Spørg Bolius

Skal der være afstand mellem kældervæg og indvendig efterisolering?

Jeg påtænker at efterisolere min kældervæg ved at opføre en ekstra væg af porebeton ca. 2 centimeter fra den massive kældervæg og fylde mellemrummet med Perlite eller Leca.

Jeg kan evt. placere en diffusionsåben fugtspærre på indvendig side af den nye væg. Ca. 1,5 m af kælderren er under terræn.

Kælderen er uopvarmet bortset fra varmeinstallation.

Er løsningen fornuftig? Kender i en bedre løsning for indvendig isolering?

Mvh Verner

Hej Verner

Din foreslået løsning er blevet brugt før, men indenfor de seneste år, er man mere gået over til at bruge de såkaldte fugtadaptive isoleringsplader. Det kunne være porøst gasbeton som vi kender dem fra Ytong Multipor, iPor fra Keim og indeklimapladen fra H+H. 
Dertil kunne det være calciumsilikatplader såsom SkamoWall, Calsitherm fra Byggros mf.

Hele idéen med disse er, at der IKKE må være noget hulrum inde bagved. Det er jo netop i hulrummet at der kan opstå luft med forhøjet relativ luftfugtighed, som kan lede til skimmelvækst. Men ved at fuldklæbe pladerne ind mod kælderydervæggene, er der intet hulrum, ingen overflader og meget iltfattigt. Dette gør, at der ikke dannes skimmelsvampe (eller andre fugtskader).

Det der er ret vigtigt er, at pladerne skal klæbes op med dobbelt klæber, altså at man både smører klæber på væggen og på pladerne, (butter floating).
Pladerne er fugtadaptive, som man siger, hvilket betyder at de kan trække fugten retur til indeklimaet, hvorfra det så kan fordampe fra.

Så prøv at overveje disse produkter og løsninger, fremfor den forslåede løsning.

Jeg håber I kan bruge mit svar. 
Held og lykke med det.   

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden