Spørg Bolius

Fugt i krybekælder (moderne hus fra 2006) - skader det huset?

Hej Bolius

Jeg bor i et hus fra 2005 med en ca. 60 cm høj krybekælder under sig. For et par dage siden konstaterede jeg, at der er fugtig sand i bunden af kælderen. Der findes en plasticmembran, men den er flere steder hullet og ligger ikke ordentlig efter der blevet kravlet rundt dernede i flere omgange.

Fugten har nok noget at gøre med de store regnmængder, som vi har set de seneste mdr., men jeg undrer mig alligevel, da jeg bor i det midtjyske sandjord nær Herning. Hvor længe skal der være fugt/vådt sand i krybekælderen før der risikerer at opstå fugtskader som skimmelsvamp fx?

Har I gode råd til, hvad jeg bør gøre? Skal jeg bare tage det roligt og vente på forårets komme eller bør der handles på det nu? Der kan jo gå op til 3-4 mdr. før det for alvor bliver mere tørt, hvis vi er uheldige. Kan se et omfangsdræn er en meget bekostelig affære og som oftest ikke hjælper i sandet jord, så er måske ikke lige sagen. Lige pt. står der en affugter i kælderen fordi en byggesagkyndig, som jeg har haft ude, ikke mener der er tilstrækkelige med udluftningskanaler, derfor starter denne affugter under normale omstændigheder fra til tid anden, men i disse dage kører den jo så selvfølgelig næsten konstant lyder det til. Håber på et par gode råd fra jer?:)

Venlig hilsen Lasse

Hej Lasse

Tak for det gode og meget relevante spørgsmål.

Vi oplever i mange forskellige scenarier, lige fra problemer med nybyg og støbning af nye fundamenter, til ældre huse og deres krybekældere og alm. kældere, at de alle er meget påvirket (negativt) af de store mængder vand og nedbør som er faldet nu over en lang periode.

Jeg læste forleden på DMI, at vi kun mangler et par millimeter for at opnå det vådeste år – nogensinde målt.

Jorden er fyldt med vand, og de lave temperaturer for tiden giver selvfølgelig eller meget langsom fordampning. Ergo står vandet helt oppe under overflade alle steder. Også i sandet jord, som ellers er kendt for sine gode drænende egenskaber.

Din byggesagkyndige ven har ret. Den ventilation som er den slags huse, er slet ikke nok til at fjerne den mængde vand og fugt der er nu, og derfor ville jeg også hjælpe det på vej. En affugter kan være en okay løsning, men vi/du skal også prøve at gøre noget lidt mere aktivt for at holde fugten ude.

Disse ”moderne” krybekældere er lavet med lidt større fokus på at stoppe jordfugten. Og derfor har man udlagt denne fugtspærre i form af plastikmembran.

Og hvis denne ikke er tæt, lagt ordentligt eller gået i stykker, så kunne det være et forsøg værd, at genetablere denne. Altså, væk med den gamle, og så skal der lægges en ny en ud. Denne skal lægges så den slutter tæt ude ved siderne, men uden at den gøres fast på sokkelvæggene. Grunden til at man lader den åben langs med kanterne handler om, at skulle der ske vandskade eller lign. så kan vandet trods alt løbe ud.

Oven på denne membran ligger man så typisk en 100-200 mm coated lecanødder eller runde (små)sten. Dette er fpr at holde membranen nede og beskytte den må fremtidig belastning. Leca er dyrest med bedst, og kan nemt pumpes/blæses ind.

Dertil kan det være at du skal forsøge at få lavet noget mere ventilation. Moderne krybekældere er nogle gange lavet med nogle smalle spalter langs med ydervæggene, og de giver sjældent en tilstrækkelig ventilation.

Og ja, for store mængder fugt over længere tid, vil desværre kunne lede til skimmelvækster. Typisk på undersiden af loftet dernede, (bunden af stuegulvet).

Jeg havde en lignende sag for et par år siden. Der var der lavet et indvendigt omfangsdræn under krybekælderen. Men det var gået i stykker og virkede dermed mere som en siveslange. Her blev der lavet nyt dræn, ny membran og øget ventilation. Og jeg har ikke hørt noget fra dem siden…

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden