Spørg Bolius

Krav til regnvandsledninger

Hvilke krav er der til nedgravning af regnvandsledninger, herunder dybde af rørene?

Mvh Karsten

 

Hej Karsten

Ledninger før sandfangsbrønd, (ufiltreret vand), skal lægges med et fald på minimum 20 ‰ i en lægningsdybde på 0,30 – 0,40 m

Ledninger efter sandfangsbrønd kan lægges med et fald på minimum 10 ‰ (1 cm pr meter)  i en lægningsdybde på 0,75 m

Alle regnvandsledninger i jord skal have en indvendig diameter på mindst 75 mm og lægges med et fald, der sikrer, at de er selvrensende.

Røranvisning 016 fra Teknologisk institut omhandler håndtering af regnvand på egen grund. 

Regnvandsledninger fra tagvand kan føres enten til faskine eller kloak, alt efter hvilken mulighed/krav der er i din kommune.

Bygningsreglementet beskriver krav til afløbsinstallationer - BR18. Her henvises til at krav kan opfyldes ved at følge DS 432 Afløbsinstallationer.

Desuden beskrives i §77: Afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik.

Stk. 2. Tagvand skal holdes på egen grund.

Det eneste i kloaksystemet man selv må udføre uden autorisation, er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag og overflader i tilknytning til enfamiliehuse og landbrugsejendomme. 

Alle øvrige anlæg og kloakarbejder må kun udføres af en autoriseret kloakmester, herunder afkobling og tilslutning af regnvandsledninger til kloaksystemet.

Bekendtgørelse om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som enhver må udføre

Regnvandsløsningen med nedsivning af regnvand, eksempelvis via faskine skal godkendes af kommunen via Byg og Miljø portalen.

Se også:

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden