Viden om danskernes foretrukne opvarmningsformer

Videncentret Bolius har undersøgt, hvilke opvarmningsformer danskerne foretrækker, og om de danskere, der har oliefyr eller gasfyr, overvejer at udskifte det.

Hvad er danskernes foretrukne opvarmningsformer? Det spørgsmål har Videncentret Bolius forsøgt at få svar på i denne undersøgelse, som er lavet af YouGov.

Data er indsamlet i perioden den 10. oktober til den 14. oktober 2019 via internettet.

Brug af undersøgelsen

Du kan bruge undersøgelsen frit, sålænge du lever op til vores pressekrav.

Hvis du er journalist og ønsker en kommentar til undersøgelsens resultater, kan du kontakte Videncentret Bolius' senioranalytiker Henrik Sonne. Leder du efter en ekspert på området, kan du bruge Henrik Bisp eller Tue Patursson.

Opvarmningsformer - de vigtigste pointer

  • Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform
  • Fjernvarme er mere udbredt i Vestdanmark end i Østdanmark
  • Naturgasfyr benyttes mest i Østdanmark
  • Især i hovedstadsområdet er der en mindre andel der benytter fjernvarme – de benytter til gengæld naturgasfyr
  • Træpillefyr er mest udbredt i region Sjælland og i landområderne
  • Især dem under 30 år er storforbrugere af el-radiatorer
  • 29% har planer om at udskifte oliefyr eller gasfyr til en varmepumpe
  • Det er især dem der har oliefyr, der planlægger udskiftning på et tidspunkt

Hent hele undersøgelsen her

Udskiftning af oliefyr

Fjernvarme den mest populære opvarmningsform

Undersøgelsen cementerer, at fjernvarme med afstand er den mest populære opvarmningsform blandt de adspurgte danskere.