Spørg Bolius

Indvendig efterisolering - sorte streger på væg og loft

Jeg købte for 1 ½ år siden ejerlejlighed i etageejendom bygget i 1930'erne. Efter ca ½ år begyndte misfarvning den ene væg i stue (ydervæg) - og misfarvning bliver kun tydeligere. Forrige ejer har tilsyneladende efterisoleret denne væg med gips. Maler som har set billede af væggen har mistanke om at fugt forårsager misfarvningen. Da det er en ejerlejlighed er der ingen ejerskifteforsikring. Kan forrige ejer drages til ansvar ?

Mvh Ann

Kære Ann.

Det jeg ser på billedet kan man godt betegne som fugt, men det kaldes sortsværtning, og skyldes kuldebroer i form af stolper i en stålskeletvæg.

BYGERFA har lavet et blad om dette: Sortsværtning og støvfigurer – heksesod, kuldebroer, statisk elektricitet, ventilation | BYG-ERFA

Heri beskrives at sortsværtning i boliger skyldes partikler, fx svævestøv, som afsættes på vægge, lofter og andre overflader. Misfarvningerne kan opstå – hurtigt eller efter lang tid – afhængig af partikelkilde og særlige forhold i boligen.

Sortsværtning kan forebygges ved at minimere boligens partikelindhold, fx:

  • god, jævnlig rengøring,
  • at undlade overdreven brug af stearinlys og olielamper,
  • at stege under emhætte eller med stænklåg.

Du skal bevise at der er tale om fejl eller skade, før du bør inddrage sælger. Du kan som udgangspunkt ikke drage denne til ansvar, hvis der ikke er tale om en bevidst skade som er holdt skjult. Efterisolering i gamle lejligheder ses ofte udført. Der skal altså umiddelbart være noget galt med udførelsen før man kan drage sælger til ansvar. Men hvis du vil gå videre med denne del, vil jeg anbefale at du går til en boligadvokat.

Se også:

Og denne fra GI - en længere rapport omkring kuldebroer: kuldebroer_og_deres_indflydelse_p-_klimask-rmens_varmetab.pdf (gi.dk)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden