Tørre pletter i græsplænen, skyldes det ukrudtsmiddel? og hvordan redder jeg plænen?

Kære Bolius

Efter behandling af min græsplæne med ukrudtsmiddel beregnet til græsplæner har plænen fået "større øer" hvor plænen er tørret helt ud. Kan jeg redde plænen eller skal jeg lægge helt nyt græs?

Mvh Refika

Kære Refika

Tak for din henvendelse i Spørg Bolius. Gule plamager og pletter i græsplænen kan som udgangspunkt skyldes flere ting. Tørre gule pletter kan skyldes længerevarende tørke, det så nok ikke tilfældet her. Så kan det skyldes gåsebiller eller stankelbenslarver som kan udrette betydelige skader på en plæne. Svampesygdomme som rød tråd er en anden velkendt synder når det gælder vores græsplæner.
I dette tilfælde nævner du selv, at græsplænen har være behandlet med et ikke defineret ukrudtsmiddel. Er der tale om en type plænerens klar-til-brug så burde græsset ikke være gået ud, medmindre der har været sprøjterester i sprøjten af anden karakter. Det er et ofte set uheld, at haveejere får blandet sprøjtemidler sammen og dermed laver unødige skader i haven. Det er også en af grundene til, at vi begrænses i vores adgang til sprøjtemidler generelt. Uheldig omgang med sprøjtemidler kan både medføre fysiske skader på planter og endnu værre medføre en forurening.
Hvad der lige er skyld i denne skade er svært ud fra billedet at bedømme. Men jeg vil anbefale en omlægning af plænen her den næste tid, hvor det det død græs rives af og overfladen fræses let og gammelt græs rives af. Et tyndt nyt muldlag bestående af lige dele muldjord, sand og kompost udlægges. Herpå sås der ny græsplæne af en god kvalitet af fx miniturf. Årstiden for at så ny græs er rigtig god.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden