Nybygget hus omfangdræn, der sammen med tagvand føres til faskine - er det en sikker løsning?

Hej Bolius

Jeg har fået bygget nyt hus, hvor der er drænet omkring. Grunden er ikke specielt fugtig, og huset er uden kælder, men byggefirma lavede altid omfangsdræn.

Det er blevet koblet sammen med tagvand i samlebrønd før rensebrønden.

I min optik bør omfangsdræn have seperatsystem, så vand ved evt. skybrud ikke presses op i drænene. Skal det ikke pumpes over i kloakken eller i en seperat faskine?

På fohånd tak

Hej

Skybrud og dermed store mængder nedbør inden for kort tid er blevet hverdag for os alle. Det er forskelligt, hvordan den som husejere berør os, og der er forskellige tiltag, der kan gøres for at minimere belastningen af hovedkloaksystemet.

Her kan en faskine være en god ide. Det er dog forskelligt, hvordan de enkelte kommuner håndterer tagvandet. Fx ser man flere steder, at der kloaksepareres, så tagvandet ikke er med til at belaste rensningsanlæggene.

Så længe jeres faskine er blevet dimensioneret korrekt, lyder det som en god løsning. Er faskinen dimensioneret til både dræn og til tagvand, burde I være godt sikret.

Der skulle gerne være søgt om tilladelse hos kommunen. Så tag et kig på papirerne og kontakt eventuelt kommunen og/eller jeres byggefirma, hvis I vil sikre jer, at det er udført, så det ikke skaber nogle problemer.

Læs mere om bortledning af regnvand i vores artikel her: Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden