Fleksible boliger Tema

Få flytter så meget som danskerne. Flytteiveren skyldes, at vi flytter tidligere hjemmefra end andre folkefærd, men også danskernes høje velstand, gode lånemuligheder og vores høje skilsmisserater spiller ind - og den flytteiver kræver fleksibilitet på boligmarkedet.

Flere artikler om fleksible boliger

Fleksible Boliger - den korte version

Boligen i sig selv rummer ikke fleksibilitet

De danske huse er ofte ikke fleksible. De kan ikke tilpasses livets forandringer. Hvis man for eksempel får børn, kan man ikke skabe et børneværelse ved at trække en væg mere ind i et lokale. Derfor er familier ofte nødsaget til at flytte ind i en ny bolig for at få deres behov dækket. 

Danskerne flytter meget

Danskerne flytter næstmest i Europa. Hver gang der går fem år, har hver tredje dansker skiftet bopæl. Flytteiveren skyldes velstand, gode lånemuligheder, høje skilsmisserater og at vi flytter hjemmefra i en tidlig alder.

Flytteiver kræver fleksibilitet

Boligmarkedet er fleksibelt. I Danmark findes et højt antal lejeboliger, som giver mulighed for fleksibilitet, fordi man hurtigt kan både flytte ind i og skille sig af med lejeboligen. 

Inspiration fra både og campingvogne

”Førhen tænkte arkitekterne meget oftere fleksibilitet ind i deres tegninger. De var inspireret af lystbåde og campingvogne, hvor senge og borde kan foldes ud og hænge op ad væggen. Den tanke er man i høj grad gået væk fra i dag.” 

- Claus Bech Danielsen, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi

Foto: Assia Awad

Kartoffelrækkerne blev skabt til foranderlighed

Et eksempel på, hvordan man førhen tænkte fleksibelt, er de velkendte kartoffelrækker på Østerbro i København. Her har man bygget trappen i entreen i et separat rum. Det gør, at huset let kan rumme to familier, fordi de har hver deres indgang. Men samtidig fungerer huset fint til én familie, så huset kan bruges igennem flere livsfaser. 

Tænk fleksibelt fra start

Skabsvægge, multifunktionelle møbler og en gennemtænkt plantegning kan være nogle af løsningerne til at give din bolig fleksibilitet. Man kan for eksempel bygge et hus, hvor halvdelen kan lejes ud i en periode, og man lave rummene større, så de kan rumme flere funktioner. 

Et stort grundrum lader boligejeren bestemme

I dag præges arkitekturen af tanken om et stort grundrum. På den måde overlader arkitekten beslutninger om vægge og opdeling af rum til de nye boligejere, som i dag ofte ønsker at sætte deres eget præg på boligen. Foto: Jesper Ray

Kernefamilien fylder mindre end tidligere

Der mangler fleksibilitet i boligmarkedet for især familier og folk, der har etableret sig. For selvom et stigende antal bor alene, og kun 18 procent af landets boliger bliver beboet af en traditionel kernefamilie, er det stadig kernefamilien, man tegner til.

- Claus Bech Danielsen, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi