Spørg Bolius
Indvendig isolering med isoleringsplader - hvilken type maling kan vi bruge når plastmaling ikke må anvendes?
Hej Kloge hoveder :)
Jeg er ved at indervægsisolere min lejlighed med Ytong multiporplader (takket være jeres fine rådgivning).
Væggene i soveværelset er nu isoleret og pudset med Isochaux mørtel.
Men hvad skal jeg male dem med?
Det blev understreget da jeg fik rådet om at isolere med multipor at jeg absolut ikke må bruge plastmaling.
Venlig hilsen
Niels H
Hej Niels
Det lyder da godt med dit projekt. Du har sågar både brugt Multiporplader OG en isolerpuds. Meget fin løsning.
Disse vægge bør du, jf. producenten selv, (KALK.dk) kunne male med en kalkmaling eller en silikatmaling.
Man bliver ”åh nej” når de hører ordet kalkmaling, og ser en gammel Morten Korch film rulle forbi øjnene med bondegårde af bindingsværk osv. Men sådan er det ikke længere. Kalkmalinger er rykket ind i det 21. århundrede og man får nogle sindssygt flotte farver og overflader med kalkmalingen. Desuden er det ligeså nemt at bruge som almindelig maling. Det fårs færdigt på spand, hvor man i ”gamle dage” selv skulle stå og blande det.
Se nærmere fx her: Kalkmaling fra RENmaling Kalk.dk
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen