Bygningen

Huset er tegnet af arkitektstuen Friis & Moltke og opført i 1958.

Knud Friis er blevet kaldt for en mild brutalist. Brutalismen er en bevægelse inden for arkitekturen, hvor rå beton er et vigtigt element. Netop ubehandlet beton er kendetegnende for villaen både indvendigt og udvendigt.

Efter en omfattende udvidelse af underetagen i 1970 endte huset på omkring 230 m2.

Arkitekten

Knud Friis hænger uomgåeligt sammen med kollegaen Elmar Moltke Nielsen, der i 1954 dannede tegnestuen Friis & Moltke, som stadig eksisterer i dag.

To år før sin død i 2010 gav Knud Friis et interview til Berlingske, hvor han opsummerede Friis & Moltke således: 

– Skal jeg sige noget pænt om os selv, vil jeg påstå, at vores tegnestue altid har søgt det naturlige, enkle og ligetil. Det er en arkitektur, der har noget med dansk mentalitet at gøre. At holde igen, ikke prale med form og facader på forhånd, men lade husene gro indefra og lade formen og facaderne være resultatet, men ikke forudsætningen. 

Knud Friis' hus restaureret af Realdania By & Byg

Knud Friis’ egen villa blev fredet i 2008. I 2011, kort efter, at Knud Friis døde, blev villaen erhvervet af Realdania By & Byg.

Ved overtagelsen stod villaen i god stand og helt autentisk i sit udtryk. De ændringer, der er lavet siden opførelsen, har Knud Friis selv stået for.

I 2012 blev en nænsom restaurering gennemført, og huset fremstår i dag med den oprindelige farveholdning, gulvbelægning og de rå vægge i beton med tydelige spor af forskallingsbrædder.

Huset udlejes i dag til privat beboelse. Det kan besøges gennem arrangementer i Realdania By & Byg Klubben.  

Knud Friis

Arkitekt Knud Friis (1926–2010) var en af hovedkræfterne bag den modernistiske bølge i dansk arkitektur i efterkrigstiden. Sammen med Elmar Moltke Nielsen skabte han tegnestuen Friis & Moltke, kendt for sin enkle, ærlige og robuste arkitektur.

Knud Friis stræbte efter at skabe arkitektur med ro, stoflighed og menneskelig skala – uden overflødige detaljer. Fra rå beton og tegl til træ og natursten udtrykte hans bygninger en nøgtern poesi, hvor skønheden lå i det enkle, det brugbare og det varige.