Du kan spare masser af penge alt efter, hvilket varmeanlæg du har eller vælger til din bolig. Det viser en sammenligning af prisen på de forskellige opvarmningsformer, som Bolius – en del af Realdania har udarbejdet.

Bl.a. krige har været med til at øge priserne på særligt olie og gas, som nu er de højeste siden energikrisen, hvor priserne toppede i efteråret 2022. Og efterspørgslen og priserne på olie og gas har været med til at øge priserne på el, træpiller og brænde.

Det gør det markant dyrere at varme din bolig op. Holder de nuværende priser fra oktober 2026 – flere eksperter peger på, at varmepriserne vil være høje i vinteren 2026-2027 – vil det fx koste mere end 40.000 kr. at varme et standardhus op med olie og 25.000 kr. med gas.

Uanset, hvilken opvarmningsform du har, kan du forvente, at det vil koste flere tusinde kroner ekstra at varme din bolig op med mindre, du sparer på varmen. 

Hvad er den billigste opvarmningsform?

I sammenligningen herunder kan du se, hvor meget det koster at varme et gennemsnitshus på 130 m2 op om året inkl. forbrug, rente, afskrivning og service med henholdsvis fjernvarme, luft til luft-varmepumpe, luft til vand-varmepumpe, jordvarme (jord til vand), gasfyr, oliefyr, pillefyr, brændeovn og elradiatorer.

I tabellen angiver priserne i kolonnen "Årligt pris i kr. inkl. brugsvand" den 'rene' varmepris. Altså, hvad varmen reelt koster uden, at andet er regnet med.

Kolonnen "Årlig pris inkl. afskrivning, service og rente" viser den årlige pris, når du køber en ny varmekilde. Den sidste kolonne er altså mest væsentlig, hvis du overvejer en ny opvarmningsform.

Priserne og beregningerne bliver opdateret ca. hvert kvartal med gennemsnitspriser for de seneste 12 måneder og de seneste priser.

Fjernvarmepriser fra Forsyningstilsynets prisstatistik opdateres dog kun to gange årligt. 

Varmepriserne om vinteren har størst betydning, da det er der, man typisk har det største forbrug.

Årlig pris for opvarmning af 130 m2 parcelhus ved forskellige energiformer

Opvarmningsform

Årligt forbrug i enheder

Måleenhed

Årlig pris i kr. inkl. brugsvand aktuel måned (i parentes gns.pris de seneste 12 mdr.)

Årlig pris i kr. inkl. afskrivning, service og rente aktuel måned (i parentes gns.pris de seneste 12 mdr.)

Luft til luft-varmepumpe

2.946

kWh

13.638 (11.644)

16.798 (14.804)

Fjernvarme

18,1

MWh

16.953

20.050

Luft til vand-varmepumpe - gulvvarme

4.259

kWh

10.732 (7.850)

21.907 (19.025)

Jord til vand-varmepumpe - gulv

4.161

kWh

10.250 (7.497)

22.820 (20.067)

Jord til vand-varmepumpe

5.099

kWh

12.848 (9.397)

24.873 (12.848)

Pillefyr

4.590

kg

19.548 (17.331)

24.941 (22.723)

Luft til vand-varmepumpe

5.485

kWh

13.822 (10.109)

24.997 (21.284)

Brændeovn

4.620

kg

25.301 (22.724)

27.281 (24.704)

Gasfyr

1.654

m3

25.013 (19.562)

30.323 (24.872)

Elradiatorer

18.100

kWh

45.612 (33.361)

46.629 (34.378)

Oliefyr

2.011

l

40.795 (35.030)

50.464 (40.795)

Forudsætninger for beregninger af varmeudgifter

Generelt
Der er regnet på et modelhus på 130 m2 med et energiforbrug på 18.100 kWh årligt inkl. opvarmning af forbrugsvand.

Prisen på el, gas, olie og biobrændsler opdateres ca. en gang i kvartalet. Prisen på fjernvarme opdateres to gange årligt på bagrund af Forsyningstilsynets prisstatistik.

Ved installation af jord til vand-varmepumpe (jordvarme) er pris på rør og nedgravning sat til en tredjedel af prisen for hele anlægget. Levetid på rør er sat til 50 år. Alle afskrivninger er foretaget lineært over produktets levetid.

Energipriser

Priser på de forskellige former for energi til boligen er inkl. alle afgifter:

El – normalpris: Gennemsnitspris for de seneste 12 måneder fra Forsyningstilsynet. Den beregnede elpris er baseret på de 30 mest solgte elprodukter i Danmark til forbrugere med et årligt forbrug under 100.000 kWh.

El – el-opvarmet bolig: Tidligere var prisen reduceret med 0,89375 kr. ved forbrug over 4.000 kWh. i 2026 og 2027 er denne afgift fjernet.

Gas: Gennemsnitspris for de seneste 12 måneder fra Andel Energi. 

Olie: Gennemsnitspris for de seneste 12 måneder fra fire forhandlere af fyringsolie.

Brænde: Tre toneangivende forhandlere: Gennemsnitspris for de seneste 12 måneder for et tårn bøg/birk.

Heatlets Premium piller: Gennemsnitspris for de seneste 12 måneder fra to toneangivende forhandlere. 

Læs mere om de aktuelle energipriser på Find de aktuelle energipriser.

Omregning af energienheder

På samme vis som afstande kan måles i både meter, fod og yard, kan energi måles på flere forskellige måder. Internt har vi valgt at omregne de forskellige energiformer til kWh. Dermed kan vi sammenligne både energiforbrug og pris på de forskellige opvarmningsformer.

Du finder en direkte sammenligning opgjort i prisen pr. kWh på ovenstående link.

Biomasse/brændeovn/pillefyr

Som udgangspunkt indeholder tørt træ og træpiller 5,23 kWh pr. kilo tørstof. Det er imidlertid ikke hele energien, der kan udnyttes. Dels bruges der noget energi til opvarmning af biomassen og til fordampning af vandindholdet. Dertil kommer, at brændeovnen eller pillefyret ikke kan udnytte hele energien i kraft af en virkningsgrad på under 100.

Virkningsgraden på en ny brændeovn er sat til 80 %, mens pillefyret antages at have en virkningsgrad på 85 %. Fugtighedsgraden for bøgebrænde er sat til 18 %, træpiller 8 % og briketter 7 %. 

Det reelle output af energi i brænde udgør derefter 3,21 kWh pr. kg, mens output i træpiller udgør 3,95 kWh pr. kg. Årsag til forskellen skyldes dels et lavere vandindhold i træpiller og dels en antaget mere effektiv forbrænding i et pillefyr.

Olie

Energindholdet i olie er sat til 9,00 kWh pr. liter ved en virkningsgrad i fyret på 90 %. Et nyt oliefyr kan have en virkningsgrad på op til 98 %, mens gamle oliefyr kan have en virkningsgrad på ned til 65 %.

Gas

Energiindholdet i gas er sat til 10,94 kWh pr. m3 ved en virkningsgrad på 90 %.

Varmepumpe

Ved beregning af, hvor meget energi en varmepumpe leverer, er der taget udgangspunkt i følgende scop-faktorer fra EA Analytics:
Luft til vand: 3,3
Jord til vand: 3,55
Luft til luft: 4,5
Luft til vand – gulvvarme: 4,25
Jord til vand – gulvvarme: 4,45

Fjernvarme

Prisen for en mWh er hentet fra Forsyningstilsynets prisstatistik. For en normalisoleret bolig på 130 m2opført omkring 1970 udgør den vægtede gennemsnitspris 785 kr. pr. mWh. Dertil kommer en fast afgift på 3.791 kr.

Indkøbspriser på installationer

Indkøbspriser er skønnet på baggrund af priser fra forhandlere. I prisen er inkluderet opsætning 
Brændeovn: 20.000 kr.
Pillefyr: 45.000 kr.
Elradiatorer: 17.000 kr.
Luft til vand- varmepumpe: 120.000 kr.
Jord til vand-varmepumpe (jordvarme): 150.000 kr., heraf ledningsnet i jord 75.000 kr.
Luft til luft-varmepumpe: 17.000 kr.
Gasfyr: 40.000 kr.
Oliefyr: 40.000 kr.
Fjernvarme unit: 20.208 kr., stikledning: 27.938 kr.

Levetider

Levetider er hentet fra: Energistyrelsen. Levetider i antal år er som følger nedenfor: 
Brændeovn: 20 år
Pilleovn: 20 år
Elradiator: 30 år
Luft til vand-varmepumpe: 20 år
Jord til vand-varmepumpe (jordvarme): 22 år
Luft til luft-varmepumpe:14 år
Gasfyr: 20 år
Oliefyr: 20 år
Fjernvarme unit: 25 år, stikledning 50 år

Opvarmning af brugsvand

Ifølge Andel Energi bruger en 2+2 familie 292 m3 gas på opvarmning af brugsvand. Ved en virkningsgrad på 90 giver det et energi-indhold på 10,94 kWh pr. m3 gas. Omregnet svarer det til 3.372 kWh.

Brændeovn: Ved opvarmning med brændeovn er det antaget, at det varme vand opvarmes via en el-vandvarmer. På den baggrund er energibehovet til rumopvarmning reduceret med 3.372 kWh. Prisen for el er normalprisen, da boligen ikke er elopvarmet. Den samlede udgift til opvarmning og brugsvand er således sammensat at udgiften til brænde og udgiften til el til opvarmning af brugsvand.

Luft til luft-varmepumpe: Ved opvarmning med varmepumpe er det antaget, at det varme vand opvarmes via en el-vandvarmer. På den baggrund er energibehovet til rumopvarmning reduceret med 3.372 kWh. Prisen for el udgør normalprisen. Den samlede udgift til opvarmning og brugsvand er sammensat af udgiften til el til varmepumpen og udgiften til el til opvarmning af brugsvand.

Service

Serviceabonnement, anslået årligt beløb i kroner ekskl. reservedele. Priser er indhentet fra leverandører af units.
Brændeovn: Skorstensfejning: 450 kr.
Pillefyr: Skorstensfejning: 450 kr., serviceabonnement: 1.500 kr.
El-radiator: 0 kr.
Varmepumpe: 1.995 kr.
Luft til luft-varmepumpe: 1.495 kr.
Gasfyr: 2.250 kr.
Oliefyr: 2.705 kr.
Fjernvarme unit: 454 kr.

Rente

Årlig rente på 5,3 % baseret på tal fra Finans Danmark er beregnet som et simpelt overslag efter formlen: K/2*r/100.   

Diverse

Isolering og adfærd er er vigtige faktorer i det samlede varmeforbrug. En høj stuetemperatur samt hyppige og lange brusebade presser varmeregningen op over gennemsnittet.

Vær også opmærksom på, at scop-faktoren stiger, hvis du vælger gulvvarme. Forklaringen er, at effektiviteten i en varmepumpe øges, jo lavere vandets fremløbstemperatur er.

Luft til luft-varmepumpe har en relativ høj scop-faktor. Forklaringen er, at der er tale om en supplerende energikilde med begrænsede anvendelsesmuligheder. Eksempelvis kan en luft til luft-varmepumpe ikke opvarme brugsvand, som kræver relativ megen energi fra en varmepumpe.

Elpriser stiger og stiger

Prisen pr. kWh er afgørende for, hvor meget det koster at varme sin bolig op med varmepumpe og særligt elradiatorer, der ikke udnytter strømmen lige så godt som en varmepumpe.

Elpriserne toppede i august 2022 med en gennemsnitspris på 5,68 kr. pr. kWh. Siden er de faldet, men nu stiger de igen, selvom elprisen alt andet lige være billigere i 2026 og 2027, da elafgiften er blevet sænket fra 90 øre til 1 øre pr. kWh – altså en besparelse på 89 øre for hver kWh, du bruger.

Men omvendt er de rene elpriser steget i 2026, og i oktober 2026 var gennemsnitsprisen 2,52 kr. pr. kWh – 85 øre højere end i juli. Det forventes, at de kan stige endnu mere i vinteren 2026-2027.

Særligt i perioder uden megen sol og vind kan de være høje, og i december 2024 slog elprisen rekord, da den en enkelt time bevægede sig over 11 kr. pr. kWh. I november 2026 har den været over 8 kr.

Der er dog stor forskel på prisen for en kWh. I vinterhalvåret er prisen typisk højest fra kl. 17 til 21, hvor den såkaldte transportafgift er særlig høj. I sommerhalvåret nedsættes transportafgifterne, og strømmen er typisk billigst midt på dagen, hvis solen skinner, og der bliver produceret en masse strøm fra solceller. Der kan være store forskelle fra dag til dag og fra time til time.

Varmepumper og fjernvarme er billigst, hvis du skal have ny varmekilde

Jordvarme, luft til vand-varmepumper og fjernvarme er traditionelt de billigste opvarmningsformer, hvis du skal have en ny varmekilde i din bolig – dog er en luft til luft-varmepumpe billigere, men den kan sjældent varme en hel bolig op alene.

Gennemsnitsprisen for at varme et typisk hus op med luft til vand-varmepumper med udgangspunkt i elpriserne for oktober 2026 er ca. 22.000-25.000 kr. inkl. afskrivning, service og rente, alt afhængig af om du har gulvvarme eller ej. De tilsvarende priser for jordvarme er 23.000-25.000 kr.

Fjernvarme koster i gennemsnit 20.000 kr. om året. Fjernvarmeprisen afhænger i høj grad af, hvor du bor, da der er stor forskel på fjernvarmeprisen for de forskellige fjernvarmeværker. Nogle fjernvarmepriser kan være steget eller faldet siden den seneste prisopgørelse fra januar 2026.

Jordvarme og luft til vand-varmepumpe er billigst som opvarmning

Ser man på den rene varmepris, driften, når du har et varmeanlæg, er jordvarme og luft til vand-varmepumpe klart de billigste måder at opvarme dit hus på, hvis man bruger elpriserne fra oktober 2026 som udgangspunkt.

Boligejere med jordvarme og luft til vand-varmepumpe, der har gulvvarme, skal i snit af med henholdsvis 10.300 og 10.700 kr. om året for at opvarme et typisk hus.

Priserne for både jord til vand- og luft til vand-varmepumper er lavere, når boligen er udstyret med gulvvarme. Forklaringen er, at effektiviteten i en varmepumpe øges, jo lavere vandets fremløbstemperatur er. Den årlige pris stiger med ca. 2.500-3.000 kr., hvis du ikke har gulvvarme.

Fjernvarme er en del dyrere i drift, selvom den også er blandt de billigere varmekilder med en gennemsnitspris på ca. 17.000 kr.

Luft til luft-varmepumpe er billig, men kan sjældent bruges alene

En luft til luft-varmepumpe er forholdsvis billig at købe i forhold til andre varmepumper, men den er ikke helt så billig i drift som jord til vand- og luft til vand-varmepumper, selvom prisen på 13.600 kr. om året stadig er i den lave ende.

I de fleste tilfælde kan en luft til luft-varmepumpe ikke bruges som eneste varmekilde i et hus, da den sjældent kan varme et hus op alene. Derimod er den ofte rigtig god som varmekilde i et sommerhus. 

Skru ned for varmen og spar

Skruer du én grad ned for varmen i din bolig, kan du som tommelfingerregel spare 5 % på varmeregningen. Så kan du leve med 20 grader i stedet for 21 eller 22 grader, er der en god portion penge at spare.

Der er også mange andre måder, du kan få en lavere varmeregning på – fx kan du efterisolere dit hus.

Stigende gaspriser gør det dyrere at varme huset op med gasfyr

I det meste af 2022 var gaspriserne særdeles høje, og de toppede i august 2022 med en pris på 31,39 kr. pr. m3. Siden er de fortrinsvis faldet, men i løbet af vinteren 2024-2025 var gasprisen igen høj.

Det er den igen i efteråret 2026, selvom den stadig er langt fra prisen i 2022. I oktober 2026 kostede en m3 gas 15,12 kr, mens gennemsnitsprisen de seneste 12 måneder er 11,83 kr.

Med udgangspunkt i gasprisen for oktober 2026 koster det 25.000 kr. om året i ren drift at varme et gennemsnitshus op med gasfyr.

Pris på træpiller stiger

Priserne på træpiller steg også meget tidligere, men siden november 2022 er de faldet meget igen.

Men i efteråret 2026 er de begyndt at stige pænt igen. I oktober 2026 koster det i snit 19.500 kr. i drift at varme sit hus op med et pillefyr.

Dyrt at fyre med indkøbt brænde

En brændeovn anses normalt for at være en billig varmekilde. Men i Bolius' prissammenligning koster det omkring 25.000 kr. om året at varme sit hus op med en brændeovn med udgangspunkt i priserne for oktober 2026. Det er ca. samme pris som gas og kun overgået af elradiatorer og oliefyr, der dog koster betydeligt mere.

Også priserne på brænde er steget pænt, men er dog fortsat langt fra tidligere tiders niveau. I september 2022 var den årlige gennemsnitspris for at opvarme sit hus med indkøbt brænde helt oppe på 45.000 kr. 

Prisen for at opvarme varmt vand ikke er medregnet i omkostningen til brænde. I stedet er der beregnet en særskilt udgift til opvarmning af vand via en el-vandvarmer, hvorefter denne post er indregnet i den samlede udgift ved opvarming med brænde.

Hvis du fx sanker brænde, eller skaffer brænde på en anden og billig måde, vil prisen naturligvis være betydeligt lavere.

Dyrt at opvarme huset med elradiator

Elradiatorer er traditionelt blandt de dyreste opvarmningsformer, fordi de ikke udnytter varmen lige så godt som fx varmepumper, der også kører på el. 

Med udgangspunkt i den gennemsnitlige kWh-pris i oktober 2026 koster det  45.500 kr. om året at opvarme et typisk hus med elradiatorer. Det gør elradiatorer til den dyreste opvarmningsform.

I august 2022, hvor elprisen slog rekord, var prisen helt oppe på 86.000 kr.

Stigende oliepriser gør det dyrere at have oliefyr

Oliefyr har i lang tid været en af de dyreste måder at opvarme sit hus med.

Siden 2024 har olieprisen været nogenlunde stabil, men krigen i Iran har hævet prisen. I oktober 2026 kostede 1.000 liter fyringsolie således 22.200 kr., mens gennemsnitsprisen det seneste år er 17.400 kr.

I gennemsnit koster det 44.500 kr. om året at varme standardhuset op med et oliefyr, hvis man tager udgangspunkt i priserne i oktober 2026, og det gør oliefyr til den næstdyreste opvarmningsform efter elradiatorer.

Bæredygtige varmekilder

Der er stor fokus på at benytte bæredygtige og miljørigtige varmekilder. Fra politisk side er der et ønske om at udfase oliefyr og naturgasfyr, mens man gerne ser flere benytte fjernvarme og varmepumper.

Elektricitet produceres mere og mere grønt. Når man benytter varmepumper, får man 3-4 kWh varme, for hver kWh el man bruger. En stor del af fjernvarmen produceres af varmepumper og andre vedvarende energikilder.

Biobrændsler som træpiller og brænde har længe været betragtet som CO2-neutrale, men ved stort forbrug og med tanke på, at træ skal benyttes mere i byggeriet, er det vigtigt at bruge ressourcerne rigtigt.

Billigere at opvarme sit hus, hvis det er energirenoveret

Vi har regnet med gennemsnitspriser, men der kan være stor forskel på, hvor gode de forskellige fyr, brændeovne og varmepumper er. Der kan også være forskel på priserne på træpiller, el, naturgas og olie, så regn evt. selv efter med priser, som du selv indhenter.

Er huset energirenoveret, kan du som tommelfingerregel regne med to tredjedele af forbruget, mens et nybygget hus bruger ca. en tredjedel     

Meget varme går til vand

Det er vigtigt at være opmærksom på, at luft til luft-varmepumper og brændeovn ikke leverer varmt brugsvand.

Derfor har vi i priserne medregnet prisen for opvarmning af det varme vand via en el-vandvarmer.

Se mere i ”Forudsætninger for beregninger af varmeudgifter” under tabellen.

Isolering og adfærd er vigtigt for varmeforbruget

Husk, at dit varmeforbrug også afhænger af, hvor tæt og isoleret dit hus er. Ofte kan det hverken lade sig gøre eller betale sig at skifte til fx varmepumper, hvis huset ikke er fornuftigt isoleret.

Ligeledes skal du sørge for at dine radiatorer er store nok, eller at du har gulvvarme, hvis du benytter luft-vand eller jord-vand varmepumper, da fremløbstemperaturen er lav (35-45 gr.), og derfor har brug for en stor flade at afgive varmen fra.         

Virkningsgrad på varmepumper og fyr kan variere meget og dermed have effekt på forbrug og pris. Fx har jordvarmepumper en større virkningsgrad og er dermed billigere i længden end en luft til vand-varmepumpe.

Skruer du én grad ned for varmen i din bolig, kan du som tommelfingerregel spare 5 % på varmeregningen. Så kan du leve med 21 grader i stedet for 23 grader, er der en god portion penge at spare.

Der findes mange andre opvarmningsformer og kombinationsløsninger. Vær opmærksom på, om den valgte varmeform kan klare arbejdet alene, eller om det er nødvendigt med backup fra andre anlæg. Fx kan solceller eller luft til luft-varmepumper ikke stå alene for opvarmningen af et helårshus. Men i kombinationer kan de være ganske gode.