Plads til det hele på 28 kvadratmeter

Der bliver flere beboere i fremtidens storbyer, hvor især unge bliver boende og får børn. Se, hvordan man kan indrette sig småt men godt.

For at imødekomme udviklingen og skabe en hjemlig og brugbar bolig, kan fokus på funktionalitet, opbevaring og lys være vigtige genveje.

I nogle hjem er flere rum og mulighed for at ”lukke af” nødvendigt, imens andre åbner op og fjerner døre for at skabe en fornemmelse af mere rum. Og med kreativitet og vilje kan man lave meget selv.

Her kan du se, hvordan arkitektstuderende Kresten Bjerre Basse fra Aarhus har forvandlet sin lejlighed på 28 kvadratmeter fra mørk og lille til lys og rummelig. Den lille studielejlighed ligger oppe under taget og har en hyggelig kvist, men der er kun 28 kvadratmeter at gøre godt med, så der er tænkt nøje over indretningen for at udnytte pladsen.