Viggo Møller-Jensens hus efter restaurering

Viggo Møller-Jensens hus ligger højt i terrænet med udsigt ned mod Mølleåen. Facaden med de gullige sten, der er strøget med hvidtekalk, samt de markante grønne døre og vinduer, får næsten tankerne hen på et hus i Provence eller i en sydengelsk landsby.

Kort om Viggo Møller-Jensen

Viggo Møller-Jensen (1907-2003)

1935: Afgang fra Kunst­akademiets Arkitektskole.

1941: Etablerer egen tegnestue – fra 1955 sammen med arkitekt Tyge Arnfred. De står senere i spidsen for Fællestegnestuen, som er kendt for flere større almene boligbebyggelser.

1955-1977: Professor på Kunstakademiets Arkitektskole.

Kendte boligbyggerier:

  • Atelierhusene, København (1943)
  • Dommerparken, Bispebjerg (1949) 
  • Ermelundshusene, Jægersborg (1950)
  • Farum Midtpunkt (1972-75)
  • Solbjerg Have, Frederiksberg (1979-80), begge med Fællestegnestuen.

I en tid, hvor der tales om bæredygtighed og om at bevare i stedet for at købe nyt, er historien om huset på Borrekrattet 7 i Kgs. Lyngby et eksempel til efterfølgelse. 

I 1939 købte den unge arkitekt Viggo Møller-Jensen grunden og byggede huset. Han flyttede ind med sin gravide hustru, indrettede tegnestue på 1. sal, og snart havde parret to børn. 

I 2003 døde han i huset 96 år gammel, mens han sad på briksen i gennemgangsværelset med gult tapet, hvorfra der er udsigt til haven. 64 år i samme hus, uden at der på noget tidspunkt er bygget en eneste kvadratmeter til. 

Viggo Møller-Jensens hus renoveret af Realdania By & Byg

Huset står der stadig som i 1939, men er nu restaureret fra kælder til skorsten af Realdania By & Byg, som købte huset i 2019. Dengang var det tæt på at være det, som ejendomsmæglerne kalder et håndværkertilbud, og på det punkt næppe et eksempel til efterfølgelse.

– Det var stort set ikke blevet vedligeholdt i de 80 år, der var gået, siden det blev bygget. Vi måtte fx rense for skimmelsvamp ad to omgange helt ind under krybekælderen. Men fordelen ved det manglende vedligehold er jo, at så er der ikke ændret ved arkitektens oprindelige idé med huset, og det er jo den, vi prøver at finde frem til ved vores restaureringer, fortæller arkitekt Frants Frandsen, Realdania By & Byg, som har ledet hele istandsættelsen.

”Et beskedent hus på en fornem adresse”

Hos Realdania By & Byg får Viggo Møller-Jensens hus prædikatet nøjsomhedsarkitektur, og arkitekt og medgrundlægger af tegnestuen Vandkunsten, Jens Thomas Arnfred, der til lejligheden har skrevet en lille bog om huset og Viggo Møller-Jensen, giver det følgende ord med på vejen: 

”Det er et beskedent hus på en fornem adresse. På ingen måde selvhævdende, men selvsikkert og tydeligt, som manden selv.”

Hus med serveringslem, affaldsskakt og vaskeskakt

I 1939, da huset blev bygget, blæste de funktionalistiske vinde ind over Danmark sydfra. Den schweiziske arkitekt Le Corbusier opfandt begrebet ”huset som en maskine”, hvor alt skulle have en praktisk funktion – det var lige linjer, masser af lys og luft og ellers ingen dikkedarer. 

Sådan er Viggo Møller-Jensens hus ikke.

– Men der er tydelige funktionalistiske træk, siger Frants Frandsen og nævner i flæng serveringslemmen mellem køkken og spisestue, affaldsskakten i køkkenet, den lille åbning nederst i klædeskabet i soveværelset, hvorigennem man kan smide vasketøjet ned i vaskekælderen, og den lille lem ved hoveddøren, hvor man hentede mælkeflaskerne og avisen indefra.

LÆS OGSÅ: Vasketøjsskakten – hvor blev den af?

Intet pral over Viggo Møller Jensens hus

Men ellers virker huset langtfra som en maskine, snarere som et venligt, imødekommende og hyggeligt hus.  

– Huset fortæller meget om den person, som har bygget det. Nogle mennesker skal altid køre i en stor bil, mens andre kan nøjes med en lille bil hele livet. Viggo Møller-Jensen kunne det sidste. Hans hus er uprætentiøst, her er ikke noget pral, men der er tænkt over alt lige fra materialevalg til farver og funktion, siger Frants Frandsen.

Påvirkning fra PH og far

Viggo Møller-Jensen arbejdede som ung på PH’s tegnestue og var også involveret i byggeriet af PH’s hus på Brogårdsvej. Det blev i øvrigt bygget på en grund, som Viggos far, kunsthåndværkeren og håndværksmaleren Jens Møller-Jensen, solgte fra. 

Unge Viggo var stærkt påvirket af kredsen om PH og var selv en del af den kulturradikale fløj. Men i hans hus på Borrekrattet sporer vi også ifølge Frants Frandsen en forbindelse til farens rødder i den nationalromantiske periode og skønvirkestilen med kunstfærdige dekorationer. Det var således Jens Møller-Jensen, der havde ansvaret for udsmykningen af Københavns Rådhus.  

– Vi så allerede på huset for 10 år siden, men synes ikke rigtig, at det var noget. Men man har jo lov til at til at blive klogere. Det var dog et problem, at huset ikke havde bevaringsværdig status, for det betyder, at så kan der ikke gives dispensation fra det nuværende bygningsreglement, fortæller Frants Frandsen.

LÆS OGSÅ: PH byggede Gentoftes grimmeste hus

Bevaringsværdig – men ikke fredet

Det sidste er et problem, når man som Realdania By & Byg vil føre et hus tilbage til dets oprindelige udtryk. Efter forhandlinger med Lyngby-Taarbæk Kommune lykkedes det dog at få tildelt huset en bevaringsværdi på 3 efter den såkaldte SAVE-skala, som man bruger til at klassificere bevaringsværdige huse. Men fredet er det ikke.

– Det burde det være – det er en overset perle i dansk arkitektur, som jeg er glad for, at vi nu har reddet, lyder det fra Frants Frandsen.