Unge, bolig og livskvalitet

Undersøgelsen er baseret på 2.000 repræsentative interviews blandt personer i
den danske befolkning mellem 18-29 år. Data er indsamlet i perioden fra 29. marts til 6. april
2021 af Kantar Gallup vha. CAWI (Computer Assisted Web Interviews).

Brug af undersøgelsen

Du kan bruge undersøgelsen frit, sålænge du lever op til vores pressekrav.

Hvis du er journalist og ønsker en kommentar til undersøgelsens resultater, kan du kontakte Videncentret Bolius' senioranalytiker Henrik Sonne.

I dette kapitel undersøges de unges livskvalitet og trivsel. Kapitlet viser, hvordan de unge vurderer deres tilværelse — f.eks. ud fra boligsituation og ud fra, om de har nogen at tale med, hvis de oplever problemer.

Kapitlet viser bl.a.:

• Der er en sammenhæng mellem oplevet livskvalitet og alder. Jo ældre man er, jo højere vurderes den oplevede livskvalitet. De helt unge danskere i alderen 18-25 år har den
  laveste oplevede livskvalitet.
• Den oplevede livskvalitet er højest hos de unge, der har nogen at tale med ud over deres forældre, samt dem, der bor sammen med andre.
• Undersøgelsen viser, at de, der bor sammen med deres kæreste/partner, vurderer deres livskvalitet højere end unge i andre boformer. Det at bo alene er forbundet med den lavest
  vurderede livskvalitet.

I dette kapitel undersøges de unges nuværende boligsituation. Kapitlet viser, hvordan de unge bor
— f.eks. om de bor til leje eller i ejerbolig, og om de er boligsøgende, samt hvilke årsager der ligger til
grund for boformen.

Kapitlet viser bl.a.:

• Det er primært de unge mellem 18 og 25 år, der er hjemmeboende.
• Halvdelen af de hjemmeboende unge bor i hus, og de væsentligste årsager til, at de er hjemmeboende, er, at de ikke føler sig klar til at flytte hjemmefra, eller at de godt kan lide at bo hjemme.
• Over halvdelen af de udeboende unge bor til leje enten i hus eller lejlighed.
• Den mest udbredte boligtype for de unge er lejelejligheder i almene boligforeninger.
• Størstedelen af de unge bor sammen med andre, heraf bor 50,9 % med en kæreste eller partner. En tredjedel af de unge bor alene.
• Undersøgelsen viser, at de unge, der er boligsøgende, vurderer deres livskvalitet lavere end de unge, der slet ikke er boligsøgende. 

Dette kapitel omhandler naborelationer og fællesskaber.

Her er fokus på relationerne mellem beboerne i husene og imellem beboerne i etageejendommene. Kapitlet undersøger både de aktiviteter, som vi har med naboerne, og danskernes vurdering af kvaliteten af naboskabet.

Endeligt afdækker kapitlet forholdet mellem naboskab og livskvalitet.

Kapitlet viser bl.a.:

• 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer. Til gengæld kender hver tredje deres naboer dårligt eller slet ikke.
• Danskernes fællesskaber med naboerne hænger sammen med, hvordan vi har valgt at bo. F.eks. er der en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejen-domme.
• Der er dog en tendens til, at naborelationerne er bedst på landet, mens vi i hovedstaden finder de dårligste naborelationer.
• Danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer.

I dette kapitel undersøges de unges boligøkonomi. Kapitlet viser blandt andet, hvor stor en del af de
unges samlede indkomst der går til deres husleje, hvor meget de unge ude- og hjemmeboende betaler i husleje, og hvilke bekymringer de har i forbindelse med deres bolig.

Kapitlet viser bl.a.:

• De unges husleje/boligafgift udgør for størstedelen 25-50 % af deres indkomst. For mere end 28 % af de unge udgør huslejen/boligafgiften mere end 50 % af den samlede indkomst.
• Jo mindre andel lejen/boligafgiften udgør af indkomsten, desto større chance er der for, at der ofte er penge i overskud i slutningen af måneden. Det vender, når huslejen/boligafgiften udgør 50 % eller mere af indkomsten.
• For dem, der har penge tilovers sidst på måneden, er det forbundet med en større oplevet livskvalitet, end det er tilfældet for dem, der har svært ved at få pengene til at slå til.
• De unge, der bor i større byer og i hovedstadsområdet er især belastet af, at deres husleje/boligafgift udgør mere end halvdelen af deres indkomst.
• Ca. seks ud af ti hjemmeboende betaler ikke for at bo hjemme. Blandt dem, der bor hjemme, betaler to ud af tre under 2.000 kr. om måneden.

I dette kapitel undersøges, hvad boligen betyder for de unge. Kapitlet handler blandt andet om, hvor meget de unges bolig og boligens indeklima betyder for den samlede livskvalitet.

Kapitlet viser bl.a.:

• Jo ældre man er, desto større betydning har boligen for den oplevede livskvalitet.
• Kvinder oplever i lidt højere grad end mænd, at boligen har betydning for deres samlede livskvalitet.
• Det samme forhold gør sig gældende i forhold til boligens størrelse. Jo større boligen er, desto større betydning har den for den oplevede livskvalitet uanset de unges alder.
• Indeklimaet i boligen viser sig at være et større problem for de unge danskere, når vi sammenligner med tallene fra ”Danskerne i det byggede miljø, 2021”. Særligt støj, træk og kulde.
• Røg og dårlig luftkvalitet er de to indeklimaproblemer, der især medfører en ringere oplevet livskvalitet.

I dette kapitel undersøges de unges naborelationer, og i hvor høj grad de føler tryghed
i det område, hvor de bor.

Af kapitlet fremgår bl.a.:

• De unge har i mindre grad relationer til deres naboer sammenlignet med den ældre del af befolkningen.
• Hver femte af de unge kender slet ikke deres naboer.
• Gode naborelationer medfører en øget oplevet livskvalitet og samtidig en større tryghed for de unge.
• Hovedparten af de unge er trygge ved at gå alene om aftenen i det område, hvor de bor. Men samtidig er de unge generelt mere utrygge ved at gå alene om aftenen i det område, hvor de bor, end det er tilfældet for de ældre danskere.
• Næsten ni ud af ti af de unge er tilfredse med det lokalområde/nærområde, som deres bolig ligger i.

I dette kapitel undersøges de unges boligdrømme. Kapitlet viser de unges forventninger til fremtidig bolig — f.eks. hvor de forventer at bo, og hvilken type bolig de forventer at bo i, om 10 år.

Kapitlet viser bl.a.:

• De fleste unge finder det vigtigt at finde et sted, hvor de kan bo i længere tid eller permanent.
• Halvdelen af de unge forventer at bo i eget hus om 10 år, og hver femte forventer at bo i
  egen ejer- eller andelslejlighed.
• Størstedelen af de unge forventer at bo i en af de største byer i Danmark om 10 år, og en tredjedel forventer at bosætte sig i en mindre by eller på landet.
• Undersøgelsen viser, at næsten 40 % af de unge, der forventer at bo i en af de største byer om 10 år, drømmer om at bo i eget hus. Det er næsten dobbelt så mange, som forventer at bo i egen lejlighed.

I dette kapitel undersøges coronanedlukningens påvirkning på de unge.
Kapitlet viser, hvordan de unge har været påvirket — f.eks. ud fra synet på deres bolig.

Kapitlet viser bl.a.:

• Det er de unge, der primært har været fysisk til stede på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, som har været mindst påvirket af coronanedlukningen. De mest påvirkede unge er dem, der primært har arbejdet eller studeret hjemme.
• Der er ikke stor forskel på, hvor påvirket de unge har været af coronanedlukningen, når man ser på deres boligsituation, og om de har nogen at snakke med, når de oplever problemer i hverdagen.t bo i en af de største byer i Danmark om 10 år, og en tredjedel forventer at bosætte sig i en mindre by eller på landet.
• De unge, der oplever at være mest påvirket af coronasituationen, er samtidig dem, der er mindst tilfredse med deres sociale relationer.
• Undersøgelsen viser, at flere unge mellem 18 og 29 år har ændret deres syn på deres bolig under coronanedlukningen sammenlignet med danskerne over 30 år. Sammenlignet med de unge, der bor til leje, er de unge, der ejer deres bolig, blevet mere glade for deres bolig under coronanedlukningen.
• Boligstørrelsen har en betydning for, hvordan coronasituationen påvirker de unge. Således svarer de unge, der bor i de mindste boliger, at de er blevet mindre glade for deres bolig.