Spørg Bolius

Hvilken fugefarve skal vi vælge til hvide fliser i hvidt køkken?

Hej Bolius

Hvilken fugefarve passer til hvide fliser i et hvidt køkken med mørk bordplade.

VH Vivian J

Hej Vivian

Uha - det er mest smag og behag.
Men jo mørkere fuge, desto mere markant viser flisemønsteret sig, mens en hvid fuge til hvide fliser giver en mere samlet, rolig overflade.

Så det kommer an på hele køkkenets indretning, hvor stort flisearealet er, og hvilke fliser I har valgt m.v. For at teste kunne I tage et stort stykke papir/karton eller pap, og med en grå 3 mm bred tusch tegne mønsteret op, og så placere det på væggen. Derved får I en god fornemmelse af virkningen. Når man ser det i fuld størrelse, der hvor fliserne skal sættes op,  bliver det mange gange meget lettere at vælge rigtigt. 

Hvis der er flere forskellige materialer og forskelligt inventar i køkkenet samt de ting man løbende har stående fremme i køkkenet i den, for de fleste, travle hverdag, vil en fuge i samme farve som flisen ofte give den roligste og mest harmoniske baggrund for aktiviteterne.

Men hvis man har et meget stramt, minimalistisk køkken og har valgt særlige fliseformater, så man gerne vil fremhæve flisevæggen, kan en lys grå fremhæve mønsteret og give karakter - (varm grå eller kold grå, alt efter det øvrige inventar). Mørkere grå eller helt anden farve skal man være forsigtig med, da kontrasten til hvide fliser kan være mere markant, end man lige forestiller sig.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden