Viden om skadedyr, BBR, vandproblemer m.m.

Interviewperiode & dataindsamlingsmetode

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Videncentret Bolius. Der er i alt gennemført 1.015 CAWI-interviews.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 9.–12. juli 2024 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet.

Målgruppe

Undersøgelsen er gennemført blandt danskere husejere i alderen 25+ år.

En del af spørgsmålene er gentagelse af tilsvarende undersøgelser i 2020 og 2021.

Brug af rapporten

Du kan bruge rapporten frit, sålænge du lever op til vores pressekrav.

Hvis du er journalist og ønsker en kommentar til undersøgelsens resultater, kan du kontakte senioranalytiker Henrik Sonne.

Blandt de vigtigste pointer i undersøgelsen

  • 82 % har haft skadedyr på deres grund inden for det seneste år. Især dræbersnegle er et udbredt skadedyr – forekomsten er øget siden sidste analyse i 2021. Derefter følger bladlus og rotter
  • Forekomsten af skadedyr varierer i forhold til, hvor i landet man befinder sig.
  • Rotter og dræbersnegle topper listen over uvelkomne skadedyr i de danske haver.
  • 80 % af alle husejere har haft dræbersnegle på deres grund – der er tale om en markant stigning siden analysen i 2021. Flest bekæmper dræbersneglene ved at hakke dem over.
  • Mere end 9 ud af 10 har haft myrer på deres matrikel inden for det seneste år. Og når myrerne skal bekæmpes, er det godkendte bekæmpelsesmidler flest benytter.
  • Benzindrevne plæneklippere er mest anvendte til græsslåning. Derefter følger robotplæneklippere og batteridrevne plæneklipper, som er i vækst.
  • 24 % har haft problemer med vand på deres grund pga. regnvejr, forhøjet grundvandsspejl, oversvømmelser el.lign.
  • 46 % svarer, at problemet med vand på grunden er større i dag, end det var for 5 år siden
  • 80 % svarer, at de har tjekket deres oplysninger på deres bolig i BBR-registret. Især inden for det seneste år, hvilket gælder for 46 %. 67 % svarer, at deres BBR-oplysninger er korrekte.
  • Hovedparten har tjekket BBR-oplysninger for at sikre en korrekt ejendomsvurdering/ejendomsværdiskat
  • 62 % af alle svarer, at deres skure er registreret i BBR. Manglende registrering skyldes primært, at skuret ikke var registreret, da de købte deres hus 

Hent hele undersøgelsen her