Køkkenhaven: Sådan dyrker du dine krydderurter

Foråret har så småt meldt sin ankomst, og det er ved at være tid til at forberede de første krydderurter, hvis de skal sås helt fra frø. Der er lidt forskel på, hvornår og hvordan de forskellige krydderurter skal sås. Her kan du se, hvilke krydderurter du skal gå i gang med at forspire indendørs nu, og hvilke du bør vente lidt med.

Følgende krydderurter kan du forspire indendørs i marts:

• Oregano
• Russisk estragon
• Persille

De tre krydderurter skal alle have lidt mere varme, end det danske forår kan tilbyde, så det er nødvendigt at forspire dem indenfor og helst i en lys vindueskarm. Hvis du har et opvarmet drivhus, kan du også forspire dem der.

Frøene skal stå i en temperatur på minimum 15 grader, før de spirer, men det giver en hurtigere og mere sikker fremspiring ved lidt over stuetemperatur.

Sådan forspirer du

1. Tag en egnet bakke eller kasse og fyld den med 3-4 cm så- og priklemuld.
2. Tryk jorden let til og fugt forsigtigt overfladen, fx med en vandforstøver.
3. Drys frøene ud jævnt over hele fladen.*
4. Tryk forsigtigt frøene fast, så de har god kontakt til den fugtige jord.
5. Dæk med et meget tyndt lag vasket sand eller så- og priklemuld.
6. Dæk bakken eller kassen med plast eller glas, eller stil kassen i et minidrivhus.
7. Stil bakkerne eller kasserne lyst, fx i en øst- eller vestvendt vindueskarm. Pas på med direkte sol midt på dagen, hvis du kun har et sydvendt vindue.
8. Hold jorden let fugtig under fremspiring.

*Så kun én art i hver bakke. Du skal senere tynde ud i de små spirer, og det kan være meget svært at kende dem fra hinanden i den spæde start.

Når frøene er spiret frem, og planterne er ca. 1 cm store, fjernes plast, glas eller låg, og krydderurterne spirer videre lyst, men ikke i direkte sol midt på dagen. Stil dem fx i et øst- eller vestvendt vindue.

Forskel på, hvornår krydderurter begynder at spire

De forskellige krydderurter har fra naturens side forskellig spiretid, men også varme og lys påvirker spiringstiden. Oregano og russisk estragon spirer normalt efter 2-3 uger og persille efter 2-4 uger, men bliv ikke overrasket, hvis de kommer frem lidt før, og fortvivl ikke, hvis du skal vente lidt længere - vi har med naturen at gøre.

Måske er de første spirer godt på vej, og det kribler i fingrene for at komme videre med de lækre krydderurter. Eller måske er du kun lige begyndt at tænke på at komme i gang?

Uanset hvad er der rigeligt at tage fat på. Her i april kan du nemlig både forspire nye krydderurter indendørs, formere eksisterende krydderurter ved at tage stiklinger og begynde at så direkte i køkkenhaven eller i potter på altanen.

Følgende krydderurter kan du forspire indendørs i april:

• Basilikum
• Timian
• Koriander

De tre krydderurter har lidt forskellige krav, når de fremspires, men de sås på samme måde.

Sådan sår du

1. Tag en potte, bakke eller kasse og fyld den med så- og priklemuld.
2. Tryk jorden let til og fugt forsigtigt overfladen, fx med en vandforstøver.
3. Drys frøene ud jævnt over hele fladen*.
4. Tryk forsigtigt frøene fast, så de har god kontakt til den fugtige jord.
5. Dæk med et meget tyndt lag vasket sand eller så- og priklemuld.
6. Stil bakkerne eller kasserne lyst, fx i en øst- eller vestvendt vindueskarm. Pas på med direkte sol midt på dagen, hvis du kun har et sydvendt vindue.
7. Hold jorden let fugtig under fremspiring.

*Så kun én sort i hver bakke. Du skal senere tynde ud i de små spirer, og det kan være meget svært at kende dem fra hinanden i den spæde start.

Når man forspirer, er det i mange tilfælde en fordel at dække bakkerne til med plast eller stille dem i et minidrivhus for at øge temperaturen. Men både timian og koriander spirer fint ved almindelig stuetemperatur, så de kan bare stå i vindueskarmen, men beskyttes mod direkte sollys, da det kan svide de små nye spirer.

Basilikum spirer til gengæld bedst ved en temperatur på 23-25 grader og kan derfor med fordel overdækkes med plast, glas eller stilles i minidrivhus for at hæve temperaturen. Når frøene er spiret, og planterne er ca. 1 cm store, fjernes plast, glas eller låg, og krydderurterne spirer videre et lyst sted, men ikke i direkte sol midt på dagen. Stil dem fx i et øst- eller vestvendt vindue.

Forskel på, hvornår krydderurter begynder at spire

De forskellige krydderurter har fra naturens side forskellig spiretid, men også varme og lys påvirker spiringstiden. Basilikum og timian spirer normalt efter ca. 2 uger og koriander efter 2-3 uger, men bliv ikke overrasket, hvis de kommer frem lidt før, og fortvivl ikke, hvis du skal vente lidt længere – vi har med naturen at gøre.

Stiklinger

Det er ikke alle krydderurter, der egner sig til at dyrke helt fra frø, og her er formering af stiklinger en rigtig god mulighed for at få nye planter. Stiklinger tages fra allerede etablerede planter, enten fra dine egne eller fra venner og bekendtes.

Krydderurter, der egner sig til stiklingeformering:

• Tysk estragon
• Fransk estragon
• Rosmarin

Fra april og hen over sommeren kan du stiklingeformere dine krydderurter. Her er planterne i vækst og kan danne nye rødder.

Sådan stiklingeformerer du

1. Klip skud af på 7-10 cm.
2. Fjern bladene på de nederste 2 cm.
3. Fyld så- og priklemuld i en bakke.
4. Stik stiklingens nederste 2 cm ned i jorden og tryk jorden til.
5. Vand forsigtigt.
6. Stil bakkerne med stiklinger lunt og lyst, men undgå direkte sol.

Direkte såning i potter og i køkkenhaven

Herefter skal dine stiklinger bare stå stille og roligt og sætte rødder, til de er klar til at blive pottet over i små potter. Hold jorden let fugtig, den må endelig ikke være sjaskvåd, da det øger risikoen for råd og svamp.

Nogle krydderurter egner sig bedst til at blive sået direkte på voksestedet, fx i potter på terrassen eller i bedene i køkkenhaven. Det kan enten være planter, der ikke bryder sig om at blive flyttet rundt på, eller planter, der vokser så hurtigt, at de når at blive ranglede i vores lune stuer, inden de kommer ud.

Krydderurter, der egner sig til direkte såning, kan også være krydderurter, der er mindre følsomme over for kulde og kan spire ved lavere temperaturer end andre krydderurter, og derfor ikke behøver forspires indendørs.

Nogle af de første krydderurter, du kan så direkte på voksestedet, er:

• Dild
• Purløg
• Persille

Dyrker du dild, purløg eller persille i potter, kan du med fordel bredså, dvs. drysse frøene jævnt ud over hele potten, og i køkkenhavens bede kan du så i rækker. Krydderurterne kan typisk sås fra april måned, hvis ikke jorden er frossen. Der kan dog være lidt forskel på sorterne, så tjek frøposen for det optimale tidspunkt eller temperatur.

Sådan sår du i potter

1. Brug en potte med hul i bunden, der sikrer dræning.
2. Fyld potten med almindelig pottemuld, evt. med lecakugler i bunden.
3. Vand jorden godt igennem, og lad den dryppe af.
4. Drys frøene jævnt ud over hele overfladen.
5. Dæk med et tyndt lag muld.**
6. Tryk forsigtigt jorden til, så der sikres god kontakt mellem jord og frø.
7. Vand forsigtigt overfladen.

Lad nu potten stå et lunt og beskyttet sted, og dæk den eventuelt til, hvis der er udsigt til frost. Hold jorden fugtig under fremspiring. Potter kan være særligt udsatte for udtørring, så vær ekstra opmærksom på, om der skal vandes.

Sådan sår du i køkkenhaven

1. Grav jorden godt igennem.
2. Tilsæt og bland eventuelt 5-10 cm kompost i jorden.
3. Spænd en snor ud, hvor du ønsker at så.
4. Vand jorden.
5. Så frøene på en række langs med snoren.
6. Dæk frøene med et lille lag jord.**
7. Tryk forsigtigt jorden til, så der kommer god kontakt mellem frø og jord.
8. Vand forsigtigt.

Hold jorden fugtig og hold øje med, om der kommer frost. De små, nye spirer kan være følsomme over for en gang hård nattefrost, så dæk eventuelt rækkerne til med fiberdug for at beskytte dem.

**Der kan være forskel på, hvor meget frøene skal dækkes, så tjek altid frøposen for den enkelte sorts krav.

Forlæng sæsonen

Mange krydderurter kan med fordel forspires eller sås direkte på voksestedet flere gange i løbet af sæsonen. På den måde kan du høste over længere tid og forlænge sæsonen.

Krydderurter, der med fordel kan sås ad flere omgange:

• Basilikum
• Koriander
• Dild

Skal dine krydderurter ud at stå i køkkenhaven eller i en krukke på altanen eller terrassen, kan du sætte dem ud nu, da risikoen for nattefrost er ved at være ovre.

Du kan selvfølgelig også lade dem stå i vindueskarmen, og høste direkte herfra, når du skal bruge dem.

Krydderurternes krav

Der er stor forskel på de forskellige krydderurters krav til varme, lys og vand, og følsomhed over for kulde, frost og vind. De forskellige krydderurter har derfor brug for forskellige forhold, når de dyrkes – læs mere længere nede. Det er vigtigt at huske på, når du sår, planter ud og placerer dine forskellige krydderurter – både inde og ude.

Men for dem alle gælder det, at de kan have brug for at blive tyndet ud eller plantet om, efterhånden som de vokser sig større. Står planterne for tæt, giver de et mindre udbytte. Sørg derfor for, at dine planter har plads nok omkring sig. Der vil ofte stå på frøposen, hvor stor afstand de forskellige krydderurter har brug for.

Sådan planter du om og tynder ud

Har du forspiret i bakker eller potter, kan dine krydderurter have brug for en udtynding, så planterne ikke står for tæt:

1. Tag forsigtigt planterne ud af bakkerne.
2. Del dem i flere stykker eller fjern spirer, der vokser oveni hinanden.
3. Plant derefter krydderurterne over i større potter, krukker eller direkte i bedene i haven.
4. Del forsigtigt stiklinger fra hinanden, hvis der står flere sammen i en bakke eller potte, og plant dem over i større potter eller direkte i krydderurtebedet.
5. Vand jorden godt igennem efter ompotning.

Krydderurter sået direkte på voksestedet, i køkkenhave eller i potter på terrassen eller altanen, bør også tyndes ud.

Hvornår kan krydderurterne komme udenfor?

Som nævnt i tidligere mail kan nogle krydderurter tåle frost og lave temperaturer, og komme ud i løbet af foråret. De resterende kan du begynde at sætte ud nu, når også nætterne er frostfrie.

Der er dog to krydderurter, du skal være særlig opmærksom på:

• Basilikum
• Rosmarin

De kan begge være lidt følsomme over for kølige nætter, og du bør derfor vente med at sætte dem ud, til nattemperaturen er over 10 grader. Kommer der en periode med køligere nætter, bør de beskyttes mod kulden, fx med grangrene eller fiberdug.

Placering af krydderurter udenfor

De fleste krydderurter trives med masser af lys og varme – find derfor et sted med sol og læ til dem.

Dild og purløg kan tåle at stå lidt mere udsat, da de trives fint ved lavere temperaturer, så de kan næsten stå hvor som helst i din have, bare de får sol. Persille kan stå i halvskygge og stadig give et højt udbytte.

Alle krydderurter kan plantes i krukker

Alle krydderurter egner sig til at blive plantet i krukker. En hel krukkehave fyldt med alverdens krydderurter kan være utrolig smuk, og så er det praktisk at have alle krydderurter samlet på et sted, fx tæt på køkkenet, så du hurtigt kan hente friske krydderurter til maden.

Vær dog opmærksom på, at hård frost i løbet af vinteren kan være hårdt for krydderurternes rødder, der er mere udsatte i krukker, end hvis de står mere beskyttet i jorden.

Plant disse krydderurter direkte i jorden

Nogle krydderurter egner sig bedre til at blive sået eller plantet direkte i jorden end andre. Det er typisk de et- og toårige, der skal sås på ny hvert eller hvert andet år, samt krydderurter der er fuldt vinterhårdføre.

De etårige krydderurter er basilikum og koriander. De kan plantes ud eller sås direkte i bedene i løbet af juni. Det samme gæld dild, der kan sås i flere hold i løbet af sæsonen. De tre forskellige krydderurter dør til efteråret og optager derfor ikke en fast plads i køkkenhaven.

De toårige er purløg og persille, der begge vil blomstre efter to år, sætte frø og dø. Men her vil de frø, de smider, overvintre og spire året efter. Du kan derfor forvente, at de vil vokse samme sted år efter år.

Fuldt vinterhårdføre krydderurter er russisk estragon, oregano og timian, der alle kan overleve en almindelig dansk vinter og kommer igen år efter år. Både russisk estragon og oregano visner ned til efteråret, men skyder på ny fra samme rodnet næste forår, ligesom andre stauder. Timian er en såkaldt halvbusk og visner derfor ikke ned. Disse krydderurter kan sagtens stå i køkkenhaven, men skal have et fast sted. Plant dem eventuelt i et samlet krydderurtebed med masser af sol og i læ.

Tysk og fransk estragon og rosmarin dyrkes bedst i krukker

Tysk og fransk estragon samt rosmarin er kun delvist vinterhårdføre i Danmark. De etablerede planter tåler nemlig ikke hård frost og skal derfor beskyttes. Det kan derfor være en fordel at have disse planter i krukker, så de kan flyttes til en frostfri vinteropbevaring i løbet af efteråret.

Plantes de direkte i jorden, bør de stå et beskyttet sted i haven i læ og gerne op ad en lun, sydvendt husmur. De bør dog stadig dækkes lidt til med fx gran om vinteren for at beskytte dem yderligere.

Plant estragon, koriander, oregano og timian i veldrænet jord

Estragon, koriander, oregano og timian foretrækker alle en veldrænet jord, og du kan derfor blande lidt vasket sand eller grus i jorden, inden du planter ud i krukker eller bede.

Vanding

Alle krydderurter har brug for vand løbende, men der er lidt forskel på dem. Hvis du skal på ferie, eller er væk i længere tid, kan du bl.a. bruge selvvandingskugler som på billedet til at sørge for vand.

Persille, dild og koriander:

• Har brug for vand ofte og tåler ikke udtørring over flere dage. Hold derfor godt øje med dem, særligt i tørre og varme perioder. Vand jorden godt igennem, når den næsten er tør.

Purløg:

• Har godt af at få lidt ekstra vand i tørre perioder, da tørke øger risikoen for svampeangreb. Hold jorden let fugtig, men ikke sjaskvåd.

Basilikum:

• Har brug for at tørre ud mellem vandingerne, da der er større risiko for svampeangreb, hvis rødderne, og særligt rodhalsen, står i konstant fugtig jord. Dog kræver den meget vand, da der sker en stor fordampning fra de store blade, så hold godt øje.

Estragon, oregano, rosmarin og timian:

• Tåler alle at stå forholdsvis tørt, og kræver ikke meget vand. Lad jorden tørre ud mellem hver vanding.

Gødning

Alle krydderurterne har brug for næring i løbet af sæsonen. Står planterne i bede i haven, kan du lægge lidt kompost rundt om planterne et par gange i løbet af sæsonen eller gøde med gødningsprodukter egnet til køkkenhaven.

I krukker kan du med fordel tilsætte flydende gødning med vandingsvandet. Følg altid doseringsvejledningen, da der kan være forskel på koncentrationen og virkningen af de forskellige produkter.

Høst

De hurtigst voksende krydderurter kan du måske allerede høste af nu, hvis de har fået en god størrelse. Der er forskel på, hvor store planterne skal være, før du kan høste, da de forskellige krydderurter har meget forskellig vækst.

Fælles for dem er, at du skal være forsigtig med at høste for store dele af planten på en gang, da det kan svække planternes vækst.

Basilikum

• Begynd at høste, når der er to bladsæt på de enkelte stængler. Knib skuddene lige over det nederste bladsæt og lad planterne skyde på ny herfra. Efterhånden, som der skyder nye sideskud frem, knibes der igen tilbage til det nederste bladsæt på de nye skud. På den måde bliver planterne mere buskede. Basilikum har mest smag, når de bruges friske, men kan tørres og gemmes.

Dild

Bør høstes, inden den sætter blomst, hvis du dyrker bladdild, da den ellers mister smag. Høst løbende og så gerne flere hold, efterhånden som du høster. Hvis du har for meget dild, kan de fryses ned. Hvis du dyrker skærmdild, fx til syltning, skal du høste, når blomsterknopperne er store, men inden de springer ud.

Estragon

Har mest smag, når de er friske, men kan både tørres og fryses. Høst de friske, grønne stængler og blade hele sommeren. Klip tilbage til ca. 5 cm fra jordoverfladen og lad nye friske skud skyde frem.

Koriander

Høstes løbende hele sommeren, efterhånden som de friske blade skyder frem. Koriander blomstrer i løbet af sommeren, og der vil herefter ikke skyde nye blade frem. Lad blomsterstanden stå, indtil der dannes frø. Herefter kan du høste hele standen og hænge den til tørre. De tørre frø kan nemlig også bruges i madlavningen.

Oregano

Kan høstes, når skuddene er lidt over 10 cm lange. Knib eller klip skuddene i 10 cm højde og lad planterne forgrene sig. De nye skud kan høstes, når de er ca. 5 cm lange eller mere. Her klippes de tilbage til nederste bladsæt efter forgreningen. Oregano kan hænges til tørre og gemmes.

Persille

Kan høstes, når planterne har sat de første egentlige blade. Høst løbende, efterhånden som du skal bruge dem, eller frys dem ned. Er dine planter fra sidste år, vil de i år gå i stok, dvs. sætte blomster, og bladene vil herefter blive lidt seje, men kan fint bruges til fx pesto.

Purløg

Høstes løbende gennem hele sæsonen. Klip stænglerne af ved jordoverfladen, når du skal bruge dem. Også blomsterne kan spises, og kan være både smagfulde og dekorative i fx en salat.

Rosmarin

Har godt af at blive klippet tilbage et par gange, så den forgrener sig. Klip planten 5-7 cm over jordoverfladen og lad den skyde igen herfra. Når de nye skud er 5 cm lange, kan du igen klippe den tilbage til 1-2 cm fra forgreningen. Høst løbende hele sommeren.

Timian

Høst timian hele sommeren, når planternes stængler er mere end 10 cm lange. Klip stænglerne, så der er 5-10 cm tilbage fra, hvor de er skudt frem. Timian egner sig til tørring.

Selvom sommeren lakker mod enden, kan dine krydderurter stadig gøre dine måltider mere spændende – flere af dem også, når det bliver vinter.

Der er stor forskel på, hvor længe du kan høste af dine krydderurter, og hvordan du får dem til at komme godt igennem vinteren, så du også kan få glæde af dem til næste år. Det afhænger bl.a. af, om de er vinterhårdføre, flerårige, eller om de bare kan holde en enkelt sæson.

Læs her, hvad der sker med de krydderurter, du har, og hvad du kan gøre.

Krydderurter, der kan overvintre uden beskyttelse

Nogle krydderurter kan uden problemer overvintre under danske forhold, uden at det kræver noget særligt. Det gælder bl.a. timian, der er fuldt vinterhårdfør, og både kan overvintre direkte i jorden eller i potter.

Står dine potter med timian et sted, hvor de er udsat for hård frost, kan det dog være en fordel at beskytte dem lidt, da rødderne er mere udsatte, end hvis de står direkte i jorden.

Husk også, at potten skal være frostsikker, da den ellers kan sprænge og gå i stykker.

Timian kan du høste af hen over vinteren, men undgå at klippe, så der er mindre end 10 cm tilbage af stænglerne.

Purløg og russisk estragon behøver heller ikke vinterdækning. De er begge flerårige urter, der visner ned i løbet af efteråret, og skyder på ny til foråret.

Stop med at høste af purløgene, når de ellers friske, grønne stængler begynder at blive gule, og lad dem så visne helt ned. Det gør, at der trækkes energi tilbage til løgene i jorden, så der er frisk energi til foråret.

Persille er en toårig krydderurt, dvs., at den enkelte plante kun bliver to år, og så dør den. Men da persille velvilligt selvsår sig med frø, vil persillen vokse flere år samme sted, uden at du behøver at gøre noget.

Ofte visner persillen ned i løbet af efteråret, men i milde vintre kan persillen stå mere eller mindre frisk og grøn gennem hele vinteren. Er det tilfældet, kan du sagtens høste fra den, så længe der er grønne skud.

Har du persillefrø til overs, eller har du samlet lidt fra nogle af persilleblomsterne, kan du sagtens så dem ud nu. Selvom de når at spire, vil de overvintre og give frisk persille til foråret.

Krydderurter, der skal beskyttes hen over vinteren

Mange af de krydderurter vi dyrker, stammer oprindeligt fra de sydligere egne, og det gør dem følsomme over for frost, særligt, hvis det er over længere tid, eller en kort periode med meget hård frost.

Du kan heldigvis gøre meget for at få dine krydderurter sikkert gennem vinteren.

Rosmarin er en af de krydderurter, der kan overvintre år efter år, men behøver lidt ekstra beskyttelse mod frost. Den visner ikke ned, men kan godt finde på at smide nogle eller alle bladene. Den kommer dog ofte stærkt igen til foråret, hvis du passer lidt ekstra på den.

Står din rosmarin i jorden, kan du beskytte den ved fx at stikke grangrene ned i jorden omkring, og lade de tætte, nåledækkede grene beskytte planten mod frost. Du kan også dække med fx halm eller anden isolerende materiale, men hold løbende øje med, at der ikke dannes fugt under dækkenet, da rosmarinen så vil rådne eller bukke under for svampeangreb.

Rosmarin i potter kan stilles et beskyttet sted i haven eller i drivhuset, hvor der er bedre beskyttelse mod frost og vind. Beskyt rødderne mod frost ved fx at pakke potterne ind i isolerende materiale som poppelplast, halmmåtter eller halm med fiberdug omkring. Vær også her opmærksom på, at selve planten ikke dækkes for tæt, så der opstår fugt omkring grene og blade.

I drivhuset skal planten også dækkes let til for at beskytte mod frosten.

Oregano samt tysk og fransk estragon er alle flerårige urter, der helt eller delvist visner ned hvert efterår. De vil ofte gå til i frosten, men hvis du beskytter dem med fx grangrene, der lægges ovenpå jorden, kommer de i mange tilfælde igen år efter år.

Hvis urterne står i potter, bør du stille dem, hvor de er beskyttet mod frost og vind, og dække dem til med grangrene eller halm. Beskyt også selve potten mod frost med poppelplast, halmmåtter eller halm med fiberdug.

Krydderurter, der ikke kan overvintre

Basilikum, koriander og dild er tre krydderurter, der ikke egner sig til overvintring. De er etårige, dvs., at de visner helt væk i løbet af efteråret og vinteren og skyder ikke på ny til foråret. Deres frø kan dog overleve vinteren, men de går oftest til på grund af frost.

Hvis de tre krydderurter står i krukker udendørs, kan du forlænge sæsonen en smule ved at placere dem lunt, fx i drivhus, når temperaturen udendørs nærmer sig 10 grader om natten. Når der også bliver for koldt i drivhuset, kan du forsøge at stille dem indendørs i vindueskarmen, men her vil de ikke holde længe på grund af den lave luftfugtighed, der ofte er i vores hjem.

Dild sås ofte i bede, og står din dild i et bed, er det ikke muligt at flytte den til et lunere sted. Den mister i øvrigt også meget af sin smag, når den er gået i blomst, så den er ikke rigtig værd at gemme på. Du kan dog stadig høste bladene – faktisk i et helt års tid endnu - skylle dem grundigt og fryse dem ned.

Stil krydderurter indendørs

Nogle krydderurter kan med lidt held overvintre i vindueskarmen, men der er stor forskel på, hvor egnede de forskellige krydderurter er. Men prøv dig frem, der er ingen grund til at afskrive krydderurterne på forhånd.

Succesen med overvintring i vindueskarmen afhænger af både lys, temperatur, og luftfugtighed. Generelt skal krydderurterne have meget lys, også mere end vores vintre kan give dem, så det er ofte på grund af lysmangel, at planterne går til hen over vinteren. Så stil dine krydderurter så lyst som muligt, gerne i et vestvendt vindue.

Krydderurterne bør ikke få for meget vand, men lige akkurat tørre ud, før de vandes igen. Stik en finger i jorden, og hvis jorden føles tør ca. 2 cm nede, kan du vande.

Hen over vinteren kan du høste af dine krydderurter, men undgå at ribbe dem helt, da de skal bruge deres blade til at hente energi fra solen.