Uafhængigt om du har aftrækskanal eller mekanisk ventilation på dit badeværelse, så bør du rense den 1-2 gange om året. Det er nødvendigt for at den fugtige luft fra badeværelset ikke skal sidde fast og danne fx skimmelsvamp. 

Sådan gør du

Start med at læse vejledningen til netop din ventilator.

Generelt skal du, når du vasker udsugningen på dit badeværelse, afmontere risten, der sidder på udsugningen.

  • Risten skal vaskes grundigt i et fedtopløsende universalrengøringsmiddel.
  • Støv af med en støvkost eller anden blød børste.
  • Vask også rotorbladene inde i udsugningen.

Hvis fedt får lov at samle sig, roterer bladene langsommere, og luften udskiftes dermed også langsommere. 

Overvej et ventilationsanlæg med varmegenvinding

En del nye huse bliver i dag udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvor varmen fra den luft, der suges ud, bruges til at opvarme den friske luft, der blæses ind. Derved får beboerne automatisk et behageligt indeklima med en god luftudskiftning uden varmespild og uden at skulle huske at lufte nok ud.

Du kan også installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis du bor i et ældre hus, der er velisoleret, men det kræver plads.

Se videoen 'Sådan renser du filtrene i dit ventilationsanlæg'

Hvad synes du om Husets Kalender?

Vi arbejder løbende på at gøre Husets Kalender bedre, så du som bruger får endnu mere ud af appen. I den forbindelse vil vi bede dig om at svare på dette korte spørgeskema.

På forhånd tak

Deltag i undersøgelsen