Nyt tag på sommerhus - dampspærre eller ej?

Hej Bolius

Jeg har et sommerhus med synlige spær og loftet i huset er brædder, der ligger med et lille mellemrum ovenpå spærene. Ovenpå brædderne ligger en plastikdampsrærre, derpå 50 mm isolering mellem lægter og så aspesteternitplader. Jeg skal have nyt tag på. To tømrere foreslår et ventileret paptag, der skal isoleres med 200 mm. Sommerhuset er ikke opvarmet om vinteren, men bliver brugt lejlighedsvis også i denne periode. Skal der lægges en damspærre eller en membran der tillader fugtgennemtrænging. Den ene tømrer foreslår dampspærre, den anden membran med den begrundelse at dampspærren ikke kan blive helt tæt alligevel, og det derfor er bedre, at fugten bliver ventileret jævnt ud.

Det tredie tilbud foreslår et varmt tag. Med en tæt papdamspærre, der bliver brændt på og også op af sternbrædder og ovenlysvinduer. I dette “ bassin” skrues hårde bats hvorpå tagpappet brændet direkte på. Taget er lidt dyrere men har den umiddelbare fordel, at det bliver lidt tyndere.

Hvad siger I.

Hej hej

Bruges sommerhuset også om vinteren bør der laves en dampspærre. Og så skal der opvarmes i den kolde periode også, for at undgå sommerkondens, som er kondensdannelse på YDERSIDEN af dampspærren.

Læs mere om dette her i dette erfaringsblad fra Byg-Erfa: byg-erfa.dk/uopvarmede-kortvarigt-opvarmede-bygninger

(Få evt. dine tømrer til at finde det til dig).

Jeg har nok brug for lidt tegninger og nærmere kendskab til huset førend jeg kan rådgive rigtigt. Forholdet med dampspærre og deslige er yderst om tåleligt når det kommer til gamle træhuse. Man fristes til at sige, at der ikke skal ændres på disse.

Din ene tømrer har ret i, at kan man ikke lave dampspærren korrekt og/eller tilstrækkeligt, så kan man ligeså godt lade være. Det nytter eksempelvis ikke noget at lave det på 2/2 af loftet; så er det rigtigt nok bedre at lade være.

Og så er det ventilationen af tagrummet der er vigtigst.

Normalt siger man, at holder man sig under 150 mm isolering, så behøver man ikke en dampspærre. Dog skal tagrummet stadigvæk være ventileret.

Det varme tag er en reel mulighed. Hermed vil den nederste tagpap udgøre det for dampspærren, og så er der isolering med tagpap over.

Jeg kan nok ikke blive mere konkret, uden at have set huset og evt. nogle tegninger først.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden