Værd at vide om vinduer

Vinduer sørger for lys og frisk luft og findes i mange forskellige typer og materialer. Samtidig skal de kunne holde på varmen og være tætte. Derfor er det vigtigt, at de vedligeholdes korrekt.

Hvordan er vinduet bygget op?

Vinduer udgør en stor del af husets facade, og de er en af de bygningsdele, husejere har mest glæde af. Ud over at vinduet sørger for, at vi får lys ind i rummene, og giver mulighed for at få frisk luft ind i boligen, skal de samtidig sikre, at mindst mulig varme slipper ud af huset.

For bedst muligt at kunne udfylde den funktion består vinduet af en lang række dele. 

Hvad hedder de forskellige dele af et vindue?

Et vindue består af disse bestanddele. Arkivfoto.

Hovedbestanddele 

  • Karm 
  • Vinduesramme(r) 
  • Beslag (hængsler) 
  • Tætningslister 
  • Glas/rude 
  • Glaslister 
  • Bundglasliste 
  • Greb (indvendigt)

Andre bestanddele 

  • Lodposter (lodret karmdel) 
  • Tværposter (tværgående karmdel) 
  • Sprosser (glasopdeling - lodrette og vandrette) 
  • Profilering (profiler på karme, rammer og sprosser) 
  • Stormkroge og anverfere (små lukkemekanismer)
  • Ventiler (friskluftsventiler i rammer og karm)

Vinduet består af en karm, som danner ramme omkring vinduet og samtidig bærer det. Det er karmen, som gøres fast til muren med skruer og lignende. I karmen er der normalt monteret en eller flere vinduesrammer, som i de fleste tilfælde kan åbnes. Nogle vinduer er monteret med en fast ramme og kan derfor ikke åbnes.

Rammen, som glasset sidder i, kan enten have beslag i siden (sidehængt) eller i toppen (tophængt og topstyret), og der er monteret glaslister af træ eller aluminium, som holder glasset/ruden på plads.

I bunden af vinduesrammen er der monteret en bundglasliste, typisk af aluminium og som derfor er mere modstandsdygtigt i forhold til vind og vejr, end glaslisterne af træ er ude i siderne.

Bundlisten kan også være af træ, hvorfor du skal vedligeholde den noget oftere, og hvis du kan se, at den er stærkt medtaget, kan du skifte den ud med en bundliste af aluminium.

Ruderne i nye og moderne vinduer er energiruder, som holder bedre på varmen i huset.

Nogle typer vinduer er så store, at de opdeles med lodposter og tværposter, som er en del af karmen. Yderligere kan ruden af æstetiske årsager opdeles med sprosser, enten med originale og gammeldags smalle sprosser på 19-25 mm eller med moderne sprosser, som er noget bredere, 30-45 mm. 

Hvilke materialer er vinduer lavet af?

Termorude i 3 lag. Foto: Jan Pasternak

Karmdelen, vinduesrammerne og sprosserne kan være profilerede eller uden nogen form for profilering. Ofte er nyere vinduer uden profilering. Bemærk, at profilering får vinduet til at virke mindre og i nogle tilfælde slipper mindre lys ind i boligen, men samtidig giver det vinduet en lidt ældre karakter og passer derfor godt til gamle huse.

Derudover består vinduet af en hel del andre mindre dele såsom beslag, greb, glasbånd, tætningslister, kroge og lignende.

Hvilke materialer bruges til vinduer?

Historisk set har vinduer produceret i Danmark næsten udelukkende været lavet af fyrretræ. Tilbage i 1930’erne og frem til 1950’erne brugte man jern.

I de seneste 50 år er der dog kommet mange andre træsorter til, bl.a. teaktræ, egetræ, lærketræ og mahogni, ligesom materialer som aluminium og plastik nu også integreres i vinduets opbygning.

Udviklingen går i retning af at kombinere forskellige materialer i et vindue for at opnå de bedste resultater både udendørs og indendørs og dermed forlænge vinduets holdbarhed og minimere vedligeholdet. Den nyeste tendens er fx at have aluminium på den udvendige del af vinduet, træ på den indvendige del, mens den inderste kerne er lavet af plastik.

Vinduesmaterialer

Fyrretræsvinduer er de mest almindelige. Arkivfoto.

Vinduesmaterialer 

  • Trævinduer af fyrretræ er de mest almindelige.
  • Trævinduer af lærk, eg, mahogni og teak.
  • Træ/aluminiumsvinduer, hvor den udvendige side er af aluminium og den indvendige af træ.
  • Træ/plastik/aluminiumsvinduer. Det er træ/aluminiumsvindue med en indre kerne af plastik.
  • Aluminiumsvinduer, hvor alle dele af vinduet er lavet af rent aluminium.
  • Plastikvinduer. I plastikvinduer er alle synlige dele af plastik, og indeni er der normalt forstærkninger af jern.

Der eksperimenteres meget inden for produktion af vinduer, da der stilles skrappere og skrappere krav til vinduerne.

I dag ønsker mange husejere fx at vinduet har en god varmeisolering, og at det ikke kræver noget særligt vedligehold. Nogle ønsker et vindue, der er spinkelt i sin opbygning, så det ikke syner af noget, mens andre efterspørger nye vinduer i gammel stil, der passer til ældre huse.

Hvilken overflade har vinduer?

Vinduer kan leveres helt ubehandlede, det gælder især vinduer af hårdttræ (teak og mahogni). Disse træsorter skal så efterfølgende olieres mindst hvert 2. år.

Fyrretræsvinduer kan være overfladebehandlet med gennemsigtig (ikke-dækkende) maling og træbeskyttelse. Langt de fleste vinduer af træ er dog malet med heldækkende akrylmaling.

Aluminiumsvinduer er ofte malet med en speciel pulverlakering, som i meget få tilfælde gør det muligt at efterbehandle eller reparere malingen.

Moderne vinduer fra sidst i 1980’erne og frem til midten af 90’erne har været meget udskældte for at holde i alt for kort tid. Træets kvalitet har fået skylden, men i langt de fleste tilfælde er det en alt for tæt maling (også kaldet diffusionslukket), der har været årsag til, at træet relativt hurtigt er blevet nedbrudt. Resultatet har været råd og svamp.

Fugt, som er kommet ind i træet/vinduet, har ikke kunnet komme ud igen, og derfor er træet rådnet. I dag er de plast- og akrylmalinger, der anvendes, mere diffusionsåbne og tillader dermed den fugt, der eventuelt sidder i træet, at komme ud.

Hvilken vedligeholdelse kræver vinduer?

Du bør tjekke alle husets vinduer mindst 1 gang om året. Og selvom det kan virke som en omstændelig proces, kan det betale sig, da det er langt bedre og billigere at forebygge end at skifte ud.

Du bør blandt andet sikre, at vinduerne fungerer, som de skal, dvs. at de kan åbne og lukke uden problemer.

Hvordan ved jeg om der er råd i vinduet?

Brug en spids genstand til at stikke i træet. Er det råddent, vil spidsen let kunne bore sig ned i træet. Arkivfoto.

Smør i den forbindelse hængsler, beslag og eventuelle vinduesgreb med olie. Du skal også tjekke, om det materiale, vinduet er lavet af, trænger til vedligeholdelse eller har fejl.

Træværk

  • Tjek, hvor hårdt eller blødt træet er. Kan du stikke en syl eller en anden spids genstand mere end 3 mm ned i træet, er der risiko for, at vinduet er ramt af råd eller svamp.
  • Tjek træets udseende. Ser det pænt ud, eller er der skjolder, misfarvninger eller revner? Træ, der er lysnet eller har en mat, sølvgrå farve, trænger sandsynligvis til en ny gang maling eller træbeskyttelse. Er træet derimod sort eller gråligt, kan det være tegn på råd og svamp.
  • Tjek tætningslisterne. Sidder tætningslisterne rigtigt i vindueskarmen og er de hundrede procent er intakte? Er de ikke det, så kan det være en god ide at skifte dem ud med nogle nye. 
Hvordan vedligeholdes vinduer?

Vinduer skal løbende vedligeholdes. Er malingen fx ved at skalle af, skal overfladen have et nyt lag. Arkivfoto.

Helt almindelige, nye gode trævinduer skal males igen efter de første 6-8 år, og derefter skal malingen vedligeholdes igen hvert 4.-5. år. Det er dog meget afhængigt af, hvor udsat træet er for vind og vejr og mod hvilket verdenshjørne de befinder sig mod.

Specielt solen er hård ved træværk. Sydvendte vinduer, som ikke er afdækkede, skal som hovedregel vedligeholdes næsten dobbelt så ofte som nordvendte og overdækkede vinduer.

Vinduer, havedøre og yderdøre, som ligger mod nord, er dog mindre udsatte for solens stærke stråler, men bør fortsat tjekkes. I nogle tilfælde kan der opstå fugtproblemer gennem længere tid, hvis der fx ikke er det store tagudhæng og der i øvrigt ikke er noget sol til at tørre fugten ud.

Vinduer af hårdttræ, som er blevet oliebehandlet, skal have en ny gang olie minimum hvert 2. år.

Aluminium

Vinduer, hvor den udvendige ramme er lavet af aluminium, skal ikke males udvendigt. Helt vedligeholdelsesfrie er vinduerne dog ikke.

Den udvendige karm og ramme bør vaskes et par gange om året, fx i forbindelse med vinduespudsning. Brug lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel og en klud eller blød børste.

Ramme og karm tørres til sidst af med en ren, opvredet klud. Også tætningslister, glasbånd og glaslister holdes rene ved at tørre dem af med en klud opvredet i rent vand. Tilsæt evt. et mildt rengøringsmiddel. Undgå at bruge stærke kemikalier.

Hvilke almindelige typer vinduer findes der? 

Hvilke vinduer findes der?

Dannebrog, Frederiksberg eller palæ. Mulighederne og udformningerne er mange, når det gælder vinduer. Illustration: Bolius

Der findes rigtig mange vinduestyper og udformninger af vinduer. Nogle er tidstypiske, mens andre er funktionsbestemte. 

  • Dannebrogsvindue - også kaldet korsbåndsvindue og flagvindue. 
  • Palævindue - oftest udformet som et dannebrogsvindue, men er småsprosset. 
  • Vindue i fag (et-, to-, tre- og firefagsvindue). En sådan vinduestype er næsten altid sidehængt. 
  • Frederiksbergvindue - et trefags dannebrogsvindue med kun ét felt i det midterste fag. 
  • Bondehusvindue - som et- til firefagsvindue, men opdelt med vandrette sprosser. 
  • Moderne vindue - oftest rektangulært (nogle med fast karm, andre oplukkelige).

Af mere specielle vinduestyper kan nævnes vindueselementer med jalousirammer, tagvinduer, ovenlys, rytterlys og store moderne facadevinduer.

Kvalitetssikring og kontrolordninger

Du bør vælge en producent, hvis vinduer har DVV-mærket (Dansk Vindues Certificering). Det er en garantiordning, som skal sikre, at de tilmeldte vinduesfabrikker leverer et produkt, som lever op til en række krav til produktkvalitet, fremstilling, markedsføring og ansvar. Ordningen skal med andre ord garantere relativt ensartede produkter i en god kvalitet, der er egnet til det danske klima.

Hvad siger det gældende bygningsreglement om vinduer?

Eftersom vinduerne er en del af husets klimaskærm, så stilles der krav i bygningsreglementet, som skal overholdes, når du skal bygge nyt, bygge om eller bygge til. Nu om dage er der særlig fokus på energi og hvordan man kan spare på energien. Derfor er varmetab og energitilskud et af de absolut skrappeste krav man stiller til vinduer.

Varmetabet gennem vinduet angives med en U-værdi. Jo lavere vinduets U-værdi er, jo mindre er varmetabet. Du kan få oplyst U-værdien for et bestemt vindue hos leverandøren.

I de tidligere bygningsreglementer var der krav til vinduets U-værdi. I dag stilles der krav til vinduernes Eref værdier, som er et udtryk for, hvor meget et referencevindue på 1,23 x 1,48 m med oplukkelig ramme forsynet med producentens almindelige rude, bidrager med et varmetilskud (også kaldet gratis varme). Man kan sige, at jo højere Eref tal, des højere et energitilskud.

I bygningsreglementet 2015 er energikravet til vinduerne formuleret som vinduets energitilskud. U-værdien alene kan derfor ikke bruges, hvis du vil skifte vinduer til nye, der lever op til bygningsreglementet s krav.

For vinduer og glasydervægge gælder det, at energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke må være mindre end – 17 kWh/m2 pr. år. Denne type vindue svarer til et energimærke B. Bemærk at hvis du vil renovere dit eksisterende vindue, så findes der ikke krav eller energikrav til ruderne, men det kan være en god ide at vælge energirigtige ruder. Der kan nemlig opnås gode økonomiske, varme- og komfortmæssige gevinster ved at gøre det.  

Beregningen af vinduets energitilskud er et komplekst regnestykke, hvor der skal tages hensyn til sprosser, rammer og karme, samt om der er varm kant i ruden m.v.

For at gøre det nemmere har Energistyrelsen og Vinduesindustrien indført en energimærkning af vinduer, hvor alle de forhold, der skal regnes på, er medtaget. Mærkningen svarer til den, du kender fra hårde hvidevarer og elpærer. Det er en skala fra A til F, hvor A er det energimæssigt bedste vindue. Ordningen er frivillig for vinduesproducenterne, så det er ikke alle vinduer, der er mærket.

Læs mere hos Energvinduer

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab