkkenpendlen

Pære Forbrug Styrke Farvetemp. Farvegengivelse Timer Pris
Halogen 19W 235 Lumen 2700 Kelvin Ra 99 2000 t 39 kr.
LED 2,5W 204 Lumen 2700 Kelvin Ra 80 15.000 t 85 kr.

Arbejdslampe:

I denne arbejdslampe er en 42 W halogenpære skiftet ud med en 7 W LED med filament. I en test blev 2 forskellige LED-pærer afprøvet. LED-pæren med den bedste evne til at gengive farver blev valgt, da det er en arbejdsplads, og det er vigtigt for brugeren at kunne skelne farverne fra hinanden. Den valgte er 3 gange så dyr, men hvis det fordeles over de 15.000 timer, som lampen kan lyse, så er det en mindre investering.

Lys ved skrivebord

Arbejdslys ved skrivebord

Halogen og LED filament lyspære. Fotos: Mette Hvass

Pære Forbrug Styrke Farvetemp. Farvegengivelse Timer Pris
Halogen 42W 630 Lumen 2700 Kelvin Ra 99 2000 t 39 kr.
LED (filament) 7W 470 Lumen 2700 Kelvin Ra 90 15.000 t 125 kr.
LED (linse) 5W 470 Lumen 2700 Kelvin Ra 80 15.000 t 40 kr.

SE VIDEO: Se alternativer til halogenpærer til arbejdsbordet

Indbygnings spots:

I disse indbygningsspots i loftet er en 20 W halogen reflektorlyspære udskiftet med en 3,5 W LED. Der er ikke sket de store ændringer i lyset i rummet, men kigger man op mod lampen, kan man se punkter af lys i LED-lyspæren, hvor halogen lyspæren fremstår, som en lysende flade. LED-lyspæren er dårligere til at gengive farver, men da dette rum er et gennemgangsrum og ikke et opholdsrum, kan det gå an.

Lys i gang og andre gennemgangsrum

Gennemgangsrum.

Halogen og LED lyspærer

Halogen og LED lyspærer. Fotos: Mette Hvass

SE VIDEO: Skift fra halogen til LED i spotlamperne

Pære Forbrug Styrke Farvetemp. Farvegengivelse Timer Pris
Halogen 20W 205 Lumen 2700 Kelvin Ra 99 2000 t 42 kr.
LED 3,5W 200 Lumen 2700 Kelvin Ra 80 15.000 t 169 kr.

Pendel over legebord:

I denne pendel er en 42W halogenpære udskiftet med en 5W LED pære med filament. Der er valgt en lyspære med en god farvegengivelse, for at farver kommer til at fremstå tydeligt.

Lys til legerum

Pendel over legebord.

Halogen og LED filament lyspære. Fotos: Mette Hvass

SE VIDEO: Vælg det rigtige lys ved legebordet og spar penge

Pære Forbrug Styrke Farvetemp. Farvegengivelse Timer Pris
Halogen 42W 630 Lumen 2700 Kelvin Ra 99 2000 t 39 kr.
LED (filament) 5W 450 Lumen 2700 Kelvin Ra 90 15.000 t 125 kr.

Alle værdier er vejledende. Der kommer konstant nye LED-pærer på markedet og egenskaber og priser ændres løbende. Men der er besparelser at hente, hvis du udskifter dine lys pærer til LED pærer. Kvaliteten af pærerne bliver hele tiden bedre. Overvej derfor, hvor du vil skifte lyspærer nu, og hvor du kan vente til det rigtige produkt kommer på markedet.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab