Vi har gjort hvad vi kan for at komme af opstigende grundfugt, nye brønde, membran og affugter, men kælderen er stadig fugtig - hvad kan vi gøre?

Hej Bolius

Vi bor i en villa fra 1906 og har store problemer med opstigende grundfugt.

Vi har netop i sommer fået etableret nye brønde omkring huset.

Vi har fået affugtet den ene side af huset, som er hårdest ramt, men blot en uge efter pumperne er stoppet er væggen helt våd igen.

Vi har netop fået foretaget en kamera inspektion af stikledningen langs muren, og der er ingen brud eller sammenfald som kan forklare fugten.

På husets nordside fik vi i forbindelse med ny belægning lagt en membran langs soklen, som skulle afhjælpe fugtoptrængen. Om dette har virket kan vi endnu ikke vurdere.

Vores forsikring anbefaler, at vi får injiceret murværket i den mur der er hårdest ramt, men vi er i tvivl om det er den rigtige løsning?

Membranen, som vi har fået etableret på nordsiden afhjælper jo kun udefrakommende fugt og ikke nedefra kommende... Er det så i virkeligheden det bedste at gøre begge dele?

Jeg ved, at I ikke anbefaler injicering til større områder, men derimod en mekanisk membran. Denne løsning er imidlertid udelukket, da vores overbo, som vi deler huset med, er bekymret for skader på murværket og i hele konstruktionen.

Jeg mener jo egentlig, at det er højst besynderligt, at kun den ene side af huset er så voldsomt ramt. Fugten i de øvrige vægge er 50 og i den kritiske væg 150. Hvad tallene betyder ved jeg imidlertid ikke - det er blot hvad affugtningsfirmaet fortæller.

Jeg føler lidt at vi rammer panden mod en mur og at de tre måneder uden radiatorer og med grimme blottede vægge er spildt! Har I nogen erfaringer med gamle villaer og fugt? og er det ikke unormalt at fugten fordeler sig SÅ forskelligt?

Og endelig, hvad anbefaler I vi foretager os fremadrettet?

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh

Tine G L

Hej Tine G L

Tak for dit spørgsmål, som desværre er meget relevant for andre også.
Ældre huse lider ofte af denne opstigende grundfugt – nogle mere end andre, og det kan så rigtigt nok skyldes utætheder på vandrør, (både inde og ude) samt kloakker. Så det er godt, at I har fået undersøgt dette.

Hertil er der også en række andre forhold som spiller ind. Det kan være det lokale grundvandsspejl, højtstående vand fra terræn og opland osv. Og når I nævner, at en side er mere ramt end andre, kunne et faldende terræn med denne side typisk være en forklaring.
Alt dette skal tages i betragtning ved en redegørelse. Indvendig efterisolering gør heller ikke skaden bedre, idet der så er mindre varme indefra til at tørre væggen ud osv. Ligesom tætte overfladebehandlinger inde som ude, også kan presse vandet højere op.
Men ellers er det bare et velkendt forhold, at husets manglende fugtspærre mellem sokkel og murværk, gør at der sker opfugtning.

Du er selv inde på noget af det rigtige, men som du kan læse ovenfor, så er der flere forhold som skal håndteres, og der er forskellige løsninger til dem alle. Men overordnet skelner man mellem en vandret og en lodret fugtsikring.
Den lodrette fugtspærre hindrer vand fra jord og terræn i at trænge ind i sokkel og evt. murværk. Denne sidder uden på soklen/kældervæggen. Og så er der den vandrette fugtspærre, som reelt hindrer den opstigende grundfugt.

Hvis udbedring ønskes, foreslås det, at der etableres både en vandret fugtspærre i ydervæggene, kombineret med lodret fugtspærre udvendigt i terræn,  samt et omfangsdræn omkring huset.

Bedste vandrette fugtspærre i ydervægge er indlæggelse af asfaltpap (ved sektionsvis ommuring af ydervæggene) eller ved indpresning af rustfrie, profilerede stålplader. Fugtspærren monteres i niveauet under bjælkelaget mellem sokkel og stueetage, og fugtspærren skal udføres i ydervæggenes fulde dimension.

Vandret fugtspærre af kemisk fugtspærre som fx injicering, boremørtel eller lignende kan også udføres, men fælles for disse kemiske fugtspærrer er, at de i reglen ikke virker efter hensigten. Som nævnt, skal fugtspærren værende gennemgående i ydervæggen, og det er sjældent tilfældet med injicering.
Jeg plejer kun at anbefale injicering i lokale områder, såsom trapper, skorstene, eller enkelte vægge. Man skal typisk injicere det, af flere omgange, for at komme nogenlunde i mål.

Lodret fugtspærre i terræn kan fx være Platonplade eller Polystyren med drænriller og fiberdug. Sidstnævnte er desuden en udvendigt efterisolering af soklen og selve gulvkonstruktionen. Fugtindholdet i sokkel mv. forbedres/sænkes ved montering af lodret fugtspærre udvendigt, men den opstigende fugt gennem fundamenterne elimineres ikke ved denne udvendige sikring, som I også selv har erfaret.

En lille detalje ved den lodrette fugtspærre udvendigt i terræn er, at det er vigtigt at den afsluttes forskriftsmæssigt med en topafdækning, således vand ikke kan løbe ind foroven.

At overboen ikke vil være med til en vandret fugtspærre er lidt nemt for nemt. I kan jo foreslå at bytte lejlighed. Og når taget skal skiftes, kan I jo så nævne, at det ikke går da I er bekymret for mervægt på huset.

Selvfølgelig skal arbejdet udføres med stor forsigtighed, og man anbefaler at samme grund ikke indpresning af stålplader i sådanne huse, hvis man vurderer at det vil give større skader end gavn.

Jeg håber svaret kan bruges. Og så bør I overveje at få en rådgiver ud, som ikke er påvirket af hverken forsikring, eller hhv. overbo eller underbo – samt er uvildig mht. løsning.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab