Der er tusindvis af måder, du kan indrette din have på – men måske mangler du ideer og inspiration til at puste liv i dine havedrømme. 

Haveekspert Jesper Carl Corfitzen har lavet skitser og forslag til haveindretning på tre forskellige grunde. De tager udgangspunkt i nogle havetyper, som findes rigtig mange steder i Danmark: en lang og smal rækkehusgrund, et traditionelt parcelhus med en lille forhave og en stor baghave samt et moderne vinkelformet parcelhus med en vinkelhave. 

Få haveinspiration og gode ideer til havedesign i de medfølgende illustrationer. Klik på symbolerne på de tre tegninger for at få gode råd til indretning af haven. 

Sådan indretter du en grund med for- og baghave

Ved det traditionelle parcelhus er der en lille have fortil og en stor have bagtil. I eksemplet er grunden 908 m2, og det bebyggede areal er 202 m2.

Jesper Carl Corfitzen: Leg med former, højder og farver

– Udfordringen ved den traditionelle parcelhushave er at få indrettet forhaven, så den bliver pæn at se på, men også nem at holde, da vi som regel bruger mest tid i baghaven. I baghaven har jeg lavet en bueform ved hjælp af nogle små hække inde i haven – formen er med til at samle haven om terrassen og give et blødere udtryk.

Sådan indretter du en vinkelhave

Et moderne parcelhus har ofte en have, der ligger som en vinkel på huset. I eksemplet er grunden 614 m2, og det bebyggede areal er 150 m2.

Jesper Carl Corfitzen: En terrassehave med masser af grønt liv

– I denne vinkelhave har jeg indrettet en terrassehave, hvor der er masser af grønt liv i haven, selvom der ikke er en græsplæne. Haven er let at holde, du skal ikke slå græs hver uge, og den lægger op til, at man sidder i en terrasseoase og nyder sin have. Det er vigtigt, at kanterne i en terrassehave ikke bliver for skarpe, men at du lader det grønne bevæge sig ind på terrassen. Udfordringen i en vinkelhave er, at meget af haverummet bliver samlet i det hjørne, som man har udsigt til fra terrassen, men jeg har forsøgt at lave nogle grønne, frodige områder hele vejen rundt. 

Sådan indretter du en rækkehushave

Ved mange rækkehuse er der den udfordring, at haven er lang og smal. I eksemplet er grunden 203 m2, og det bebyggede areal er 52 m2.

Jesper Carl Corfitzen: Skab små sektioner og snyd øjet

– Jeg har indrettet området foran rækkehuset, så det er let at komme ind med cykler, barnevogne og lignende. Det grønne fylder derfor ikke mere end ca. en fjerdedel af området. Udfordringen ved den lange baghave er at få udnyttet det smalle areal optimalt.

Podcast: Mig og min have

Episode 1: Sådan skaber du gode rum i din have

Så er det blevet forår, og det er tid til at komme i gang i haven igen. Det er nemlig nu, du skal planlægge årets projekter, og derfor er vi taget hjem til Lars og Marthe i Odense, der virkelig har fået det bedste ud af deres rækkehushave. Vi giver dig tips til, hvad du selv skal gå i gang med i din have, og hvordan du virkelig får sat fut i oplevelserne og sanserne, der kan imponere selv den mest garvede haveentusiast.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit