Fællesskaber Tema

Vi bor i stigende grad tæt på folk, der ligner os selv. Lægen møder sjældent kassedamen i nabolaget. Selvom danskerne elsker deres naboer, kan denne segregering ifølge eksperter skade samfundets sammenhængskraft. Gå på opdagelse i forskellige former for fællesskaber og mangel på samme.

Flere artikler om fællesskab

Fællesskaber - den korte version

Vi bor med folk, der ligner os selv

Danskerne bosætter sig med folk, der ligner dem selv. Denne segregering betyder, at de forskellige sociale lag sjældent møder hinanden. 

Segregering over 40 år

Udviklingen er sket over de seneste 40 år, hvor danskerne har delt sig mere og mere op. Undersøgelser viser, at vores bopæl i høj grad er betinget af indkomst. Det vil sige, at lavindkomstgrupper og højindkomstgrupper i stigende grad bor hver for sig. Det gælder især for beboerne i København. Foto: Jesper Ray

Førhen var det anderledes

“Vi deler os op efter sociale klasser, hvor vi bor. Det har vi altid gjort, men i gamle dage var det anderledes. De rige boede i forhusene og de fattige i baggården. Grupperne var adskilte, men boede i samme blok, og derfor mødte de hinanden. I dag bor vi meget længere fra hinanden, og folk fra Gentofte møder ikke folk fra Vestegnen.” 

- Claus Bech Danielsen, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. 

Potentiel negativ spiral

Forskning viser, at segregering kan føre til isolation, dårlige uddannelsesforhold og at de lavest stillede ryger ud af systemet. Samtidig kan ens boligforhold skabe såkaldt territorial stigmatisering, hvor man dømmes ud fra det område, man kommer fra. Foto: Kristine Kiilerich

Gode boligforhold, gode fremtidsmuligheder

”Skal man løfte folk, må man løfte boligforholdene. For hvis man bor i et boligområde, der ikke repræsenterer andre muligheder, er det svært at finde nye livsmuligheder.”

- Mette Mechlenborg, boligforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. 

Foto: Jesper Ray

Social bæredygtighed via fællesarealer

I nye boligområder forsøger man derfor at skabe boliger, der tiltrækker mennesker fra forskellige samfundslag. Blandt andet via større fokus på udendørsarealer. 

”De seneste 10-20 år har vi i byplanlægningen oplevet et stigende fokus på mellemrummene mellem bygningerne.” 

- Mette Mechlenborg, boligforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. 

Foto: Jesper Ray

Diversitet i nye boligområder

I nye boligområder som Aarhus Ø og Nordhavn forsøger man at skabe et blandet miljø og en broget befolkningssammensætning. Det gør man ved at bygge forskellige boligtyper med forskellige størrelser, priser og ejerforhold – og ved at lave plads til både erhverv, kultur, boliger og fritidsarealer. 

Naboskabet blomstrer

Selvom segregering kan være problematisk, trives naboskabet i det danske land. Ni ud af ti danskere oplever således et godt forhold til naboerne, og er vi endelig uenige, skyldes det typisk uenighed om støj, hegn og dyr. 

Kilder: Boligejeranalysen 2017, Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. 

Bofællesskabet er en livsstil

"Bofællesskabet i nutidens Danmark er både en boligform og en livsstil, hvor fællesskabet, trygheden ved at kende sine naboer og at dele grundlæggende værdier er i højsæde."

 - Anna Falkenstjerne Beck, PhD-studerende med fokus på bofællesskaber ved Statens Byggeforsknings institut, Aalborg Universitet og Kuben Management