Hvad er billigst – varmeflytning, fjernvarme, olie, naturgas eller jordvarme?

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 16. februar 2010

Hvor meget koster det at varme et typisk parcelhus op? Energirådgiver Jesper Stensen har regnet det ud. Se, hvor meget du kan spare på elvarmen med varmeflytning.

Der kan være stor forskel på, hvad det koster at varme dit hus op, alt efter hvilket hus du har, hvor godt det er isoleret, og hvordan du varmer huset op.

Energirådgiver i Bolius, Jesper Stensen har lavet følgende regnestykke, der viser, hvad det koster at varme et hus på 125 kvadratmeter fra ca. 1975 op. Huset har et årligt forbrug til opvarmning på ca. 160 kWh/pr. m2 (125 x 160) = 20.000 kWh.

Kun elopvarmning

Hvis huset kun varmes op med elvarme, vil det om året koste 1,75 kr./kWh (gennemsnitspris på el) 1,75 x 20.000 = 35.000 kr.

Med en god brændeovn og varmeflytning

Med varmeflytning kan du spare mange penge på varme. Men der kan også være flere ulemper, når du bruger varmeflytning.

Hvis du i boligen bruger elvarme til opvarmning og supplerer med en god brændeovn (virkningsgrad 70 %), som kan bidrage til halvdelen af opvarmningen, vil opvarmningen pr. år koste (1,75 x 10.000 = 17.500 kr.) + (0,31 x 10.000 = 3.100) = 20.600 kr.

Det giver en årlig besparelse på 14.400 kr.

Hvad koster fjernvarme, olie, naturgas og jordvarme?

Til sammenligning vil andre måder at varme huset op på koste følgende om året:

  • Ny varmepumpe og jordvarme (0,55 x 20.000): 11.000 kr.
  • Fjernvarme, gennemsnitspris (0,60 x 20.000): 12.000 kr.
  • Nyt gasfyr, A-mærket (0,80 x 20.000): 16.000 kr.
  • Nyt oliefyr (0,97 x 20.000): 19.400 kr.
  • Elvarme, brændeovn (virkningsgrad 70 %) og varmeflytning: 20.600 kr.
  • Elvarme, brændeovn (virkningsgrad 40 %) og varmeflytning: 22.900 kr.
  • Elvarme: 35.000 kr.

Kilde: Jesper Stensen, rådgiver i Bolius

Med en mindre effektiv brændeovn og varmeflytning

Hvis du i boligen bruger elvarme til opvarmning og supplerer med en mindre effektiv brændeovn (virkningsgrad 40 %), som kan bidrage til halvdelen af opvarmningen, vil opvarmningen pr. år koste (1,75 x 10.000 = 17.500 kr.) + (0,54 x 10.000 = 5.400) = 22.900 kr.

Det giver en årlig besparelse på 12.100 kr. i forhold til ren opvarmning med el.

Forudsætninger

Ved regnestykket er det en forudsætning, at alle rum er tilsluttet varmeflytningsanlæg, der kan bidrage 12 timer om dagen med supplerende varme fra brændeovn (der skal fyldes brænde i brændeovn ca. hver anden time).

Brænde er regnet med tæt stablet bøgetræ sat til 500 kilo pr. rummeter.

Værd at vide om brænde og brændeovne

Virkningsgraden kan variere fra brændeovn til brændeovn, alt efter størrelse, og hvor godt huset er isoleret, samt din evne som fyrmester.

For at beregningen holder i virkeligheden, er det vigtigt, at brændet er lagret i mindst 1 til 2 år, efter det er kløvet, og at vandprocenten er 18 %.

Henvisninger

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen