Den danske sommer 2023 har givet næsten fuld plade på vejrekstremerne. 

Juni måned blev den mest solskinsrige juni, siden DMI begyndte at måle soltimer i 1920. Der var yderst sparsomt med regn, og måneden bød på 26 tørkedøgn, der vækkede minder om tørken i 2018, hvor ca. 200 huse fik skader som følge af, at den knastørre jord under dem svandt ind. 

Vand, blæst og mere vand

I juli måtte badetøj og klipklappere skiftes ud med paraply og gummistøvler, da måneden satte nedbørsrekord med 140,8 mm. Det er det dobbelte af, hvad der normalt falder i denne måned, og dermed blev det den vådeste juli, der nogensinde er målt i Danmark. 

August ramte landet med kraftig blæst, og der blev i dele af landet målt vindstød op til 31,7 m/s, hvilket DMI kategoriserer som stærk storm. Den sidste sommermåned bød også på skybrud i spandevis, heriblandt tredobbelt skybrud (over 45 mm på en halv time) på det sydlige Sjælland.

Sådan definerer DMI tørke og skybrud

Tørke 

Der findes ikke en officiel definition af tørke i Danmark, men DMI kalder det et tørkedøgn, når tørkeindekset er mindst 9 i gennemsnit for hele Danmark. 

Læs mere om tørkeindekset: Tørkeindeks for Danmark (dmi.dk) 

Skybrud 

Ifølge DMI er der tale om skybrud, når der falder mere end 15 mm nedbør på 30 minutter i et område. 

Læs mere om skybrud og andre vejrvarsler hos DMI: Varsler (dmi.dk)

Kilde: dmi.dk 

Vejrlig fylder hos forsikringsselskaberne

Hos forsikringsselskaberne har det ekstreme og skiftende vejr kunnet mærkes på anmeldelserne, selvom der ikke tegner sig et entydigt billede. 

Hos et selskab var antallet af anmeldte vejrskader, fx som følge af nedbør, skybrud og lynnedslag, 40 procent højere for juli 2023 end gennemsnittet de seneste fem år. Det oplyser F&P, brancheforeningen for forsikring og pension. 

Et andet selskab har denne sommer modtaget 775 anmeldelser af stormskader, hvilket er mere end dobbelt så mange, som de plejer at modtage i sommerperioden. Derudover har selskabet ikke oplevet ekstraordinært mange vejrskader. 

– Der er ingen tvivl om, at vejrlig fylder meget hos forsikringsselskaberne, og det har det også gjort i år, hvor der har været udsving på både vand og tørke. Vi ved, at vandskader har fyldt meget i år, og det ser ud til, at vi har været hårdt ramt af vandet fra juli og frem, men vi har ikke endelige tal på det endnu og kan derfor ikke sige noget om en tendens, siger Pia Holm Steffensen, der er underdirektør hos F&P. 

– Det, der er interessant ved vandskaderne i juli, er at de er kommet oven på en tørkeperiode, så vi har været bekymrede for, om vandet kunne nå at løbe af, inden det gjorde skade. Men det ser ud til, at det er kommet på en måde, hvor jorden først er blevet vædet, og vandet derefter har kunnet trænge ned, så det ikke er gået helt så galt i juli som frygtet, siger Pia Holm Steffensen. 

Tørkeskadeordningen bliver brugt flittigt – men ikke alle revner er tørkeskader

Hvis der opstår revner eller alvorlige sætningsskader på en ejendom som følge af tørke, er det ikke dækket af forsikringen. Her kan man i stedet søge om erstatning gennem tørkeskadeordningen, som trådte i kraft i juli 2022 og er administrereret af Naturskaderådet. 

I 2023 har Naturskaderådet indtil videre (opgjort 1. september) modtaget 189 anmeldelser af tørkeskader. 177 af dem er anmeldt efter 1. juni og de er endnu ikke så langt i sagsbehandlingen, men ifølge chefkonsulent i Naturskaderådet Poul Jensen har mange af dem det tilfælles, at de anmeldte skader ikke er dækket af ordningen.  

– Der er selvfølgelig nogle anmeldelser af reelle skader, som opfylder kriterierne, men det ser ud til, at mange har misforstået, hvad tørkeskadeordningen handler om, siger Poul Jensen og uddyber: 

– Vi ser en tendens til, at alle mulige revner bliver anmeldt. For eksempel svindrevner, som ikke er dækket af ordningen, revner, som ikke har betydning for konstruktionens bæreevne, og revner, der stammer fra før ordningen trådte i kraft. Vi får det hele, og jeg vurderer, at mange af anmeldelserne bliver afvist. 

For at blive dækket af tørkeskadeordningen skal skader være opstået i forbindelse med at der har været tørke, og det skal være alvorlige skader, der har betydning for bygningens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet. Derudover må skaderne ikke være omfattet af den almindelige forsikring, og det beskadigede skal være brandforsikret. Det er Naturskaderådet, som på baggrund af en uvildig skadestedsundersøgelse afgør, om der har været tale om tørke. Herefter afgør forsikringsselskaberne, om skaden kan henføres til en tørkehændelse og dermed kan dækkes af erstatningsreglerne i loven.