Indretning af haven: Sådan planlægger du din drømmehave

Hvor skal du begynde, hvis du drømmer om en anden have? Få tips til, hvor du skal starte, og hvordan du kommer i mål med at få den have, du drømmer om.

Modne hindbær på en busk, xxxxx og en lyserød rose.

Skal din have være fyldt med hindbær, leg eller roser? Eller måske alle dele? Få 48 tips til at indrette haven – du kan vælge alt lige fra et enkelt råd til flere håndfulde, og du kan også plukke fra de forskellige havetemaer. Foto: Arkiv, Stuart McIntyre m.fl.

Måske drømmer du om et stort blomsterbed med smukke farver og masser af dufte. Måske har du længe savnet at kunne høste flere grøntsager og krydderurter fra din egen køkkenhave. Eller måske har børnene gang på gang plaget om fodboldmål i baghaven. 

Det kan være svært at vide, hvor du skal starte, hvis du drømmer om at gøre noget ved haven. Det er nemlig nemt nok at drømme om en masse løse funktioner i sin have, men det sværeste er at få skabt en helhed, når det skal føres ud i livet, påpeger Jesper Carl Corfitzen, haveekspert hos Bolius.

– Vi vil gerne have en ny terrasse, plads til boldspil eller dit, dut og dat. Men det bliver for stor en mundfuld at gabe over, når det hele skal til at hænge sammen. Når vi så går ud og kaster penge og kræfter efter en masse små ting løbende, så ender det med ikke at blive det resultat, vi havde håbet, siger Jesper Carl Corfitzen.

LÆS OGSÅ: Planlægning af haven

TIP!

Er du lige flyttet ind i et hus, er det en god idé at lade haven være et år, før du begynder at lave ændringer. Så har du et ordentligt overblik over, hvad der er i haven, hvornår det blomstrer, og hvor det er godt at opholde sig i haven i forhold til solen.

Vent med staudebedet

Så selvom man drømmer om et fint blomsterbed med pæoner i alverdens farver, skal man altså ikke bare kaste sig ud i at etablere det, lyder rådet fra Jesper Carl Corfitzen. I stedet skal man sørge for, at grundplanen for haven er på plads, og starte med de store elementer i haven, for de tager længst tid. 

– Start med træer, hække og buske. Desuden skal du se på terrasser, græs og gangstier i haven, så grundlaget er i orden. Du kan sagtens inde i dit hoved have en klar plan for, hvor det flotte staudebed skal ligge, men først handler det om at få plantet hækken, der adskiller staudebedet fra legeområdet lige bagved, siger han. 

Det kan godt give mening at sprede din makeover af haven over nogle år af hensyn til pengepungen. Men bliver du utålmodig, kan du snyde dig til lidt farver i haven, selvom du først skal etablere det nye staudebed om to år. 

– Et lille snydetrick er at sætte nogle krukker tæt på terrassen eller så sommerblomster lige uden for køkkenvinduet. Selvom resten af haven er fyldt med opgravet jord og alt muligt andet, så får du noget pænt at se på her og nu, siger Jesper Carl Corfitzen. 

Haven er en legeplads

Når grundlaget for haven er på plads, er det nemlig ret nemt at ændre et midlertidigt sommerblomsterbed til et regulært staudebed. Men selvom det er et godt at begynde med at lave en grundplan for haven, så gælder det også om at følge sin mavefornemmelse, siger Jesper Carl Corfitzen: 

– Du skal ikke nødvendigvis være bange for at gøre noget ved din have. Synes du, at træet står rigtigt i det hjørne, så plant det der. Haven er også en legeplads og ikke et prestigeprojekt. Find ud af, hvad I drømmer om som familie, og så kan I altid se, hvad der kan lade sig gøre.  

Have med flisesti, terrasse og blomstrende buske

15 gode råd til en flot prydhave

Have

Publiceret: mandag 18. marts 2019

Indret din have, så du har noget smukt at se på året rundt. Få tips til farver, blomster og stauder, valg af planter og opholdssteder, så du kan nyde haven.

Gynge hænger fra et træ i have

17 tips til leg i haven

Have

Publiceret: mandag 18. marts 2019

Indret din have, så den inviterer børnene til leg. Få gode råd til, hvordan du både får plads til blomster, trampolin, sandkasse og klatretræer.

16 tips til nyttehaven

16 tips til nyttehaven

Have

Publiceret: mandag 18. marts 2019

Drømmer du om bærbuske, krydderurter og frugttræer? Få gode tips til nyttehaven, så der både er plads til mistbænk, drivhus og højbede.

Podcast: Staudebede

Stauder kan være en frisk tilføjelse til haven. De kan både bidrage med farveglæde og især de tørketolerante stauder kan være en overvejelse værd, efter en tør sommer. 

Hør alle afsnit her - eller find til iPhone og Android.

Podcast: Sådan skaber du gode rum i din have

Få gode råd til at indrette din have fra Bolius' haveekspert, Jesper Carl Corftizen, når han besøger en ganske gennemsnitlig rækkehushave i Bolius' podcast 'Mig og Min Have'.

Hør alle afsnit her - eller find til iPhone og Android.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab