Kan bungalow bære en 1. sal?
Hej
Vi er interesserede i at købe et hus i Vanløse. Der er tale om en bungalow fra 30erne med fuld kælder. Huset har bærene ydervægge og en halv bærende væg inde.
Kan vi regne med at huset kan holde til at få løftet taget og lavet en 1. sal?
Thomas K.
Hej Thomas K.
Nej I kan ikke umiddelbart regne med at huset kan bære en 1.sal.
I er skal få en konstruktions ingeniør til at vurdere om husets konstruktion, jordbundsforholdene med mere kan bære en 1.sal, eller hvilke forstærkninger så som stålsøjler eller andet der skal til. Det er også en god ide at bede ham eller en arkitekt om at vurdere økonomien i projektet inden i køber huset.
Derudover er det vigtigt at I sikrer jer at der på grunden er mulighed for øge boligarealet med en første sal til uden at overskride bebyggelsesprocenten. Der er også højdegrænseplan og andre begrænsninger i Bygningsreglementet, samt eventuel Lokalplan eller servitutter der har betydning for hvad og hvor højt du må bygge på lige den grund. I kan forhøre jer i kommunens afdeling for byggeri.
Du kan her læse mere om de love og regler der gælder for at bygge ny 1.sal.
Med venlig hilsen