Hvilken størrelse luft til luft varmepumpe skal vi have, når huset er 140m2?

Hej Bolius

Vi overvejer at købe en luft til luft varmepumpe til vores hus som er på 140 m2 og vi har tænkt at den skal sidde i vores stue som er ca 50 m2.

Vores spørgsmål hvilken størrelse skal vi købe/kigge på.

mvh

Jean L

Hej Joan

Jeg kan kun svare med en tommelfingerregel her, og eller sende dig videre til en rådgiver eller en forhandler.

Tommelfingerreglen: Dit energiforbrug i kWh/m2 x Antal m2 som skal opvarmes = Størrelsen på varmepumpen.
fx. 0,05 kWh/m2 x 140 m2 = 7 kWh. eller 0,05 x 50 = 2,5 kWh hvis det er til stuen.

MEN... der er mere i det end som så. Hvor godt er huset isoleret? Hvor stor en del af det skal opvarmes af varmepumpen? Og hvordan med den øvrige del af huset som ikke får varmen fra varmepumpen?

Derfor er det at jeg vil anbefale dig at snakke med en forhandler eller en rådgiver, som kan guide dig til den rigtige løsning. Og går du forhandlervejen, så kan du med fordel snakke med 2-3 stykker, så du får så objektivt et grundlag som muligt at vælge ud fra.

Læs i øvrigt gerne disse artikler, som kan give lidt ekstra baggrundsstof:

Luft til luft varmepumper til sommerhuse
Varmepumper

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden