Salg af ejendom med to lejligheder – skal lejeren have forkøbsret?
Jeg ejer et hus med to lejligheder. Det er opdelt i 15a og 15b og grunden består af to matrikler. Den ene lejlighed er udlejet og jeg bebor selv den anden. Jeg vil helst sælge huset som een ejendom, når jeg en dag skal af med det. Kan jeg undlade at tilbyde lejeren, at han kan købe den lejlighed han selv bebor? Huset er opført i 1886 og har en høj bevaringsværdi. Grunden er ikke opdelt i praksis. De to lejligheder har selvstændige adgangsforhold, køkkener og badeværelser.
/Anja
Hej Anja
Ja, det kan du godt. Tilbudspligten i lejeloven gælder ikke for denne ejendom, da der er under 6 beboelseslejemål i ejendommen. Hvis ejendommen er opdelt i ejerlejligheder gælder der ligeledes ingen tilbudspligt.
Med venlig hilsen
