Lars bor i et Smart Home: Næsten alt styres digitalt

Det gule murstenshus er bygget i 1938, og indendørs er der indrettet efter årstallet med behagelige lænestole, en dragkiste og et smukt bornholmerur. Så man skal se godt efter for at opdage, at dette faktisk er et vaskeægte smart home da Lars Hjorth viser Videncentret Bolius rundt i sit hus i 2020.

Alt fra lys og varme til alarmsystemer er koblet op på internettet og kan styres digitalt. Små, diskrete flic-knapper (digitale knapper, der kan programmeres til at styre stort set alt, red.) og sensorer sidder rundtomkring, men ellers er al teknik gemt væk i et skab nede i kælderen. 

– Jeg er nok lidt af en nørd, og jeg kunne tænke mig at få endnu flere smart-produkter. Men tingene skal give mening for hele familien. Så de produkter, vi har, er i høj grad nogle, der øger vores komfort i forhold til lys, varme, fugt og luftkvalitet, fortæller Lars Hjorth, der bor her sammen med sin kone, Helle, og deres søn på 21 år.

Alt lys kan slukkes fra sengen

Lars Hjorth er softwareudvikler og har altid interesseret sig for, hvordan digitaliseringen kan gøre hverdagen nemmere. Når man træder ind i huset, tændes lyset derfor automatisk i alle gangarealer. Går man ind i stuen eller køkkenet, skal man blot klikke på en flic-knap inden for døren for at få lys – og alt efter hvor mange gange man trykker, kan man få dæmpet eller skarpt lys. Alt lys i huset kan slukkes fra en knap ved dobbeltsengen i soveværelset. 

Alarmsystemet, varmen og ventilationen i huset kan Lars Hjorth styre fra sin mobil. Og en Netatmo-måler giver ham information om temperaturer, fugt- og CO2-niveau i huset. Der er selvfølgelig også smart- tv. Og i bilen kan Lars med enkelte tryk på en flic-knap sende en sms til sin kone om, at han er på vej hjem, starte navigationen, åbne porten til genbrugsstationen eller tænde for den lydbog, han er i gang med.

Styr på sikkerheden: Password skiftes og opdateres

Lars Hjorth har dog ikke hovedløst kastet sig over smart-produkterne: 

– Jeg ønsker ikke Google-højtalere eller andre smart-produkter, man skal tale til. Det virker kunstigt for mig, og jeg bryder mig ikke om, at der konstant kan lyttes med. Og så undgår jeg produkter med kameraer. Der er for stor risiko for, at vores familie kan blive overvåget, hvis kameraerne bliver hacket.

Lars Hjorth køber kun mærkevarer, han kender og har tillid til. Og han sørger for at skifte til sikre password, så snart der kobles på en af de hubs (datanetværk), som igen er koblet på hans wi-fi-system. Alle produkter opdaterer automatisk, og han sørger for aldrig at sige nej til en opdatering. 

– Jeg tænker meget over sikkerheden, men ikke så meget, fordi jeg er bange for, at vores egne data kan blive misbrugt. Mere fordi jeg ikke vil lade vores netværk være en åben dør, som kan misbruges, hvis professionelle hackere vil lave et koordineret angreb, siger Lars Hjorth.

Lars Hjorth er – især fordi familien for nylig har været udsat for et ubehageligt indbrud – også bekymret for, at man ved at hacke ind på lys- og varmesystemet vil kunne følge med i, hvornår de er hjemme. Og han er klar over, at det er svært at sikre sig 100 procent. 

– Derudover synes jeg, det her med GDPR (hvilke personlige data man siger ja til at dele, red.) er svært at overskue. Der er jo 100 siders betingelser til alting, og ingen læser det hele. Man burde lave forskellige standarder, så alle vidste, at når man skrev under på A1, så delte man dette og dette. Skrev man under på A2 eller A3, var det noget andet, foreslår han.

Selvom han er klar over de sikkerhedsmæssige problemer ved smartprodukter, er han sikker på, de er kommet for at blive. 

Hans næste køb ligger også fast: en robotstøvsuger. Og ja, så drømmer han da også lidt om et smart- køleskab, der kan tale sammen med en digital indkøbsliste på mobilen.