Spørg Bolius

Hvad gør jeg ved facadebeklædningen af lærketræ?

 

Hej Bolius

Maling af lærketræ. jeg byggede nyt sommerhus sidste år beklædt med lærketræ og gav det en gang grundingsolie ,som var beregnet til at man både kunne male med terpentin el. på vandbasis el. give det olie, men de fortalte mig ikke at det ikke forebyggede fugt, så nu er der sorte områder hvor brædderne er sortskjoldet. der er luft bag beklædningen da de er sat op på klemmelister. mit spørgsmål er nu da jeg vil male huset så snart det er tørt nok ,hvilken maling vil være bedst at bruge vand el. på terpentinbasis el. noget andet? da jeg vil male det 2 gange og ikke male de første mange år. hvad vil i foreslå?


Kære Irene H

Det kommer helt an på hvilken olie det er du har givet træet.

Fordelen ved fx lærketræ er at det indeholder naturlige olier så det ikke behøver træbeskyttelse - men det vil med tiden så blive gråt.

Du skal være opmærksom på at hvis du maler huset skal du regne med jævnlig vedligeholdelse og maling af huset - der findes ikke en malerbehandling der kan holde i mange år uden vedligeholdelse.

Læs mere her: Overfladebehandling af udvendigt træværk

Du skal være opmærksom på at hvis sortfarvningen er omkring sømmene kan det skyldes at der ikke er brugt rustfrie søm.

Der anbefales altid rustfri søm eller skruer, da andre slags giver risiko for misfarvning omkring sømmet

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden