Brændeovnene er i dag den værste partikelforurener, vi har i Danmark. I følge Miljø- og Fødevareministeriet kommer ca. 70 procent af den danske partikelforurening fra brændefyring.
Foto: Colourbox
Lad det være sagt med det samme. Nye, moderne brændeovne forurener langt mindre end de ældre modeller. Så de brændeovne, som der i disse dage er rift om hos forhandlerne, forurener altså væsentligt mindre, end de modeller vi havde for bare 20 år siden.
Desværre er det ikke noget, der imponerer folk med forstand på luftforurening, og forklaringen er enkel. En brændeovn er dybest set en metalkasse med en skorsten på, som vi så afbrænder et bål indeni. Og det kan bare ikke lade sig gøre at få en ren forbrænding på den måde.
Professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet har forsket i sundhedsskader ved luftforurening. Han har også undersøgt brændeovnsrøgens skadelige konsekvenser for både naboer og brændeovnsbrugerne selv.
På baggrund af sin egen og andres forskning har professoren nu i 15 år talt for, at vi burde forbyde brændeovne i tæt bebyggede områder, simpelthen fordi brændeovnsrøgen forgifter os selv og ikke mindst vores naboer.
- Kort fortalt, udleder danskernes brændeovne milliarder af farlige partikler, som stresser menneskekroppen og gør os syge. Røgen er fx skyld i, at børn får astma, ældre får KOL, og at ca. 500 personer i Danmark hvert år dør for tidligt. Vi ved også, at partikler fra brændeovne blandt andet øger risikoen for blodpropper i hjertet, diabetes, kræft i mave og tarme, blærekræft, nyrekræft og væksthæmning af gravide kvinders børn, forklarer Torben Sigsgaard.
Værst på vindstille dage
Udsigten til en vinter med endnu flere brændeovne, og hvor alle med en brændeovn vil bruge den endnu mere, kan godt bekymre forskeren. Og det er særligt på de vindstille dage, hvor partikler og gasser bare bliver hængende i boligkvarteret, hvor forureningen kan blive virkelig massiv.
Studier har eksempelvis vist, at partikelforureningen på en kold og vindstille vinterdag i den lille sjællandske by Gundsømagle er lige så høj, som den er i myldretiden på den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard i København.
Professoren kan dog sagtens forstå, at folk tyr til brændeovnene i en tid som denne. Han understreger, at hvis vi skal gøre noget grundlæggende ved partikelforureningen fra brændeovne, skal det ske fra politisk hold, og der har alle dage været en stor uvilje i forhold til at irritere de vælgere, som har en af de omkring 600.000 brændeovne, som findes i Danmark.
- Det er klart, at brændeovnen igen er populær. Det er simpel økonomi, som styrer det her. Folk griber til de midler, de har, når de bliver presset. Når energipriserne stiger, så ønsker alle at få en brændeovn. Og har man endda adgang til gratis eller billigt brænde, er det jo et helt oplagt alternativ, konstaterer Torben Sigsgaard.
Drop papir og alle de andre unoder
Når det nu ikke kan være anderledes, og det altså stadig er tilladt at fyre med brændeovn i tætbebyggede områder, er der, ifølge professoren, imidlertid noget man som brændeovnsejer selv kan gøre for at mindske forurening og gener for sig selv og naboer.
- Vi skal for alt i verden undgå en situation som i starten af 1980’erne, hvor folk brændte snart sagt hvad som helst af i de brændeovne, som var købt i kølvandet på oliekrisen. Der blev brugt sammenrullede magasiner, og aviser blev presset hårdt ned i mælkekartoner, som en slags hjemmelavede briketter. Det brændte både dårligt og langsomt, til gengæld lavede det en kraftig, sort og giftig røg, fortæller Torben Sigsgaard.
Han frygter, at folk kan finde på at vende tilbage til de gamle unoder med avispapir - eller at man afbrænder malet eller imprægneret træ, nu hvor brændeprisen også er skudt i vejret. Men ifølge professoren er den største årsag til partikelforurening fra brændeovne faktisk lige nu, at folk ”piner røgen”, og det kan man jo ret nemt at gøre noget ved.
Hvis brændet skal bruges med det samme, skal det være ovntørret. Lufttørret brænde skal tørre i yderligere 3-6 måneder. Foto: Per Farsund
Giv bålet ilt og brug knastørt brænde
Hvis man ikke tilfører ilt nok til afbrændingen, er det fuldstændig ligegyldigt, om man har en ny eller en gammel brændeovn. Mangler bålet ilt, får man en dårlig forbrænding, og det giver mange flere partikler og lugter desuden også værre. Kort sagt, bruger man ikke sin nye ovn rigtigt, så er det lige så galt, som med en gammel brændeovn.
- I bund og grund handler det om at bruge brændeovnen efter forskrifterne, så vi på den måde generer hinanden mindst muligt. Mit bedste råd er, at man laver en kort, kraftig afbrænding – og så holder pause. Derudover skal man selvfølgelig heller ikke lade bålet ”brænde over”. Det vil sige, at man ikke skal forsøge at lade bålet stå at ulme hele natten. På Frederiksberg har man fx sagt, at folk ikke må brænde over om natten, og det er en meget fornuftig regel, som alle egentlig burde følge i tætbebyggede områder over hele landet, siger Torben Sigsgaard.
Sidst, men ikke mindst, har træets vandindhold også stor betydning for røgudviklingen og dermed partikelforureningen. Vådt brænde giver - kort fortalt - giftig røg. Er man så heldig, at man selv kan skove brænde, kan det træ, som man henter nu, således først bruges til næste år. Og køber man brændetårne til levering, skal man købe ”ovntørret brænde”, hvis det skal bruges denne vinter. Det brænde, som betegnes ”lufttørret brænde”, skal nemlig ligge og tørre i 3-6 måneder hjemme hos brugeren, før det er tørt nok til at putte i ovnen.