Spørg Bolius

Maleren har brugt udendørs maling inde i min lejlighed - hvem har ansvaret og hvad kan jeg gøre for at få det fjernet?

Kære Bolius.

Jeg har fået malet inde i min lejlighed med Facade Silikat maling - som er udvendig maling. I løbet af en måned måtte jeg flytte ud - grundet kraftig svie i øjnene og røde kinder.

Jeg kan se af databladet, at det er udendørs maling. Har forsøgt at kigge på sikkerheds databladet - hvor man beskriver, at der er risiko for kraftige allergiske reaktioner. Jeg har hørt om MI biocider og fungicider m.m. MIT og MCI...etc....ved, der er noget, der hedder opløsningsmidler, og noget der hedder koncerveringsmidler....men ved ikke ret meget mere. Men der er noget i som jeg helt sikkert ikke kan tåle.

Maleren ville først gerne erkende sit ansvar - og udbedre - men ville så ikke . Jeg har været i kontakt med Flüggers Tekniske afdeling - og fik pr. mail besked om, at der er fungicider i malingen, og den må ikke komme indenfor i boligen. Derfor anbefaler de den som udendørs maling.

Jeg fik samme omtale fra anden side. Jeg fik også beskrivelse af (fra anden side), at alt skulle væk - maling, spartel og puds for at sikre, at giftstofferne - der ætser sig ind i spartel og puds....kunne komme helt væk. Jeg har begge datablade, hvis jeg kan sende dem til jer somehow?

Min maler vendte senere tilbage med besked om, at nu ville han ikke erkende ansvar og ikke udbedre - for det var maling, der ikke indeholdt stoffer, der skulle forhindre, at mallingen også kunne bruges indvendig. Når den blev beskrevet som udvendig maling - så var det alene grundet markedsføring af produktets design og produkt-egenskaber.

Jeg forsøgte at kontakte producentens tekniske afdeling igen - men fik besked om, at sagen var gået videre - men jeg kunne ikke få besked om til hvem. Jeg havde tidligere ringet og klaget over, at der måtte være tale om en fejlagtig brug af  deres maling indvendig i mit hjem...og hun sagde, at jeg skulle lave en sags-beskrivelse - så ville hun sende sagen videre - men det stoppede jeg - da min maler erkendte skyld og vilje til at udbedre ( hvilke han senere ikke ville være med til) .

Jeg ringede så til anmærknings-afdelingen - og da var man i voldsom forsvarsposition. Der var ingen midler i, der skulle fjerne svampe etc. udendørs, kun midler, der skulle forhindre, at malingen rådnede. Dog sagde man, at hvis der stod, at den var til udendørs brug - så skulle man ikke anvende den indvendig. Man ville nok kigge lidt på sammensætningen af silikater, hvis den skulle bruge indvendig.

Hvad er det for nogle stoffer i malingen, jeg slår ud af? Hvordan fjerner jeg dem fra mine vægge og lofter? Kan man måle, om giftstoffer sidder i væggen/pudsen? Hvilken maling vil I anbefale i stedet, så jeg kan leve i tryghed fremover?

Før hele denne sag - opdagede jeg skimmelsvamp bag tapet og helt dækkende gammel maling - men det blev renset og fjerne helt og efterfølgende kvalitetsmålt. Jeg har for nylig fået målt indeklime - fugt etc. Der var intet unormalt. Hvor vil jeg være glad for et svar.

Hej Marianne

Det er dog etnubehagelig oplevelse.

Lad mig fastslå, at maling beregnet til udendørs bør kun benyttes til udendørs. Der kan være forskellige kemikalier i malingen, som kan genere mennesker.

Jeg kan ikke vurdere, om de midler, der er i den bestemte maling, er noget, som kan give de symptomer, som du har. Det skal der en læge til.

Er der en maler, som har anvendt udendørs maling indenfor, bør han sørge for, at malingen evt fjernes eller males over. Måske behøver man måske ikke fjerne malingen, måske kan et nyt lag ovenpå kan hjælpe?

Men hvilken behandling dine vægge skal have, kan jeg heller ikke vurdere. Jeg synes, du skulle tage fat i en byggeteknisk rådgiver for at hjælpe dig med din situation. Det koster nogle penge, men det er nok desværre den eneste måde, at du kan komme videre på. Du kunne evt tage fat i firmaer som fx Goritas, Teknologisk Institut eller Hussvamp Laboratoriet. Det er alle steder, hvor man skal betale for rådgivning. Men som nævnt, det er nok den bedste mulighed for at komme videre.

Læs om sundhedsskadelig maling

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden