Olafur Eliasson fortolker følelsen af hjem

Multiple Shadow House er en interaktiv installation af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Foto: Jean Vong

Af Dansk Arkitektur Center (DAC)

Det første element, besøgende kommer til at møde i åbningsudstillingen Welcome Home, er en interaktiv installation af den verdensberømte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Værket Multiple Shadow House er stort som et hus og fylder hele det ene galleri. Her skaber gæsterne selv kunstværket igennem en sensorisk oplevelse af, hvordan de fysiske rammer bliver påvirket af adfærd, bevægelser og interaktion. Præcis som et hus bliver til et hjem, når det fyldes med liv.