Valg af nye termoruder

En stor del af moderne vinduers funktionalitet ligger i selve ruden, og moderne termoruder fås med forskellige egenskaber med hensyn til varmeisolering, støjdæmpning, indbrudssikkerhed og meget mere.

Hvad er en termorude?

Tolags termorude indbygget i vindue med ramme og karm af træ og alu. Foto: Jan Pasternak.

Hvad er en termorude?

En termorude er en fælles betegnelse for ruder, der består af mindst 2 lag glas, og hvor glaslagene er samlet omkring en afstandsprofil og lufttæt forseglet med en fuge. Det lufttætte rum kan være fyldt med almindelig luft eller en anden gasart.

Siden 1960'erne har termovinduer været den mest almindelige type rude til facade- og ovenlysvinduer.

Traditionelle termoruder er inden for de seneste år blevet udfaset til fordel for energitermoruder, men kan stadig købes til fx renoveringsformål.

Selvom de traditionelle termoruder isolerer bedre end ruder med kun et enkelt lag glas, kan de ikke sammenlignes med nye og moderne termovinduer, som har en væsentligt højere energibalance.

Hvorfor vælge termoruder?

Trelags termorude indbygget i vindue med ramme og karm af træ og alu. Foto: Jan Pasternak.

Termoruder blev oprindelig udviklet med henblik på at modvirke kondensproblemer på ruderne, dvs. at den varme fugtige indeluft samler sig som dråber på indersiden af den kolde rude.

Termoruder har den ulempe, at de kan punktere, hvis den lufttætte forsegling brydes. Nye termoruder fra medlemmer af brancheforeningen Glasindustrien er omfattet af en 5-årig garantiordning, men vurderes normalt at kunne holde op til ca. 30 år.

Moderne termoruder fås med en lang række andre funktioner med hensyn til sikkerhed, støjdæmpning, solafskærmning og meget mere.

LÆS OGSÅ: Lydregulerende lofter

Hvad består en termorude af?

En termorude beskrives med type og handelsnavn og med angivelse af glassenes tykkelse og afstanden mellem glaslagene.

En standardrude hedder således 4-12-4, dvs. at den består af 2 lag 4 mm glas med en indbyrdes afstand på 12 mm og en samlet tykkelse på 20 mm.

6-12-4-12-4 beskriver en trelagsrude med 1 lag glas på 6 mm, 2 lag på 4 mm med en afstand på 12 mm mellem lagene og en samlet tykkelse på 38 mm.

Hvad er en energitermorude?

Det kan godt være lidt forvirrende, at moderne termoruder skiftevis kaldes energitermoruder, energiruder, lavenergiruder, lavenergitermoruder, superlavenergiruder eller ruder med lavemissionsbelægning.

Der er grundlæggende tale om den samme ting, nemlig en termorude, hvor ydersiden af det inderste lag glas er forsynet med en tynd metalbelægning, som kaster en del af varmestrålingen tilbage i rummet, men stadig tillader det meste af solens varme og lys at trænge ind i huset.

Er hulrummet mellem glaslagene fyldt med en luftart som fx. argon eller krypton, forbedres isoleringsevnen, ligesom den også bliver bedre, jo større afstand der er mellem glassene.

En rude med et enkelt lag glas har en U-værdi på 6, en gammeldags termorude har en U-værdi på 3, mens en standardenergirude er nede på 1,1. Jo mindre U-værdi, des bedre isoleringsevne.

LÆS OGSÅ: Alarm til hjemmet

En energirude virker ved, at en tynd metalbelægning på det inderste lag glas lader det meste af sollyset komme ind, men samtidig forhindrer en del af varmen i at slippe ud af huset. Tegning: Jan Pasternak.

En energirude virker ved, at en tynd metalbelægning på det inderste lag glas lader det meste af sollyset komme ind, men samtidig forhindrer en del af varmen i at slippe ud af huset. Tegning: Jan Pasternak.

Ruder med varm kant

Den afstandsprofil, som holder ruderne fra hinanden, findes på gammeldags termoruder og er på de fleste energiruder lavet af aluminium eller stål. Metal er en glimrende varmeleder, så profilet fungerer som kuldebro, hvilket betyder, at vinduerne ikke isolerer nær så godt langs kanterne som inde på midten. Det øger risikoen for, at den varme fugtige luft kan kondensere og danne grobund for skimmelsvamp.

Løsningen på problemet hedder ’varm kant’, hvor afstandsprofilet er lavet af kunststof eller andet materiale, som isolerer væsentligt bedre end metal og derved reducerer kondensproblemet. Har du mulighed for at vælge ruder med varm kant, skal du gøre det.

Dog skal du vide, at uanset om du har gamle eller helt nye og tætte vinduer, så skal du lufte ud minimum 3 gange om dagen 5-10 minutter af gangen med gennemtræk.  

Trelagsruder

Den allerbedste isoleringsevne får man med energiruder med 3 lag glas og gasfyldte mellemrum. De bedste af disse kan nå helt ned på en U-værdi på ca. 0,5. De er dyrere end andre ruder, de vejer mere og er lidt mindre gennemsigtige, og lysindfaldet bliver derfor lidt mindre. Trelagsruder er kun relevante, hvis hele vinduet er isoleringsmæssigt i top.

Hvilke valg skal du træffe, når du vælger nye termoruder?

En stor del af funktionaliteten i moderne vinduer ligger i selve ruden. Ud over de energimæssige egenskaber fås moderne termoruder med en lang række funktioner, som kan vælges til mod merbetaling.

De fleste vinduesfabrikanter har adskillige af disse funktioner som standardtilvalg, og i mange tilfælde kan de kombineres i samme rude. Det vil sige, at du fx kan få en ekstraisolerende, støjdæmpende rude med sikkerhedsglas. Du skal dog være opmærksom på, at ruder med specielle glas eller flere lag glas normalt vil lukke lidt mindre lys og varme ind. Det kan også betyde, at du får et lidt ringere udsyn gennem vinduerne.

Ruder med specielle funktioner vil under alle omstændigheder være dyrere end standardruder, og når det gælder ruder med ekstra tykt glas, lamineret glas eller 3 lag glas, vil de også være tungere. Det kan betyde, at vinduesrammen skal være kraftigere (og mere klodset) for at kunne bære rudens vægt.

Almindelige tolagsenergiruder i standardudgave placeret i de rigtige vinduer, vil normalt opfylde alle lovkrav. Du skal forlange dokumentation fra leverandøren på, at de vinduer, du bestiller, opfylder de aktuelle lovkrav til isolering.

Ønsker du af hensyn til varmeregningen vinduer, der isolerer ekstra godt, kan næste trin være energivinduer med 3 lag glas. Her kan det være en god idé at vælge forskellige typer ruder, alt efter hvilken vej facaden vender. Ekstra isolerende ruder vil være mere relevante på nord-, vest- og østvendte facader end på sydvendte, hvor det er vigtigere at lukke så meget lys og varme ind som muligt.

Det kan være meget svært at vælge den helt rigtige vindues- og rudeløsning, så du bør søge vejledning hos enten håndværkere, leverandører eller en uvildig rådgiver.

Støjdæmpende ruder

Bor du ud til en stærkt trafikeret vej eller togbane, eller bor du i et område med meget støj fra fx industri eller en lufthavn, kan det være relevant at vælge ruder med ekstra støjdæmpning.

Lyd måles i decibel - forkortet dB. En ændring af lydstyrken på 1-2 dB er den mindste ændring, det menneskelige øre kan opfatte, 3 dB er en hørbar ændring, og 5-6 dB er en tydelig ændring. En ændring på ca. 10 dB opleves som en fordobling eller halvering af lydstyrken.

Lydruder med lamineret glas

En anden mulighed er ruder med lamineret glas som det ene lag. To 4 mm glas, der er lamineret sammen omkring en gennemsigtig folie, giver en bedre dæmpning end et enkelt lag glas, der er 8 mm tykt. Sådanne ruder kan dæmpe 40 dB eller mere.

Tunge gasarter i mellemrummet mellem glassene kan også øge lydreduktionen, men kun hvis mellemrummet er mindst 12 mm. I små hulrum på 6-9 mm lydisolerer almindelig luft bedre.

Trelagsruder

Den kraftigste lydisolering fås med trelagsruder, hvor glassene har forskellig tykkelse, og afstanden imellem dem også er forskellig. Den bedste dæmpning opnås, hvis det ene lag glas er lamineret. Trelagsruder kan dæmpe støj med helt op til 50 dB.

Jo mere ruden støjdæmper, des dyrere er den. Den er også tungere og tykkere, og det betyder, at den skal have en kraftigere vinduesramme til at bære den. Disse ulemper ved lydruder skal derfor afvejes mod behovet for at dæmpe udefrakommende støj.

 

Solafskærmende ruder

Normalt vil man gerne have så meget lys og varme ind i huset som muligt, men på sydvendte facader med store vinduesflader kan det blive rigelig varmt.

Her kan man montere ruder med solfilter i forskellige grader. Den solafskærmende rude fungerer ligesom en almindelig energirude, ved at en tynd metalbelægning reflekterer en del af varmen tilbage i rummet. Samtidig kaster den en større del af den udefrakommende varme fra sollyset tilbage igen, så det ikke trænger ind i huset. Ruderne er konstrueret, så de lukker mest muligt lys ind.

Alternativet til solafskærmende ruder er en traditionel solafskærmning i form af en markise, udvendige lameller eller persienner, som gør det muligt at skærme af for solen efter behov.

Ruder med sikkerhedsglas eller sikringsglas

Almindeligt glas, selv det ret tykke floatglas på 4 eller 6 mm, som bruges i moderne ruder, er ret nemt at knuse, enten for en indbrudstyv eller ved et uheld. Når det går i stykker, splintres det i særdeles farlige og skarpe brudstykker. En energirude med hærdet sikkerhedsglas koster cirka 2 ½ gang så meget som en standardenergirude.

Hærdet glas er 5-6 gange stærkere end almindeligt glas, og hvis det knuses, smuldrer det i små og ret ufarlige stykker. Hærdet glas bruges af samme årsag til bl.a. sideruder i biler.

Lamineret glas består typisk af 2 lag 3 mm glas samlet med et lag klar folie i midten. Hvis glasset slås i stykker, bliver det siddende på grund af folien og falder ikke ud. Forruder på biler er lavet af lamineret glas.

De 2 typer kan kombineres til hærdet, lamineret glas.

Sikkerhedsglas

Sikkerhedsglas i en af de ovennævnte typer kan bruges til ruder, hvor man vil undgå personskade, hvis ruden skulle gå i stykker. Ruder med sikkerhedsglas anbefales til vindueselementer eller terrassedøre, der går fra gulvhøjde, og til højt placerede vinduer, fx tagvinduer. Det inderste lag glas er enten hærdet eller lamineret, så der ikke falder store skår ned, hvis ruden går i stykker.

 

 

Det anbefales at bruge sikkerhedsglas til store glaspartier og terrassedøre, hvor ruden starter omkring gulvhøjde. Foto: Rationel Vinduer.

Det anbefales at bruge sikkerhedsglas til store glaspartier og terrassedøre, hvor ruden starter omkring gulvhøjde. Foto: Rationel Vinduer.

Sikringsglas

Lamineret glas har også den egenskab, at det er vanskeligere at bryde igennem. Ud over at knuse glasset skal tyven trænge igennem folien, hvilket er ret svært. Egentligt indbrudshæmmende sikringsglas, skal være lavet af lamineret glas og bestå af 2 lag 4 mm glas, der er lamineret sammen med 5 lag folie. Der anvendes normalt hærdet, lamineret glas til sikringsglas. Sikringsglas giver også god beskyttelse mod hærværk.

Lamineret glas har også den egenskab, at det er vanskeligere at bryde igennem. Ud over at knuse glasset skal tyven trænge igennem folien, hvilket er ret svært. Egentligt indbrudshæmmende sikringsglas, skal være lavet af lamineret glas og bestå af 2 lag 4 mm glas, der er lamineret sammen med 5 lag folie. Der anvendes normalt hærdet, lamineret glas til sikringsglas. Sikringsglas giver også god beskyttelse mod hærværk. 

Hvornår skal du bruge brandbeskyttende ruder?

I modsætning til almindeligt glas, som springer under en brand, forbliver brandbeskyttende glas helt. Det holder flammer og røggasser tilbage og sørger for, at temperaturen på den anden side af glasset ikke bliver så høj, at der går ild i noget.

Brandbeskyttende ruder kan laves på flere måder. Glasset kan være armeret med et trådnet, der kan bruges borsilikatglas, som er mere varmebestandigt end almindeligt glas, eller det kan være en rude med flere lag glas med en vandholdig gelé imellem.

Hvornår skal du bruge ruder med selvrensende glas?

Selvrensende eller letrensende ruder, som de også kaldes, er på ydersiden af det yderste lag glas belagt med en tynd metalfilm. Metalfilmen har den egenskab, at den ved hjælp af solens ultraviolette stråler er i stand til at nedbryde snavs, som har sat sig på ruden. Når det sidenhen regner, skyller vandet det frigjorte snavs af vinduet. Jo mere ruden er udsat for sol og regn, jo bedre virker det selvrensende glas.

Vinduer med selvrensende ruder fritager dig ikke helt fra vinduespudsning, men halverer måske arbejdet ved at gøre det lidt nemmere og ved at øge tidsrummet mellem vinduespudsningerne. I perioder med tørt vejr kan du fremskynde processen ved at spule ruderne med haveslangen.

Virkningen kan ikke ’bruges op’, da der er tale om en såkaldt katalytisk virkning, hvor selve belægningen ikke indgår i processen og bliver slidt.

Ønsker du ruder med mattering eller dekoration?

Ønsker du at få lys ind i rummet, uden at man kan se igennem ruden, kan du i stedet for almindeligt glas vælge mønstret eller satineret glas, som har et frosted look. Det vil typisk være aktuelt i badeværelse eller toiletrum, men kan også bruges i et glasparti ved yderdøren.

Satineret glas kan være sandblæst, men vil typisk være ætset med syre, så overfladen ligner sandblæsning, og det er nemmere at gøre rent og billigere at fremstille. Satineret glas kan også laves med mønster eller med en delvis mattering, fx kun på den nederste halvdel.

En billigere, men knap så holdbar løsning er at beklæde rudens inderside med en selvklæbende film. Mønstret glas kan også laves ved hjælp af silketryk eller med prægning.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • DTU Byg
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen
  • Glasindustrien
  • Pilkington
  • Scanglas

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab