Viden om danskerne i det byggede miljø i 2021

Undersøgelsen 'Danskerne i det byggede miljø' er baseret på i alt 7.128 repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2021.

Brug af undersøgelsen

Du kan bruge undersøgelsen frit, sålænge du lever op til vores pressekrav.

Hvis du er journalist og ønsker en kommentar til undersøgelsens resultater, kan du kontakte Videncentret Bolius' senioranalytiker Henrik Sonne.

Dette kapitel beskriver danskernes syn på deres boliger. Kapitlet viser, hvad boligen betyder for danskerne, og hvad der specifikt optager boligejerne.

Kapitlet viser bl.a.:

• Danskernes livskvalitet har været faldende siden 2018.
• Boligen tillægges stor betydning for den oplevede livskvalitet, men er faldet i forhold til 2020.
• Dem der har boet længst tid i deres nuværende bolig oplever den højeste livskvalitet gennem deres bolig.
• Ejere oplever i højere grad end lejere, at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet.
• Beboere i villa eller parcelhus oplever i højere grad at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet.
• De, der bor i en landejendom, er de eneste,  der oplever en stigning i boligens betydning for den oplevede livskvalitet, når der sammenlignes med 2020.
• Især de, der bor i patriciervilla/murermesterhus eller i funkisvilla/bungalow oplever, at boligen har en positiv betydning for den oplevede livskvalitet.
• Desto større boligen er, desto større betydning vurderes boligen at have for den oplevede livskvalitet. Det gælder både blandt dem, der bor i hus, og blandt dem, der bor i etageejendom.

Se hele kapitlet i undersøgelsen her​​​​​​​

Kapitlet omhandler de emner, der bekymrer danskerne generelt og specifikt, for hhv. boligejere og lejere.

Det er ikke helt de samme bekymringer, og der er således også stillet lidt forskellige spørgs-mål til ejere og lejere, da lejerne f.eks. ikke har samme direkte forpligtelse og ansvar – og dermed potentielt bekymringer – i forhold til vedligehold og skader, som boligejerne har.

Kapitlet viser bl.a.:

• Stigende skatter og udgifter er det, der bekymrer de danske boligejere allermest.
• De, der bor i hovedstadsområdet, er i højere grad bekymret for klimaændringer, dårligt naboskab, rentestigninger og fejlbehæftede ejendomsvurderinger.
• Bor man i et landdistrikt, går bekymringen mere på, om boligen bliver svær at sælge, samt stigende skatter og energipriser.
• Stigende husleje, dårligt indeklima og dårligt naboskab er det, der bekymrerde danske lejere mest.
• Lejere i privat udlejning er i højere grad bekymret for dårlig økonomi og ikke at have råd til deres bolig, mens de,  der bor i almene lejerboliger, i højere grad er bekymret for dårligt naboskab, og stigende husleje. 

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Dette kapitel omhandler naborelationer og fællesskaber.

Her er fokus på relationerne mellem beboerne i husene og imellem beboerne i etageejendommene. Kapitlet undersøger både de aktiviteter, som vi har med naboerne, og danskernes vurdering af kvaliteten af naboskabet.

Endeligt afdækker kapitlet forholdet mellem naboskab og livskvalitet.

Kapitlet viser bl.a.:

• 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer. Til gengæld kender hver tredje deres naboer dårligt eller slet ikke.
• Danskernes fællesskaber med naboerne hænger sammen med, hvordan vi har valgt at bo. F.eks. er der en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejen-domme.
• Der er dog en tendens til, at naborelationerne er bedst på landet, mens vi i hovedstaden finder de dårligste naborelationer.
• Danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer.

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Dette kapitel handler om danskernes forhold til det lokalområde, der omgiver dem.

Her ser vi således på livet i byen, i provinsen og på landet.

Og vi ser på de faciliteter, som danskerne efterspørger i forhold til at have et godt boligliv. Vi ser også på livskvalitet i forskellige dele af landet.

Kapitlet viser bl.a.:

• Nærhed til naturen er den vigtigste årsag til, at vi bor, hvor vi bor, efterfulgt af nærhed til byen og boligens størrelse.
• På landet er naturen, boligens pris og nærhed til familie og venner de vigtigste årsager til valg af bopæl.
• For storbyboere er det nærhed til byliv og boligens størrelse og pris, der har mest betydning for valg af bopæl.
• Andelen af danskere, der bruger naturen, er i stor vækst de seneste år, og noget tyder på, at det er godt for vores livskvalitet.

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Kapitlet omhandler danskernes adfærd og forbedringer i forhold til boligens indeklima.

Indeklima skal forstås i bred forstand og inkluderer således støj, støv, røg, varme, kulde, fugt, luftkvalitet osv. Mere end halvdelen af danskerne oplever ét eller flere indeklimaproblemer.

Og som kapitlet viser, er der en sammenhæng mellem indeklima og oplevet livskvalitet.

Kapitlet viser bl.a.:

• Træk og kulde, kolde vægge og fugt og skimmelsvamp er de hyppigste indeklimaproblemer.
• Mere end hver anden boligejer oplever indeklimaproblemer.
• Særligt beboere i ældre huse og lejligheder oplever indeklimaproblemer.
• De hyppigste tiltag for et bedre indeklima er udluftning og at undgå at ryge.
• Danskere med indeklimaproblemer vurderer deres livskvalitet lavere end danskere uden indeklimaproblemer.

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Kapitlet omhandler energirenoveringer, herunder motiver og barrierer i forbindelse med energirenovering.

Kapitlet ser også nærmere på danskernes syn på bæredygtighed.

Af kapitlet fremgår bl.a.:

• 64% af de danske boligejere er meget eller ret interesseret i enegiforbedringer af deres bolig.
• Det er især de yngre boligejere, der udviser interesse for at energirenovere deres bolig.
• Varmeregningen er den vigtigste enkeltårsag til, at boligejerne har energirenoveret.
• Den største barriere er, at der er for stor en investering forbundet med at energiforbedre boligen.
• Mere end hver 10. dansker interesserer sig i høj grad for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig.
• Især de yngre danskere er parate til at leve mere bæredygtigt.

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Kapitlet omhandler vedligeholdelse og større til- og ombygninger.

Da lejere har begrænset ansvar for vedligeholdelse af boligen, er det alene boligejerne og andelsboligejerne, der har besvaret spørgsmålene i kapitlet.

Kapitlet viser bl.a.:

• Andelen af boligejere, der har benyttet sig af håndværkere, er forholdsvis stabil set over de seneste fire år.
• Tilfredsheden er generelt høj – især i Region Nordjylland, måske fordi håndværkerne her i højere grad er punktlige.
• I boliger opført før 1960 er der i højere grad foretaget eller påbegyndt udbedringer af småskader og udførelse af større ved-ligeholdelsesarbejde.
• At tage hånd om problemerne, inden de udvikler sig, er den væsentligste årsag til at få foretaget generel vedligeholdelse af boligen.
• Økonomi og manglende erfaring med gør-det-selv-arbejde er de største barrierer for at foretage generel vedligeholdelsesarbejde af boligen.
• Arkitekturen betyder mere i dag end i de forrige tre år, når der foretages vedlige-holdelse af boligen.
• Generelt er niveauet for at have foretaget større til- og ombygninger højere end det, vi så i undersøgelsen i 2020. Udskiftning af vinduer er fortsat det, som flest har fået foretaget.
• At skabe rammen om det gode liv er det forhold, som har størst betydning for at få foretaget en større til- eller ombygning – at det er for dyrt er den væsentligste barriere.

Se hele kapitlet i undersøgelsen her