Spørg Bolius

Efterisolering og afstand til skorsten

Brandfarlig ved efterisolering af loft omkring skorsten. En ikke-brændbar afskærmning af efterisolationen er påkrævet i en afstand på 10 cm fra skorsten, jf. skorstensfejer. Løsningsforslag ønskes.

Mvh Anne Julie Johansen

Kære Anne Julie.

I forbindelse med brændeovne, pejse, pillefyr og lignende installationer, samt deres aftrækssystemer og røgrør skal det sikres, at overfladetemperaturen på brændbart materiale holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse.

Mindste afstand for anlæg, hvor den maksimale overfladetemperatur ikke er kendt, er for murede skorstene 100 mm jf. BR18 vejledning.

Du bør kunne anvende almindelig ubrændbar isolering, som eksempelvis stenuld og glasuld. I det hele taget ikke brændbare materialer - som brandmæssigt kategoriseres mindst som A2-s1,d0 (s som angiver mængden af røg  og d - brændende dråber som materialet kan afgive). Dette burde din skorstensfejer ligeledes have guidet dig til.  

Se mere om  krav i BR18, Bilag 1a Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse ver 20 20220103 (26).pdf

Relaterede artikler:
Love og regler om skorstene
Murede skorstene

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden