Solcellepaneler: Fra øjebæ til indbygning

Lad os bare være ærlige. Når det gælder æstetik, gør solcellepaneler sjældent noget godt for et hus. Det er simpelthen svært at få 20 m2 solcellepaneler til at falde naturligt ind i et dansk parcelhustag, men der arbejdes skam på sagen. 

Når det fx gælder farven, kunne man tidligere kun vælge de blå solcellepaneler med sølvfarvede tråde og sølvfarvede rammer. I dag er de mest solgte til private kunder helt sorte paneler, som holdes fast af sorte stativer.

Faktisk er det lidt pudsigt, at den sorte farve er så populær, for det gør i realiteten solcellepanelerne lidt mindre effektive. Men som Tobias Lindskov Nielsen, CRO hos solcelleleverandøren Viasol med ansvar for salg og marketing, konstaterer, er farveskiftet fra blåt til sort da også alene båret af privatkundernes ønsker om et lidt mere diskret udtryk.

– Sort er i bund og grund en upraktisk farve, fordi sort tiltrækker varme, og solceller yder bedst i kulde. Vi ved altså godt, at de blå solcellepaneler er de mest effektive, men kunderne efterspørger de sorte, nok fordi de lige er en tand mere diskrete. Når man går fra blå til sorte paneler, er produktivitetstabet da også kun et sted omkring 0,5 procent, så det har ikke den store betydning for en privat husstand. Men når man fx etablerer store solcelleparker med tusindvis af paneler, er det næsten altid de blå, man sætter op. I storskala betyder promillerne naturligvis anderledes meget, forklarer Tobias Lindskov Nielsen.

Når man kan acceptere at gå lidt på kompromis med ydeevnen på de populære sortfarvede solcellepaneler, hænger det også sammen med, at den generelle ydeevne på solcellerne er steget markant i de senere år.

Mere og mere effekt

Solcellers effektivitet og ydeevne måles i ”watt peak”, og producenterne er over årene blevet bedre og bedre til at vride mere og mere energi ud af solcellerne.

I 2010 havde de fleste solcellepaneler en effektivitet på omkring 15 procent, mens man i dag kan finde solcellepaneler med en effektivitet på op til omkring 22 procent. I praksis havde et solpanel i 2010 i gennemsnit et watt peak på 250, mens gennemsnittet for et solpanel i 2022 var op mod 400 watt peak. 

Denne stigning er opnået gennem en kombination af fremskridt inden for solcelleteknologi såvel som forbedringer af materialerne og designet af solpaneler.

– Vi er nået rigtig langt med effektiviteten, og som jeg ser det, kommer det til at præge hele branchen fremover. Man vil selvfølgelig stadig arbejde på højere effektivitet, men det kommer mere til at handle om effektiviteten i hele solcellernes levetid – altså hvor længe solcellepanelet holder og kan holde en høj wattproduktion, forklarer Tobias Lindskov Nielsen.

Nu jagtes lang levetid

Netop levetiden af en solcelle er i første omgang vigtig for den økonomiske rentabilitet, men selvsagt også i høj grad for bæredygtigheden. Det udleder CO2 at producere solceller, så jo længere levetid de har, jo mere bæredygtige bliver de. Rundtomkring på danske tage sidder der faktisk i dag solcellepaneler, som i deres levetid næppe kommer til at tjene sig selv ind rent CO2-mæssigt. Det er naturligvis uholdbart, og det er da også i dag blevet et konkurrenceparameter, at et solcellepanel ikke kun skal være højtydende, men også være det i rigtig mange år.

– Jeg synes nu, vi er godt på vej. Vores solpaneler har i en årrække haft 25 års produktgaranti og 25 års ydelsesgaranti, men de solpaneler, vi lancerer netop nu, har 40 års produkt-, ydelses- og servicegaranti. Det tør vores leverandører kun love, fordi kvaliteten er i orden, og den er i øvrigt støt stigende. Jeg er også helt sikker på, at de produkter, vi kommer til at lancere i den nærmeste fremtid, vil kunne tjene sig selv hjem rent CO2-mæssigt efter bare nogle få år.
Det er der, markedet er på vej hen, fordi det er det, kunderne efterspørger, forklarer Tobias Lindskov Nielsen fra Viasol. 

Solceller skal kunne mere

Mens Viasol går efter at forfine og toptune fremtidens solcellepaneler, går man hos Dansk Solenergi på Lolland andre veje. Her er målet selvsagt også effektive solcellepaneler med lang levetid, men solcellerne bliver her integreret i byggematerialerne. 

Med en unik teknik kan man på fabrikken i Holeby nemlig lave solcellepanelerne i alle tænkelige farver og udtryk, og det har vakt opsigt og interesse i både ind- og udland. Dansk Solenergi har i dag projekter i hele verden, hvor folk vil have byggematerialer, som samtidig kan producere strøm. Og netop Dansk Solenergis produkter udmærker sig ved at være højtydende, selvom de indbyggede solceller praktisk talt er usynlige. 

- Vores speciale er funktionelle solceller. Det vil sige, at de solceller, vi laver, skal have en funktion ud over at producere strøm. De skal for eksempel kunne erstatte en tagbelægning eller en facade, fortæller Ken Hem-Jensen, CEO i Dansk Solenergi. 

Farver er det nye sort

I praksis er det den specielle lamineringsteknik, som Dansk Solenergi har opfundet og patenteret, der gør dem unikke på verdensmarkedet. For det er selvfølgelig svært at gøre solcellerne usynlige, hvis der samtidig skal kunne trænge lys ind til dem.