Vejrets betydning, når du bygger

Byggeri udendørs er i høj grad afhængig af, hvordan vejret arter sig. Omhyggelig planlægning og de rigtige foranstaltninger kan i høj grad sikre byggeriet mod skader og problemer.

To murere lægger sten på en nybyggeri

Byggeri udendørs er i høj grad afhængig af, hvordan vejret arter sig. Arkivfoto.

Hvad kan regn betyde for dit byggeri?

Den ubetinget største årsag til skader på byggeri, nyt såvel som eksisterende, er fugt. Regn kan give store problemer for udvendige byggearbejder, da byggematerialer og konstruktioner bliver fugtige. Det giver risiko for skimmelsvamp i det færdige byggeri, som igen giver et dårligt og potentielt sundhedsskadeligt indeklima. 

Med fugtige byggematerialer opstår der også risiko for, at konstruktionerne svigter, fordi de kan deformere (udvide sig eller krympe) og blive angrebet af råd og trænedbrydende svampe. Råd og svamp nedbryder og svækker med tiden organiske materialer som træ og træbaserede produkter.

I bygningsreglementet findes der bestemmelser om opbevaring af byggematerialer. De er kommet til, fordi der har været store problemer med indbygget fugt i nye boliger. Se evt. BR18 kap. 7 stk. 5.0  

Malerarbejder på facader og træværk må ikke udføres, hvis underlaget er vådt eller fugtigt. De yderste lag vil være mættet med fugt, og malingen kan ikke trænge ind i overfladen og hæfter derfor dårligt. Malingen eller træbeskyttelsen vil efterfølgende kunne krakelere og skalle af, og dens holdbarhed bliver kortere. 

Hvis der falder meget regn, kan underlaget på byggepladsen blive forvandlet til mudder, og det kan være svært at færdes, grave og lave andet arbejde. I den kolde sæson, hvor fordampningen er lav, vil det desuden tage lang tid, før pladsen tørrer igen.

Hvad kan sne og frost betyde for dit byggeri?

Undersøgelser tyder på, at vinterbyggeri generelt er af lige så god kvalitet som byggeri udført om sommeren. Ikke desto mindre byder den kolde periode på særlige udfordringer for udvendigt byggeri, ud over at det er ekstra hårdt og krævende for håndværkere og selvbyggere at færdes ude i koldt vejr. 

Før i tiden tilsatte man sprit til betonen og mørtlen. Man har dog fundet ud af, at det svækker materialerne. Nu bruger man opvarmet beton og vintermåtter (isoleringsmåtter i plastik) til at holde betonen varm. Ved opmuring skal vandet, man anvender i mørtlen, være så varmt, at når man murer op er mørtlen mindst 9 grader varm. Derefter skal muren pakkes ind i isoleringsmaterialer/vintermåtter. Lave temperaturer giver problemer, når støbt beton og mørtel skal hærde, og i frostvejr kan den slags arbejder slet ikke udføres uden omfattende foranstaltninger. 

Frosten gør det også mere besværligt at udføre jordarbejder, f.eks. at grave ud til installationer og fundament.

Større mængder sne kan også give problemer. Fygesne kan trænge ind gennem alle åbninger og kan give vandskader, når den smelter. Hvis sneen lægger sig i tykke lag på ufærdige tage eller afdækninger, kan dens vægt ligeledes være et problem. Sne, der pludselig smelter, kan ligesom store mængder regn forvandle byggepladsen til et rent pløre, hvor det er svært for køretøjer og mennesker at færdes. Derfor skal der lægges store jernplader ud på grunden, så man kan færdes sikkert rundt på byggepladsen. 

Hvad kan storm betyde for dit byggeri?

Hård blæst og storme kan selvsagt være et stort problem på byggepladsen. Ikke alene er det farligt og ubehageligt at arbejde i stærk vind, men det ufærdige byggeri kan tage alvorlig skade, hvis de forskellige bygningsdele ikke er gjort helt fast. Især tag og tagkonstruktion kan tage skade, og løsrevne byggematerialer, der kastes rundt i stormen, kan anrette skade på bygningen og omkringliggende bygninger, køretøjer osv.

Midlertidige afdækninger, stilladser og oplagrede bygningsmaterialer er også meget udsatte i kraftig blæst og stormvejr. 

Hvad kan stærk sol og varme betyde for dit byggeri?

Sommerhalvåret anses traditionelt for den bedste sæson til udvendige byggerier, men høj temperatur og direkte sol er ikke ideelt for visse arbejder. 

Man må aldrig male eller give træbeskyttelse udvendigt i direkte sollys. Høj varme er et problem, da malingen begynder at tørre, inden den trænger ordentligt ind i underlaget, og derudover får den en ujævn overflade eller trækker striber. Foråret og det tidlige efterår er bedre tidspunkter for udvendige malerarbejder.

Også pudsearbejder er bedst at foretage om efteråret. Er temperaturen for høj, vil pudsen tørre for hurtigt med risiko for revnedannelser og dårlig vedhæftning. 

Betonstøbning kan der også være problemer med. Betonen kan hærde for hurtigt og der skabes revner. 

Hvordan sikrer du dig mod vejrets skadelige virkninger?

Ved større byggerier prøver man ofte at planlægge det således, at de udvendige dele af bygningen gøres færdige i sommerhalvåret, så de indvendige dele af huset kan gøres færdige i løbet af vintersæsonen. 

Grundig planlægning af selve byggepladsen og af, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at udføre de forskellige dele af byggeriet, er det vigtigste middel mod vejrets påvirkning. Derudover kan du træffe en række praktiske foranstaltninger i forbindelse med selve byggeriet:

  • Få leveret byggematerialer og byggevarer så sent som muligt i forhold til, hvornår de skal bruges. Det mindsker risikoen for skader på grund af regn og fugt. Dette kalder man også ”just-in-time” leveringer.
  • Sørg for, at byggematerialerne opbevares overdækket i skure eller telte, eller at de bliver overdækket med presenninger. Det er især vigtigt for byggematerialer, der indeholder organiske materialer som træ, papir og pap, og som derfor er særlig udsat for skimmelvækst og for at deformere, hvis de bliver våde.
  • Dæk byggeriet omhyggeligt af undervejs, så der ikke kan trænge regnvand ind i de åbne konstruktioner.
  • Sørg for at få "lukket" byggeriet så hurtigt som muligt. Klimaskærmen, altså tag og facader inklusive døre og vinduer, skal gøres færdig så hurtigt som muligt i byggeprocessen.
  • Overvej en total afdækning af byggeriet, hvis der bygges i den våde sæson. En total afdækning kan være aktuel ved fx vinterbyggeri, hvor merudgiften kan opvejes af, at det er billigere at bygge om vinteren, når der ikke er så meget pres på i byggebranchen.
  • Skal der støbes beton om vinteren, skal den nystøbte beton beskyttes mod frost med isolerende måtter. Det er desuden muligt at få leveret den flydende beton varm.

Hvis du har hyret en entreprenør til at udføre arbejdet, skal du sikre dig, at det klart fremgår af jeres aftale, at der skal træffes passende vejrligsforanstaltninger. 

Hvad er vejrligsdage?

Når der arbejdes på de udvendige dele af et byggeri, fx opbygning af råhuset, lægning af tag, isætning af vinduer, udvendige maler- og pudsearbejder, vil der være dage, hvor vejret er så dårligt, at håndværkerne ikke kan arbejde. Disse dage kaldes vejrligsdage.

Det er på forhånd fastlagt i Erhvervs- og Byggestyrelsens Vinterbekendtgørelse, hvor mange vejrligsdage der skal regnes med i forbindelse med forskellige typer arbejder, afhængigt af årstiden. Der regnes f.eks. ved tagdækningsarbejder i 1. kvartal med 24 vejrligsdage, i 2. kvartal med 16, med 15 i 3. kvartal og i 4. kvartal 18. For arbejdet med opbygningen af råhuset ved nybyggeri er de tilsvarende tal henholdsvis 15, 8, 6 og 12 vejrligsdage, da denne proces er mindre afhængig af vejret. 

Hvem skal betale, når byggeriet bliver forsinket på grund af vejret?

Hvis du skal have udført et større byggearbejde, kan det stærkt anbefales at bruge AB Forbruger eller AB 92 som grundlag for den aftale, du indgår med entreprenøren. 

Hvis der er tale om nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet i et omfang, som er væsentligt større end normalt for årstiden og egnen, har entreprenøren ret til en forlængelse af tidsfristen for arbejdet. Der skal altså være tale om forhold ud over de vejrligsdage, som normalt må påregnes.

Hvis entreprenøren mener, at han har ret til en forlængelse af tidsfristen på grund af dårligt vejr, skal han hurtigst muligt og skriftligt underrette dig som bygherre. Han skal kunne godtgøre over for dig eller din rådgiver, at der er tale om ekstraordinære forhold. Hvis betingelserne for en udsættelse er til stede, vil eventuelle udgifter som ekstra stilladsleje være bygherrens, altså dine.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Erhvervs- og Byggestyrelsen
  • Arbejdstilsynet
  • BYG-ERFA
  • Statens Byggeforskningsinstitut

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab