Mange boligejere vil gerne ændre på indretningen i boligen og fx lave større åbninger eller helt fjerne vægge mellem rummene for at få større rum, bedre sammenhæng og mere dagslys.

Det kan være fristende blot at gå i gang med nedrivningen af vægge, når de små børneværelser skal slås sammen til større og mere funktionelle rum, eller når der skal åbnes op og etableres køkken-alrum eller sættes en stor havedør i ud til terrassen. Men inden du gør det, skal du få undersøgt, om væggen eller væggene er bærende eller på anden måde indgår i husets stabilitet. Gør de det, er væggene med til at sikre, at dit hus er stabilt og bliver stående uanset lasten af sne på taget, stormvejr og i en vis forstand også under en brand.

Hvis du fjerner en bærende eller stabiliserende væg, kan det give alvorlige skader på huset. Det værste, der kan ske, er, at huset styrter sammen. Det sker yderst sjældent, men der er dog hvert år tilfælde, hvor det finder sted. Det er heller ikke ualmindeligt, at huset sætter sig, slår revner og/eller får sætningsskader.

Ved denne typer skader, kan der trænge fugt ind i konstruktionerne. Fugten kan give frostsprængninger, og med tiden er der risiko for, at konstruktion svækkes, hvilket kan have voldsomme konsekvenser. Det kan være, at konstruktionen ikke længere kan bære vægten af tagkonstruktionen, eller at stabiliteten svækkes, så en gavl eller en del af en facade vælter.

Desuden kan selv små sprækker give adgang for fugt og derved udvikling af skimmelsvamp og rådskader i huset.

Skader, du risikerer, hvis du river en bærende væg ned

  • Tagkonstruktionen kan sætte sig. Det kan give revner i vægge og fx revnede ruder.
  • Der kan opstå revner og svækkelser i vægge og lofter, hvilket sker som følge af vægge, der sætter sig.
  • Hvis vægten af huset føres andre steder hen, uden at der er udført den fornødne forstærkning af konstruktionerne, giver det sætningsskader og revner i ydervægge og fundamenter.
  • Selv mindre revner giver risiko for fugtskader i konstruktioner.
  • Etageadskillelser kan falde ned, eller vægge kan vælte.
  • Husets stabilitet svækkes så meget, at gavle eller ydervægge vælter eller huset bryder sammen.
  • At konstruktionen ikke længere kan holdes stabil den tid, bygningen skal modstå brand inden fx taget falder ned, eller personer kan reddes ud.

Desuden kan den - eller de personer - der fjerner væggen komme alvorligt til skade, hvis loftet falder ned, eller væggen vælter under indgrebet.

Muligvis vil skaderne på huset først ske et stykke tid efter nedrivningen. Det kan fx være, når konstruktionen udsættes for de yderligere belastninger, huset udsættes for, når det fx stormer, eller når sne har lagt sig på taget. Derfor er det vigtigt at tage højde for væggens funktion, inden du går i gang med at rive den ned eller laver åbninger i den.

Indgår væggen som et bærende eller stabiliserende element i husets konstruktion, er det vigtigt, at der tages højde for det. Der skal udføres beregninger af, hvordan svækkelse af husets stabilitet undgås. Det kan fx være ved, at den fjernede del erstattes af fx en bærende bjælke, eller ved at de omgivende konstruktioner forstærkes.

I den sammenhæng er det også vigtigt, at du får en ingeniør (statiker) til at lave beregninger på, hvordan opgaven skal gribes an.

Ingeniøren kan vurdere bygningen som helhed og på det grundlag lave beregninger af, på hvilken måde de bygningsdele, der fjernes eller svækkes ved indgrebet, skal erstattes. Både hvad gælder, hvordan konstruktionerne kan forstærkes, dimensioner, materialer, fastgørelse m.m. Alt har betydning for bygningens konstruktive stabilitet.

    Hvordan undgår du skader, når du river en væg ned?

    Der er forskellige typer vægge i et hus, og du skal sikre dig, hvilken type de er, hvis du skal rive dem ned.

    Hvilke typer vægge findes der?

    • Bærende vægge indgår i konstruktionen og bærer fx tagkonstruktionen, bjælker eller etagen over. Bærende vægge har ofte også en stabiliserende funktion.
    • Stabiliserende vægge sikrer, at huset er stabilt - selv når det bliver påvirket af en yderligere belastning, såsom sne på taget og/eller kraftig vindpåvirkning fx under storm. De stabiliserende vægge står ofte vinkelret på husets ydervæg, så den forhindrer ydervæggen i at vælte, når vinden presser på den. Murede skorstene kan også have en betydning for husets stabilitet.
    • Lette skillevægge fungerer blot som rumdelere og har ingen understøttende funktion for konstruktionen.

    Inden du går i gang med at rive en væg ned, skal du altid undersøge, hvilken type væg, der er tale om. Det er ikke altid åbenlyst, så sørg for at få en byggefaglig person til at vurdere væggens funktion - både ud fra en besigtigelse på stedet samt ud fra de tegninger og beregninger, der findes over dit hus.

    Hvis du ikke har tegninger og beregninger, kan du du finde de tegninger, der har været grundlag for byggetilladelsen i kommunens digitale byggesagsarkiv. Du kan finde link til adgang til byggesagerne på de enkelte kommuners hjemmeside.

    Er der tale om en bærende eller stabiliserende væg, skal du have en ingeniør (statiker) til at udføre beregningerne for, om det kan lade sig gøre at fjerne væggen - og i så fald, hvordan man konstruktionsmæssigt sikrer, at huset ikke bliver svækket.

    Når man fjerner en bærende væg, skal de overliggende bygningsdele understøttes og afstives - også under selve nedrivningen af væggen.

    Det kan fx ske ved, at man starter med at fjerne dele af den oprindelige væg, hvorefter man understøtter med 'soldater'. En soldat er et stykke værktøj, der består af 2 stykker stål, som kan spændes imellem gulv og loft. Efterhånden som dele af væggen fjernes, bliver flere og flere soldater sat ind for midlertidigt at understøtte de overliggende bygningsdele.

    Ofte vil det være en stålbjælke, der overtager den bærende vægs funktion. Stålbjælken skal være dimensioneret, så trykket fra etagen eller taget ovenover kan fordele sig og derved holde konstruktionen oppe. For at det kan lade sig gøre, kræver det ofte, at stålbjælken ligger på lodrette stålsøjler, som kan optage det øgede lodrette tryk.

    Det er som regel muligt at lave en åbning i en væg, selvom den er bærende. Men det kræver, at der lægges en ståldrager eller et jernprofil hen over åbningen, som kan bære den vægt, der hviler på den nuværende væg.

    Her bør du ligeledes få en ingeniør til at beregne, hvilken størrelse og dimension en sådan overligger skal have. Dimension og størrelsen på overliggeren afhænger af åbningens størrelse og vægten af de overliggende konstruktioner.

    De bærende vægge har ofte også stabiliserende funktion, dvs. de er med til at sikre, at huset ikke klapper sammen eller fx vælter i stormvejr. Ved nedrivning eller gennembrydning af stabiliserende vægge bør du under alle omstændigheder rådføre dig med en ingeniør. Det gælder også, hvis du blot skal have lavet hul til et vindue.

    De vægge, der hverken er bærende eller stabiliserende, altså dem, der fungerer som rumdelere, kan du uden videre fjerne uden fare for revner, sætningsskader eller bygningskollaps.

    Sørg altid for at have styr på elinstallationerne, og fx vand- og varmerør, inden du vælter eller gennembryder en væg, så du ikke får dem ødelagt.