Hvor farlig er boligen for børn?

Da især mindre børn opholder sig megen tid i boligen, er risikoen for tilskadekomst på hjemmefronten relativt stor. Hvert år kommer ca. 2.000 børn under 1 år og ca. 31.000 børn i alderen 1-4 år på skadestuen på grund af uheld eller ulykker, ifølge tal fra Sundhesstyrelsen. Tre ud af fire af ulykkerne sker i hjemmet. 

Ulykkerne resulterer dog sjældent i alvorlige skader. Ud af 67.000 årlige besøg på skadestuen bliver der kun indlagt 2.400 børn på hospitalet. 

Hvornår er børn mest udsat for ulykker?

Risikoen for, at et barn under 14 år pådrager sig en skade i hjemmet, hænger tæt sammen med barnets alder. Således topper risikoen for en ulykke lige omkring barnets etårsfødselsdag, hvor antallet af skadestuebesøg pr. 1.000 børn nærmer sig 150. Derefter falder risikoen gradvis frem til seksårsalderen, hvor den stabiliserer sig med ca. 50 skadestuebesøg årligt pr. 1.000 børn.

Der er generelt flere drenge, der kommer ud for ulykker end piger, nemlig 55 procent. Der sker 18 procent flere ulykker i boligen blandt børn, der bor med én voksen, sammenlignet med gennemsnittet, viste et stort forskningsprojekt i 2006. Undersøgelsen viste samtidig, at der ikke ser ud til at være en betydelig forskel på antallet af ulykker afhængig af boligforhold. 

Ulykker i bolig og have - her kommer børn til skade

Cirka 12 procent af børneulykkerne i hjemmet finder sted i haven, hvor gyngestativer, trampoliner, træer og måske et skarpt glasskår kan være årsagen.  

Indendørs er køkkenet et farligt sted for børn med sit væld af skarpe genstande, varme kogeplader og kogende vand til kaffen. Cirka 5 procent af ulykkerne sker i køkkenet. Ikke helt overraskende er trappen også et farligt sted for især mindre børn, hvor cirka 5 procent af ulykkerne finder sted.

Næsten halvdelen af alle skaderne opstår ved fald. De fleste fald finder sted på gulvet, men der sker også en del fald fra pusleborde, borde og stole. Cirka hver syvende ulykke sker, fordi børnene støder ind i borde, døre, skabe eller reoler. De såkaldte klemningsulykker (hvor barnet får fx en finger i klemme) står for hver 14. ulykke og sker typisk ved døre og skuffer i boligen.

Hvilke skader er mest almindelige?

Selvom børn havner hyppigt på skadestuen efter et uheld i hjemmet, slipper størsteparten dog med skrækken suppleret med et par blå mærker eller en hudafskrabning. Cirka 7 ud af 10 uheld resulterer i enten sår, hudafskrabninger, blå mærker eller ingen skader overhovedet.

I ca. 2 ud af 10 besøg på skadestuen har uheldet dog resulteret i mere alvorlige skader som brud på arme og ben eller forvridninger og forstuvninger af typisk håndled og fodled. De alvorligste tilfælde finder vi hos den sidste tiendedel, som dukker op på skadestuen med forbrændinger, forgiftninger eller hjernerystelser.

Hvilke ulykker kommer helt an på barnets alder, men det er især de helt små, der kommer til skade ved faldulykker, hvor barnet falder ned fra et puslebord eller en sofa. Det kan skyldes dårlig udformet pusleplads og manglende opsyn.

Andre typer af ulykker: 

  • De alvorligste ulykker sker ved fald på trapper, ud ad vinduer eller fra altaner.
  • Noget falder ned over barnet. Det kan fx være møbler, der vælter, eller ting, der falder ned over barnets hoved eller tæer. 
  • Børn, der får fingrene i klemme i døre eller skærer sig i fingrene. 
  • Forbrænding som skoldning fra kaffe, te eller kogendee vand.
  • Forgiftning fra fx medicin, vitaminpiller eller rengøringsmidler.
  • Skader i haven, fx ved trampoliner - især større børn. 

LÆS OGSÅ: Ulykker i boligen

Disse ting skal du især have fokus på når du børnesikrer boligen

Når et barn kommer til skade i boligen, er den hyppigste årsag barnets nærkontakt med en dør. Resultatet kan være et par små fingre i en dør, der bliver lukket, eller buler i hovedet og fald, når døren bliver åbnet. Cirka 3,8 procent af børns kontakt med skadestuen involverer en dør.

Trapper er gode til at slå kolbøtter på. Med en forekomst på 2,8 procent ligger trappen nr. 2 på listen over genstande, der er involveret i en børneulykke. Her er det typisk faldskader med efterfølgende brud, forvridning eller i alvorlige tilfælde en hjernerystelse.

En stol giver et fremragende udsyn for en lille etårig, mens lidt større børn elsker at vippe på stolen. Hjemmets stole kommer derfor med på listen over de genstande, som oftest er med i en småbørnsulykke. I ca. 2,3 procent af henvendelserne til skadestuen har en stol været indblandet i ulykken.

Børneulykker: Dør, trappe og stol er farligst

Genstand

Andel af skadestuebesøg

Dør

3,8%

Trappe

2,8%

Stol

2,3%

Træ, gren

2,1

Bord

1,6%

Kilde: Børneulykker i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed.

Hvordan småbørnssikrer du boligen?

  • Skuffer: Du kan sikre køkkenskufferne med et udtræksstop, som forhindrer, at barnet får skuffen ned over sig. Alternativt kan du sætte et sikkerhedsstop på skufferne, så barnet slet ikke kan åbne dem og komme ned til farlige genstande som knive og sakse.
  • Skabe: Du kan montere en skabslågesikring, der forhindrer barnet i at åbne skabet.
  • Skadelige stoffer: Skadelige eller giftige produkter bør placeres i et aflåst skab, der samtidig er så højt placeret, at barnet ikke kan nå det. Af særlig farlige midler kan nævnes maskinopvaskemiddel, terpentin, sprit, benzin, kaustisk soda, lampeolie, optændingsbriketter og blomstergødning.
  • Køkkenmaskine: Maskinerne er ofte forbundet med en lang ledning, som barnet kan trække i. Sørg for, at barnet ikke kan nå ledningen og trække køkkenmaskinen ned på gulvet. Brug evt. en kabelholder eller gør ledningen kortere. Pas specielt på elkedlen.
  • Trampoliner: Hop kun én ad gangen, brug sikkerhedsnet og slå aldrig saltomortaler. Desuden skal børn under 6 år være under opsyn af en voksen.

LÆS OGSÅ: Børn i boligen

  • Skarpe hjørner: Sofaborde, servante og blomsterborde kan være udstyret med skarpe og hårde kanter, fx hvis bordpladen er af marmor eller glas. Brug af sikkerhedsplastikhjørner nedsætter risikoen, både når barnet lige har lært at gå og senere under leg.
  • Døre: Klemte fingre er en almindelig skade, der kan undgås ved at montere en dørstopper.
  • Vinduer: For at forhindre barnet i at falde ud ad vinduet kan du montere et sikkerhedsstop, så barnet ikke kan åbne vinduet mere end 10 cm. Anbring stoppet øverst i vinduet.
  • Reoler: Sørg for, at reolen ikke kan vælte, ved at montere vinkelbeslag, så reolen fastgøres til væggen.
  • Gulv: Har du løse tæpper, bør de sikres med skridsikkert underlag. Undgå evt. helt små løse tæpper i barnets første leveår.
  • Borde: Pas på med duge, som barnet kan trække i og hive alt, der står på bordet ned i hovedet på sig selv. Brug evt. bordklemmer.
  • Elektricitet: Sørg for, at der er monteret et sikkerhedsrelæ i boligen. Alle stikkontakter bør udskiftes til børnesikre eller sikres med et blændstik, som barnet ikke selv kan pille ud.
  • Badeværelse: For at forhindre en drukneulykke i badekarret bør du gemme proppen, så barnet ikke selv kan fylde badekarret.
  • Medicin: Opbevar altid medicin i et aflåst skab, der er placeret i en højde, hvor barnet ikke kan nå.
  • Trappen: Hvis der er tremmer i gelænderet, må der højst være 6 cm afstand mellem dem, ellers kan barnets krop komme igennem, og sidder hovedet fast, er der risiko for kvælning. 
  • Trappelåge: Op til cirka fireårsalderen er trapper farlige for børn. Du kan sikre trappen ved at placere en låge for begge ender af trappen, der forhindrer barnet i at klatre på trappen.
  • Havebassin/pool og andet vand i haven: Hold konstant øje med børn i vand.

Børnesikring: 7 steder, du skal være ekstra opmærksom

Podcast: Mig og min have

Episode 6: Leg i haven

En have skal rumme hele familien - og indbyde til hygge og samvær. Vi sætter i dette afsnit fokus på, hvordan du med simple metoder kan få mere leg og samvær i haven til gavn for hele familien.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit