Valg af farve til ydervæggen

Ændrer du farve på husets ydervægge, kræver det overvejelser om, hvordan du finder en farve, der passer til dit hus. Du kan give huset et nyt udtryk.

Ydervæg i træ males med lysebrun maling

Et vellykket farvevalg passer til og understreger husets form, udtryk og karakter. Ved valg af farve til ydervæggen , er det derfor vigtigt at tage hensyn til den tidsperiode, huset er fra, samt aflæse husets form og udtryk. Foto: Bigstock

Hvor besværligt er det at ændre farven på ydervæggen?

Hvis dit hus allerede er pudset og malet, kræver det minimum to nye lag maling med en ny farve. Hvis dit hus ikke er pudset op, skal det gøres, før du begynder at male. Er det et træhus, kan det være lidt nemmere, men du skal stadig regne med, at en ydervæg af træ skal have to lag maling gange for at opnå en tilstrækkelig dækning.

Hvad er ydervæggen opført i og hidtil blevet behandlet med?

En ydervæg kan bestå af en blank mur, en pudset mur (og alt derimellem som fx vandskuret mur), en træydervæg, betonydervæg mm. 

De forskellige ydervægge kræver forskellige behandlinger. Fælles for dem alle er, at den nye overflade, du giver ydervæggen i form af maling, kun er så stærk som underlaget tillader. Du skal altså sikre, at underlaget kan bære det nye lag maling ved at fjerne afskallinger og lignende, før du går i gang med at male huset i en ny farve. Har du et muret hus, som ikke er pudset, bør du pudse det op, før du går i gang med malerarbejdet. Du kan godt male en blank mur - altså en murstensvæg uden puds - men resultatet bliver ikke det samme. Fugerne suger malingen anderledes, og der kan opstå "lommer", hvor fugt kan ophobes.

Vil du male dine vinduer? 

Hvis du ønsker at ændre farven på vinduerne i forbindelse med, at du vil male ydervæggen i en ny farve, kan det blive et stort arbejde. Ikke mindst, hvis husets vinduer er småsprossede eller koblede.  

Skal du alligevel vedligeholde træværket?

Hvis dit hus har ydervægge af træ, eller gavle, udhæng og sternbrædder er af træ, kan du forholdsvist nemt ændre farven. Især hvis du vælger at gå fra lyse til mørke farver. Og det er oplagt at skifte til en anden farve, hvis det under alle omstændigheder er tid til at vedligeholde træværket.

Villa med hvid ydervæg og rødt tegltag

Et eksempel på et hus med hvid ydervæg. Det røde tegltag træder markant frem. Foto: Jesper Elgaard

Hvad bør du overveje, når du vælger farver til ydervæggen? 

Valg af farve til ydervæggen har altid været styret af, hvilke materialer og produkter, der var til rådighed til de enkelte ydervægge.

I dag er mulighederne mange, og udvalget af produkter og farver er så enormt, at det kan virke uoverskueligt at vælge. 

For at komme på rette spor er det vigtigt at kaste et blik på huset og prøve at forstå det. Det vil sige, at du skal kigge på, hvilken tidsperiode huset er bygget i og aflæse husets form og udtryk. Et vellykket farvevalg vil underbygge og understrege husets form, udtryk, karakter, alder og historie. 

Derudover er det vigtigt, at du ser på dit hus som en helhed og derfor også ser på de øvrige bygningsdele og omgivelserne, når du vælger farve. 

Inden du går i gang, skal du undersøge, om der er lokalplaner for området eller servitutter på din grund, som angiver, om der er begrænsninger på, hvilke farver der må anvendes. Kontakt evt. din kommunes tekniske forvaltning og forhør dig, hvis du er i tvivl. Undersøg også, om dit hus er bevaringsværdigt eller fredet. 

Overvej følgende, når du skal vælge farve til ydervæggen

Huset

  • Husets alder og tradition for farvevalg
  • Hustype og karakter

Husets øvrige bygningsdele

  • Husets tag
  • Vinduer og døre
  • Husets sokkel, mur og murdetaljer (mørtelfuger, gesimser etc.)
  • Udvendigt træværk (beklædning, udhæng, sternbrædder etc.)

Omgivelserne

  • Omkringliggende bygninger
  • Husets placering i natur eller bybillede
  • Lokale traditioner

Selvom dit hus hverken er fredet eller vurderet bevaringsværdigt, kan der alligevel ligge en god dansk byggetradition i huset eller nogle egnsbestemte skikke i materialevalg, som du har mulighed for at genoplive eller bibeholde. For at finde frem til dem, kan du se på de omkringliggende huses farve, fremskaffe gamle fotos eller kratte lidt i ydervæggen for at se eventuelle tidligere farvelag. 

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i byggetraditionerne eller få mere vejledning, kan du søge hjælp hos en arkitekt. 

Hvilken betydning har omgivelserne, når du skal male ydervæggen?

Valg af farve til ydervæggen handler meget om, hvad du vil med huset. Skal huset træde frem, eller skal det indgå i diskret sammenhæng med de øvrige huse på vejen? Her er det en god idé, at du ser på husets omgivelser. Er det villakvarter, som dit hus ligger i, meget ensartet eller mangfoldigt i forhold til hustyper og farver? 

Hvis huset er placeret i naturen, ved vandet eller ved skov og marker, kan det være en god idé at vælge farve ud fra de dominerende farver i den omkringliggende natur. Hvis dit hus er omgivet af træer og buske, skal du være opmærksom på, at sort får huset til at passe bedre ind i omgivelserne end fx grøn. Det skyldes, at det er stort set umuligt at ramme den samme farve som de grønne omgivelser. I stedet kan du bruge en grøn tone fra beplantningen - eller en blå tone fra havet - som inspiration, når du vælger farve.

Se også på, om dit hus indgår i en sammenhæng med andre huse, hvor flere facader danner farvekompositioner. 

I flere byområder kræver eller anbefaler kommunen, at ydervægge males i bestemte farver, nuancer eller endda produkter for at fremme bybilledets harmoniske præg.

Hvilken betydning har husets øvrige bygningsdele, når du skal male ydervæggen?

Udhæng i træ males med hvid maling.

Her får et udhæng en lysere tone, hvilket kan gøre husets udtryk lettere. Arkivfoto.

Næsten alle huse har elementer i facaden, der gør, at hele facaden ikke bare kan have samme farve. En meget stor del af vores enfamiliehuse har facader, som er sammensat af flere materialer. Det kan være beklædninger af træ eller andet udvendigt træværk som udhæng, gavlbeklædninger, sternbrædder etc. 

Du bør tage de forskellige materialer med i dine overvejelser, når du skal vælge farver. Udvendigt træværk kan gøre det muligt at komponere et farvespil i facaden, og der giver stor forskel i udtrykket, om træværk ved taget males mørkt eller lyst. 

Facade med jordfarve

Fra middelalderen til omkring 1950 fandtes der et ret begrænset farveskala, kaldt den klassiske jordfarve-skala til facadefarver. Arkivfoto.

Mørkt træværk kan tynge taget en smule, men også give en markering af, at der starter noget nyt. Et lyst udhæng kan gøre husets udtryk mere let ved at reflektere lyset og fremhæve lys og skygger. Hvis huset har fremspring i murværket, fx ved taget og ved vinduerne, eller anden udsmykning som borter, gesimser, ranker osv., må du tage stilling til, om du vil male disse i samme farve som ydervæggen eller i en anden farve. 

Hvis du maler det tilbagetrukne mørkere, vil det forstærke reliefeffekten. Der har altid været tradition for at male vinduerne i en kontrastfarve til ydervæggen. I København er der stadig mange huse, hvor vinduerne males i den meget mørkegrønne farve, københavnergrøn, som også byens mange bænke er malet i. Bygningsdele som tag, altaner, rækværk, sokkel og vinduer danner sammen med husets ydervægge den samlede facade. Hvis du ændrer farven på ydervæggen, kan det derfor være nødvendigt at ændre farven på de nævnte bygningsdele.

Du skal også overveje, om ydervægge og vinduer skal have samme farve. Det kan give bygningen et lidt nøgent udtryk, hvis et hus kun har én farve. Men det afhænger meget af arkitekturen. Vinduer i samme farve som huset fremstår nærmest som huller. Vinduer i en anden farve fremstår mere som selvstændige elementer. 

Når man står udenfor et hus og kigger på glasset i vinduerne, fremstår de sorte. Hvis du vil have vinduerne til at synes større, skal du male dem sorte eller meget mørke. Lyse farver får vinduerne til at synes mindre, især hvis ydervæggen også er lys. 

Der er flere bygninger i Danmark, som har snydevinduer, heriblandt Amalienborg. Vinduerne er malet på ydervæggen som sorte felter med en ramme i samme farve som de øvrige vinduer. 

Hvis du har småhuse på din grund, bør disse også indgå i overvejelserne omkring valg af farver. Se bl.a. på, om småhusene er af samme materiale som huset, så de med fordel kan have samme farve som huset, eller om de er af andre materialer, så en komplementær farve måske er bedre. 

Har du mindre skure på grunden, som du gerne vil have til at være mindre synlige, kan du male dem sorte. Selv om der er grønne buske, planter og træer omkring skuret, vil det fremstå mindre synligt i sort. 

De fleste forhandlere af maling har efterhånden lagt små programmer på deres hjemmeside, som gør det muligt at farvelægge sit eget hus på computer eller tablet. Det giver et fingerpeg om, hvordan forskellige farvekombinationer virker sammen.

LÆS OGSÅ: Fundamenter

Bygningsdele som tag, altaner og rækværk af smedejern fremstår typisk i deres oprindelige materiale, hvorimod sokkel, vinduer og døre oftest er malet. Alle er det bygningsdele, der sammen med husets facade får huset til at fremstå som en helhed. Hvis du ændrer farven på facaden, kan det derfor være nødvendigt at ændre farven på fx vinduer, døre eller sokkel.

Man skal også overveje, om facader og vinduer skal have samme farve. Det kan give bygningen et lidt nøgent udtryk, hvis et hus kun har én farve. Men det afhænger meget af arkitekturen. Vinduer - med samme farve som huset - fremstår nærmest som huller. Vinduer med en anden farve fremstår mere som selvstændige elementer.

Når man står udenfor et hus og kigger på glasset i vinduerne, fremstår de sorte. Hvis man vil have vinduerne til at syne større, skal men derfor male dem sorte eller meget mørke. Lyse farver får vinduerne til at syne mindre, især hvis facaden også er lys.

Der er flere bygninger i Danmark, som har snydevinduer, heriblandt Amalienborg. Vinduerne er malet på facaden som sorte felter med en ramme i samme farve som de øvrige vinduer.

Hvis du har småhuse på din grund, bør disse også indgå i overvejelserne omkring valg af farver. Se bl.a. på, om småhusene er af samme materiale som huset, så de med fordel kan have samme farve som huset, eller om de er af andre materialer, så en komplementær farve måske er bedre.

Har du mindre skure på grunden, som du gerne vil have til at være mindre synlige, kan du male dem sorte. Selv om der er grønne buske, planter og træer omkring skuret, vil det fremstå mindre synligt i sort.

De fleste forhandlere af maling har efterhånden lagt små programmer på deres hjemmeside, som gør det muligt at farvelægge sit eget hus på computer eller tablet. Det giver et fingerpeg om, hvordan forskellige farvekombinationer virker sammen.

Moderne hus med ydervæg i sorte og hvide planker

Spillet mellem lys og skygge, ude og inde, mørkt og hvidt giver et enestående spil i facaden alt efter, hvor solen står på himlen. Arkivfoto.

Hvad betyder lysindfald for farven på facaden? 

Lysets betydning for farven på facaden er større, end de fleste umiddelbart tænker over. Når fx husfacaderne i Rom er okkergule, eller husene i Grækenland står så hvidkalkede og blåmalede, skyldes det sydens sol. 

Her på de nordlige breddegrader er vi mere kendt for et diffust nordlys. Det lys kan dog også dyrkes og udnyttes med bløde farver eller fremhæves med stærke farver. 

Det er vigtigt at have en fornemmelse for, hvordan dit hus fremtræder i nærmiljøet. Det er fx oplagt at bruge farver eller toner, der kendetegner området, eller som der er tradition for at anvende, frem for at forsøge at skabe "lille Grækenland" i et villakvarter. 

Når du skal vælge farve, er gode farveprøver næsten uundværlige. Mal felter på ydervæggen i en god størrelse, minimum 0,5 x 0,5 meter. Mal en prøve af farven på flere af husets sider, og som minimum både på nord- og sydsiden, så du kan se farven i både lys og skygge. Det er bedst, hvis du også har tid til at se farven i solskin og gråvejr, og når facaden er våd og tør.

Husfacader gennem tiden

Fra middelalderen og til midten af 1900-tallet var der et meget begrænset udvalg af farver til ydervægge bestående af gråskalaen og den klassiske jordfarveskala. Farverne i jordfarveskalaen består af otte naturlige pigmenter, som kan gøres lysere med fx hvidtekalk. Farverne er bløde og afdæmpede og har mange kombinationsmuligheder. I middelalderen var det almindeligt, at ydervægge var af rå mursten eller kalkede. Kalkede ydervægge kunne også være pigmenteret med fx jord og okkerfarve, som blev rørt i kalken. 

I den efterfølgende renæssance, som vi bedst kender fra Christian 4.'s tid, blev de fleste større byggerier og huse opført af røde sten. Først i de efterfølgende perioder; barokken, rokokoen og nyklassicismen fra 1700 og frem, bliver det populært at pudse ydervægge op og male dem i lyse, venlige pasteller. 

Omkring år 1900 får man den meget hvide portlandcement, som bliver flittigt brugt til de klassiske huse. De tidlige enfamiliehuse, eksempelvis patriciervillaen eller det klassicistiske hus, har ofte haft en pudset ydervæg i hvid eller grå. 

Huse fra den nationalromantiske periode (1880-1920) eller huse, som er inspireret af den engelske cottagestil, fik gule og røde farver. Helt op til funktionalismen i 1930'erne var helt hvide ydervægge meget populære. 

Fra 1920 kom den første farvede facadepuds, der gav mulighed for både grønne, grå og røde ydervægge. Farverne blev brugt på byhuse og mange murermestervillaer. 

Fra ca. 1950 og frem kommer helt nye produkter som silikatmaling, plast- og akrylmaling samt farvet puds. Silikatmaling er en meget lysægte og diffusionsåben maling, som i overflade minder lidt om kalk.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab