Hvad forventer vi os egentlig økonomisk af hinanden, når vi bor sammen i et parforhold? 

Synes du fx, at det er helt i orden, at din samlever bruger pengene udelukkende på sig selv uden at spørge dig, hvis han/hun uventet arver et større beløb, fx 50.000 kr.? Skal man selv betale, hvis man får en uventet og stor udgift, der ikke er selvforskyldt? Og hvor stort et beløb er det i orden, at den anden bruger, uden at spørge dig?

Hver anden spørger partneren, når de køber noget til mere end 1.000 kroner 

Når det gælder indkøb for parrets fælles penge, svarer lidt over halvdelen i undersøgelsen – 56 procent – at de altid vender det med deres partner, hvis beløbet er over 1.000 kr. Omvendt har 27 procent en forventning om, at deres partner vender fælles indkøb over 500 kr., mens 25 procent svarer, at for dem er beløbsgrænsen indkøb over 1.000 kr.

- Når et par har fællesøkonomi, er der også et fælles ansvar for, hvordan pengene anvendes. Og derfor er det ret logisk og en god idé, at man vender større beløb med hinanden – eller i hvert fald har vendt principperne for, hvordan større beløb anvendes. Er det fx kun på husholdning, eller må vores fællespenge også bruges på cafébesøg? Hvis man har klare aftaler, har man også færre skænderier om penge, siger Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater.

Kvinder vil gerne tages med på råd ved indkøb

Ifølge undersøgelsen har mænd og kvinder dog forskellige forventninger til, hvornår større indkøb skal vendes med partneren. Det er nemlig især kvinder, der har en beløbsgrænse på over 500 kr., mens det i højere grad er mænd, som ikke forventer at få indblik i, hvad partneren køber.

- Traditionelle normer er stadig vigtige for nogle par, hvor begge parter regner med, at manden tjener mest. Og det gør han også stadig i mange par, fordi han typisk er ældre og længere i sit karriereforløb. Og så er der generelt indikationer på, at penge måske er vigtigere for kvinders lykke, siger lykkeforsker og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov.

Hvem betaler den store tandlægeregning? 

Mens vi altså i høj grad har samme forventninger til, hvordan vi selv og vores partner bruger fællespengene, stiller det sig noget anderledes, når det kommer til uventede indtægter og udgifter i parforholdet.

Ifølge undersøgelsen har næsten to ud af tre par indrettet sig sådan, at man tager pengene af ’fælleskassen’ hvis man får en uventet og stor udgift, der ikke er selvforskyldt, fx en stor tandlægeregning. Hvert sjette par har aftalt, at man selv skal dække udgifterne.

Skal arven bruges fælles? 

Alligevel forventer næsten en fjerdedel, at større uventede indtægter – fx en arv på 50.000 kr. – udelukkende bliver brugt på fælles ting, som begge har indflydelse på.

- Det overrasker mig voldsomt, for rent juridisk råder vi hver især over egne midler. Så hvis den ene i parforholdet arver et beløb, er det helt og holdent denne person, der afgør, hvordan beløbet skal bruges. Det bliver endnu sværere at forstå, når så mange samtidig mener, at uventede udgifter ikke skal betales ud af parrets fælleskasse, siger Anne Broksø.

Er jeres parøkonomi som alle andres?

Hvordan har I indrettet jeres parøkonomi? På baggrund af YouGov-undersøgelsen om parøkonomi foretaget for Bolius, har vi lavet en quiz, hvor du kan sammenligne jeres parøkonomi med den gennemsnitlige besvarelse i undersøgelsen.