Spørg Bolius

Hvad kommer først - råd eller hvid tømmersvamp?

Hej,

Jeg har et hus hvor Goritas har konstateret både råd og Hvid Tømmersvamp.

Mit spørgsmål er:

Kommer der først råd, der så bliver til Hvid Tømmersvamp (Antrodia sp.), eller kommer der først Hvid Tømmersvamp der så bliver til råd.

Mvh

Ivan

Hej Ivan

Både råd og svampeskader er forårsaget af svampe. Men mange svampearter har en langsom vækst og nedbrydningen af træet foregår langsomt. Det definerer en rådskade. Altså en skade som er mange år om udvikle sig.
Regulære svampeangreb er så en mere hurtigvoksende og mere aggressiv svampeart, som gør at angrebet går hurtigt. Hvid tømmersvamp er en blanding af svampearter, men plejer at være dækket af forsikringen, hvis det er med det som underliggende spørgsmål.
Man kan godt få hvid tømmersvamp som vokser henover en gammel rådskade, og så kan forsikringen afvise dækning.
Husk på, at husforsikringen dækker pludseligt opstået skader. Altså en skade som sker hurtigt og pludseligt, og ikke dårligt vedligeholdt træværk, som bare står og rådner op over årene.

Håber du kan bruge svaret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden