Natur, ro og frisk luft er ved at vippe tomme boliger, sløjfede busruter og lukkede fabrikker af pinden som associationsrække, når talen falder på at bosætte sig i et yderområde. Det viser en undersøgelse lavet for Videncentret Bolius af YouGov.

Da samme undersøgelse blev lavet i 2014, svarede 74 procent, at omtalen af Danmarks yderområder var negativ eller meget negativ. I dag er det kun 59 procent, som svarer, at de opfatter retorikken som negativ eller meget negativ.

– Der har altid været – og er fortsat – snobberi i forholdet mellem land og by. Det er svært at komme uden om, at eliten og magthaverne er centreret i de store byer, og det kommer til at betyde, at man definerer landet i modsætning til byen, siger Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet, som forsker i landdistrikter.
Hun mener fortsat, det er mere kontroversielt at omtale københavnere som caffe latte-segmentet end at kalde folk på landet for bonderøve.

– Hvis man over for en bybo forsøger at italesætte de værdier, som en lille landsby har at byde på – natur, tid til fordybelse og den slags – så bliver man ret hurtigt affejet som en romantiker i den virkelighedsfjerne forstand. Hvis man definerer sig selv ud fra jobmuligheder og karriere, så er det sikkert i byen, man får de bedste udfoldelsesmuligheder, men der er jo andre ting i verden end arbejdslivet, siger Pia Heike Johansen.

Folk på landet er mest tilfredse

Undersøgelsen viser også, at langt færre i dag lader sig påvirke af den negative retorik. I 2014 svarede 27 procent, at de slet ikke var påvirket af den negative omtale. I år er det tal steget til 38 procent. Og det handler måske netop om, at fokus er ved at ændre sig en smule.

– Vi er nok blevet lidt mere åbne for at se de afbrydelser, natur og vejr giver os, som en positiv kontrast eller afbræk til arbejdslivet. Vi har brug for at mærke, at vi ikke kan påvirke alting selv – at noget er givet på forhånd – og affinde os med bare at være til i det. Og det er jo en af de styrker, landlivet har mere af end den tætte by, siger Pia Heike Johansen.

Men det har en bagside, at det er eliten i byerne, som står bag undersøgelser og forskning, for som man spørger, får man svar, påpeger Pia Heike Johansen.

– Mange undersøgelser tager udgangspunkt i arbejdslivet, altså arbejdspladser og infrastruktur, og her kan der godt være nogle udfordringer ved at vælge livet på landet. Men hvis man så også spørger ind til hverdagslivet, så er der nogle andre kvaliteter som plads, ro, familieliv og naboskab, som mange vægter højt i hverdagen. Det er bare værdier, man glemmer at tage med i mange undersøgelser af landdistrikter, og derfor vil svaret også se mere negativt ud, end det opleves af dem, som rent faktisk bor der, siger Pia Heike Johansen.

Og netop den pointe kan være med til at forklare paradokset i undersøgelsen lavet for Videncentret Bolius. Nemlig at folk på landet – på trods af den negative retorik – er dem, som er mest tilfredse med at bo, hvor de bor.

67 procent af dem, som bor på landet, svarer nemlig, at de er meget tilfredse med at bo, hvor de bor. Det er et godt stykke over gennemsnittet. Ser man på storbyer, byer og landområder over en bred kam, er det kun 45 procent, som svarer, at de er meget tilfredse med, hvor de bor.